Job Posting for Køkkenfaglig medarbejder at Sorø Akademis Skole
Til ansættelse snarest muligt søger Sorø Akademi (gymnasium med kostskole) en ambitiøs og gastronomisk stærk køkkenfaglig medarbejder. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være ernæringsassistent, kok, konditor eller noget fjerde. Vigtigst er at du har kulinarisk fantasi, kan planlægge menuer og tilberede velsmagende, sund og varieret mad.
Du bliver en del af et køkken, der går op i fuld udnyttelse af råvarerne, vegetarisk kost og økologi, samt på mad der er lavet fra bunden med udgangspunkt i årstidens grønt. Vi har sølvmærke i økologi, og arbejder med at begrænse madspild. Vigtigst af alt bestræber vi os på at være et kreativt køkken, der hver dag er med til at gøre det til en oplevelse for skolens kostelever at spise i skolens smukke gamle spisesal, og samtidig tilbyde skolens dagelever et lækkert udvalg i skolens kantine. Derudover laver vi frokostordning til skolens ca. 75 medarbejdere.
... et køkken med lige så meget frihed, du kan tage ansvar for, hjerteligt krydret med kreativitet og holdånd.
Daniel, kok
Du bliver en del af et velfungerende team med fokus på faglig kreativitet og en god omgangstone. Du skal brænde for at yde en god service til skolens elever og medarbejdere. Da stillingen især har dagvagter, er der gode muligheder for en fornuftig balance mellem arbejdsliv og familieliv, samtidig med at man har god mulighed for at dyrke sin passion for madlavning i et professionelt køkken.
Som leder af køkkenet har jeg – udover høj faglighed – fokus på trivsel og samarbejde.
Tim, køkkenchef
Derudover har du god ordenssans og godt kendskab til menuplanlægning. Det er vigtigt, at du med afsæt i din erfaring, kompetencer og rutiner i et stort køkken kan tage selvstændigt ansvar og sætte dig hurtigt ind i tingene.
Du tilbydes en stilling på 35 timer pr. uge. Køkkenet hjemsendes, når skolen er lukket, hvilket betyder at vi arbejder ca. 39 timer om ugen i skolens åbne perioder, så der kan spares timer sammen til at holde fri. Vi følger skoleåret og har blandt andet fem ugers sommerferie. Arbejdsforholdene vil naturligvis blive uddybet nærmere til en eventuel samtale.
Jeg værdsætter at vi har en god balance imellem arbejdsliv og hjemmeliv. Vi bliver set som mennesker og ikke blot arbejdskraft.
Christina, konditor
Arbejdstiden er primært hverdage mellem kl. 6:30 og 14:30. Du skal forvente en ugentlig vagt fra 11:00 til 20:00 og weekendarbejde hver 4. weekend. Desuden vil der være vagter i forbindelse med arrangementer på skolen. Løn efter gældende overenskomst.
Du kan læse mere om skolen på www.soroeakademi.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Tim Grejsen på tgn@soroeakademi.dk eller telefon 5786 5783.
Ansøgningsfristen er sat til 31. maj 2025, men da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, vil vi indkalde til samtaler løbende. Så, hvis du overvejer at søge stillingen, skal du hurtigst muligt sende din ansøgning til køkkenchef Tim Grejsen Nielsen på e-mail tgn@soroeakademi.dk.
Om Sorø Akademis Skole
Sorø Akademis Skole er et mellemstort gymnasium med ca. 560 elever, hvoraf cirka 1/4 bor på kostskolen, og 75 medarbejdere. Skolen er en statsskole og er ejet af Børne- og Undervisningsministeriet. Skolen fremstår som en af Danmarks smukkeste arbejdspladser i enestående historiske rammer. Skolen er en røgfri arbejdsplads.
Sorø Akademis Skole betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion, seksuel orientering, handicap eller etnisk baggrund.
If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution.
Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles
Skills Library