Demo

AC-medarbejder med stærke juridiske kompetencer og interesse for bolig- og lejeområdet

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/15/2025
Social og indenrigsministeriet 1060 København, Full Time

Vi søger dygtig og engageret jurist el lign. med interesse indenfor leje-, andels- og ejerlejlighedsområdet.

Vi tilbyder en spændende og varierende opgaveportefølje, hvor du både får lov til at bruge dine juridiske kompetencer, og samtidig er med til at udvikle ny politik.

Stillingen
Når ministeren ønsker et problem løst for lejere eller udlejere, andelshavere eller ejere af en ejerlejlighed, er det i kontoret Byggeri- og Boliglovgivning vi fortolker eller gentænker lovgivningen, så den kan blive endnu bedre og til gavn for dem, der skal anvende den. Vi bidrager til, at vores minister får de bedst mulige betingelser for at føre sin politik ud i livet, så vi kan få gennemført forbedringer på boligområdet.

En hverdag hos os er derfor kendetegnet ved spændende arbejdsopgaver, der stiller store krav til faglighed, nytænkning og selvstændighed i opgaveløsningen. Du vil blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og dedikerede kolleger får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer.

Du vil som udgangspunkt blive tilknyttet opgaver på boligområdet. Hos os kommer du især til at arbejde med:

  • Juridisk vejledning af både ministeren, borgere, erhvervslivet, kommuner, politikere, presse mv. ift. de ofte komplekse problemstillinger på området.
  • Politikudvikling, hvor du både vil skulle vurdere og muliggøre ideer, eller selv komme på ideer, til at løse et aktuelt problem.
  • Lovforslag, hvor du vil skulle tage hånd om både de politiske og tekniske processer i forbindelse med udarbejdelse og fremsættelse af lovforslag, samt juridisk fortolkning af lovgivningen.
  • Koordinering og samarbejde med styrelser, andre ministerier, kommuner, regioner, private organisationer m.v.

Dine dage bliver ikke ens. Den ene dag har du travlt med en hastende opgave, mens du den anden dag får mulighed for at dykke helt ned i et lovforslag eller fortolkning af lovgivning.

Vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med vores styrelse, andre ministerier og interessenter, og derfor lægger vi stor vægt på, at du kan tilrettelægge gode processer og skabe gode relationer.

Dig
Stillingen kræver, at du har en stærke juridiske kompetencer (f.eks. cand.jur., cand.merc.jur. eller cand.soc.jur.). Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring. Det er en fordel, hvis du har kendskab til reguleringen af boligområdet, herunder lejelovgivningen, men det vigtigste er, at du har lyst til at sætte dig ind i området. Derudover er det en forudsætning for at lykkes i stillingen, at du er interesseret i at arbejde i et politisk miljø.

Kan du se dig selv i følgende, er du formentlig et godt match til stillingen:

  • Har gode juridiske kompetencer eller interesse i at opbygge det.
  • Trives med at have ansvar for egne sagsområder og bevare overblikket, også når tiden er knap.
  • Dygtig til at omsætte din viden i et klart sprog, der er forståeligt for andre faggrupper og det politiske niveau.
  • Har flair for og lyst til at være en del af det politiske system og de politiske processer.
  • Ser dig selv som en positiv og bidragende del af et hold, der både går op i det faglige og sociale, og hvor opgaver i høj grad løses i samarbejde med andre.

Du bliver en del af kontoret Byggeri og Boliglovgivning. I Byggeri og Boliglovgivning arbejder vi desuden med byggerilovgivningen.

Kontoret består af 8 dedikerede kollegaer, og vi lægger vægt på et godt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor, grin og en god diskussion. Vi går op i, at vi en god balance mellem arbejds- og privatliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat i henhold til AC-overenskomsten som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af kvalifikationer og erfaring. Stillingen er på fuld tid.

Ansættelsesområdet er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social- og Boligministeriets departement, Holmens Kanal 22, 1020 København K.

Stillingen ønskes besat senest 1. august 2025.

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved henvendelse til chefkonsulent, Sune Nyvang Blohm, tlf.: 2931 8053/ mail: snb@sm.dk

Sådan søger du
Send ansøgning, CV og eksamenspapirer elektronisk via stillingsopslaget på www.sm.dk.

Vi skal modtage din ansøgning senest fredag d. 9. maj 2025.

Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Departementet
I Social- og Boligministeriet arbejder vi for at skabe resultater, der positivt bidrager til at skabe fremskridt for udsatte borgere i vores samfund. Ministeriet har det overordnede ansvar for social- og boligområdet samt det familieretlige område. Heri indgår blandt andet ansvaret for regler og rammer for kommunernes indsatser for børn, unge og voksne, der er socialt udsatte eller har psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, samt ansvaret for reglerne om skilsmisse, adoption og forældremyndighed. Ydermere dækker ministeriets ansvarsområde over regler og rammer for det samlede byggeri- og boligområde.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Social og indenrigsministeriet

Social og indenrigsministeriet
Hired Organization Address 1060 København, Full Time
Trænger du til en pause fra læsesalen og til at sætte din viden fra studiet i spil i praksis? Har du lyst til at blive e...
Social og indenrigsministeriet
Hired Organization Address 7190 Billund, Full Time
Vil du være med til at sikre børns stemme i den offentlige debat? Har du politisk tæft og evnen til at arbejde for polit...

Not the job you're looking for? Here are some other AC-medarbejder med stærke juridiske kompetencer og interesse for bolig- og lejeområdet jobs in the 1060 København, area that may be a better fit.