Har du lyst til at få mere igen end du giver – så grib chancen og gør en mærkbar forskel for børn med særlige behov og handicap sammen med Specialsport.dk
Bliv frivillig følgeven hos Specialsport.dk på Fyn
Vil du gøre en forskel for børn og unge med særlige behov og handicap? Specialsport.dk søger frivillige følgevenner til at ledsage børn og unge til og fra fritidsaktiviteter – i bil, på cykel eller med offentlig transport. Du forpligter dig til én fast ugedag i en periode (2-4 timer ugentligt).
Vi søger dig, der:
- Er mødestabil og tydelig i din kommunikation
- Er tålmodig og har lyst til at hjælpe børn og unge med særlige behov
- Er åben og villig til at lære
- Kan afsætte 2-4 timer om ugen på en fast ugedag i min. 4 uger
Hvad får du ud af det?
- Sjove og meningsfulde oplevelser
- Følelsen af at gøre en reel forskel
- Mulighed for at udvikle dine pædagogiske evner
- Praktisk erfaring med børn og unge med særlige behov
- Et stærkt punkt til CV’et
- En Specialsport.dk T-shirt
Vi tilbyder frivillig vederlag/udgiftsgodtgørelse, men stillingen er ulønnet. Tidspunkt og varighed tilpasses efter dine muligheder.
Vil du være med?
Kontakt os – vi glæder os til at høre fra dig!
Specialsport.dk er en non-profit-organisation, der arbejder for at give børn og unge med særlige behov adgang til et aktivt fritidsliv. I dag er kun 20% af specialskolebørn medlem af en idrætsforening – det vil vi ændre!
Kontakt Organisation
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.