Job Posting for Pædagog med gode relationskompetencer at Sorø Privatskole
Sorø Privatskole søger en engageret pædagog, der skal fungere som skolepædagog i den daglige undervisning sammen med vores lærere og efter endt skoledag indgå i vores team af SFO-medarbejdere.
Kvalifikationer
Relevant pædagogisk uddannelse
Praktisk erfaring fra såvel undervisning som SFO
Personlige egenskaber
Gode relationskompetencer
Kreativ og entusiastisk
Samarbejdsorienteret og fleksibel
Vi tilbyder et job på en velfungerende og udviklingsorienteret skole, der er kendetegnet ved engagerede elever, forældre og kolleger. Vi er stolte af vores faglige resultater, og vi prioriterer et godt fagligt miljø, der giver muligheder for at udfordre den enkelte. Du bliver en del af et ambitiøst team med lærere og pædagoger med gode muligheder for sparring.
Traditioner, kultur og faglighed
Vi er en 3-sporet 10-årig grundskole med ca. 680 elever. SFO fra 0.-3. årgang og klub fra 4.-6. årgang. I indskolingen har vi et udvidet samarbejde mellem lærere og pædagoger, som gør det muligt at sætte fokus på alternative undervisnings- og læringsformer samt arbejde kontinuerligt med det enkelte barn og klassens trivsel og udvikling.
Vi tilbyder en kombination af linjefag og frivillig undervisning fra musik til science. Vi har moderne faciliteter med interaktive tavler i alle klasse- og faglokaler. Eleverne fra 1.-5. klasse har iPads, hvorefter eleverne medbringer egne computere. Vi er grundlagt for mere end 135 år siden og er en af de mest fremtrædende skoler i lokalområdet. Vi er stolte af vores traditioner, kultur og faglige niveau.
Ambitiøst læringsfællesskab
Det er skolens vision at sætte rammerne for et trygt, nysgerrigt og ambitiøst læringsfællesskab for elever, medarbejdere og forældre, som er med til at danne grundlag for et stærkt tilhørsforhold til skolen og dens kultur samt understøtte elevernes fremtidige læring og sociale relationer.
Sorø Privatskole er certificeret Science og Talent skole af ASTRA, det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed, fordi skolen skaber et læringsmiljø, der øger elevernes faglige præstation. Et læringsmiljø hvor de særligt talentfulde elever bliver en naturlig del af skolens virke. Som den eneste danske grundskole er Sorø Privatskole anerkendt som Deutsches Sprachdiplomschule, ligesom vi er Cambridge International Associate School. Desuden er vi en del af EU’s udvekslingsprogram Erasmus .
Send din ansøgning
Stillingen ønskes besat fra 1. august 2025. Ansøgningsfristen er mandag den 28. april 2025. Motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser sendes via linket nedenfor.
Vi gør opmærksom på, at når du sender en ansøgning til Sorø Privatskole, herunder eventuelle bilag og billeder, giver du samtidig samtykke til, at oplysningerne må opbevares i tre måneder efter ansøgningsfristens udløb.
Er du interesseret i at besøge skolen, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Nanna Øhrgaard på 20 90 41 57 / nkoe@sprs.dk for yderligere information. Få mere info på skolens hjemmeside www.sprs.dk og vores Facebook-side https://www.facebook.com/soroeprivatskole
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes iht. gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest og udvidet børneattest ved ansættelse på skolen.Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution.
Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles
Skills Library