Vil du være med til at forme fremtidens landbrugsbyggeri? Spiras søger en byggerådgiver med lyst til at kombinere ingeniørfaglighed og rådgivning i en meningsfuld branche. I Spiras oplever vi stor aktivitet på byggeområdet og søger derfor en engageret byggerådgiver til at styrke vores nuværende engagerede team Byggeri & Energi.
Som ingeniør og byggerådgiver hos os kan du udvikle dig til at blive specialist i byggeri særligt indenfor landbruget, og herunder især den store aktivitet vi har på fjerkræstalde, hvor Spiras i dag har en førende rolle.
Du vil arbejde med skitseforslag, myndighedsmateriale, udbudsmateriale, opførelsesmateriale, kontakter, byggestyring og afleveringsforretning. Derudover vil du udføre ingeniørberegninger og projektering af landbrugs- og lettere industribyggeri.
Primære opgaver: - Byggerådgivning og specialist på fjerkræstalde
- Ingeniørberegninger og projektering af landbrugs- og lettere industribyggeri
- Udarbejdelse af skitseforslag, myndighedsmateriale, udbudsmateriale og opførelsesmateriale.
Øvrige opgaver: - LCA-beregninger og energirammeberegninger
- Evt. tegnearbejde i mindre omfang
- Deltagelse i faggrupper i regi af DLBR
- Håndtering af forsikringssager
- Deltagelse i Åbent Hus-arrangementer og lign.
Vi søger dig, der - har erfaring og interesse for byggeri og stor lyst til at levere stærke løsninger til kunderne
- er en tydelig og tillidsskabende rådgiver, som trives med den direkte rådgivning til kunderne
- arbejder struktureret, tænker digitalt og følger op på aftaler
- skaber samarbejde på tværs af faggrene – også i travle perioder
- kommunikerer klart og engagerende på dansk.
Vi tilbyder Vi tilbyder et spændende job i et stærkt fagligt team med gode kollegaer, uformel omgangstone og hvor respekt og samarbejde er alt afgørende. Hos os får du reel frihed til at tilrettelægge dine projekter, og vi støtter hinanden og arbejder sammen mod fælles mål. Du bliver en del af et engageret fagligt miljø omkring bygge- og projekteringsopgaver, hvor vi favner både miljø- og tilskudsrådgivning samt rådgivning indenfor energi og økonomi i projekterne. Vi støtter din faglige udvikling gennem efteruddannelse og deltagelse i faglige netværk.
Primært arbejdssted vil være med udgangspunkt i vores afdelinger i Kolding eller i Agro Food Park i Aarhus. Du får frihed til i vid udstrækning at planlægge din tid og dine opgaver inden for fastsatte deadlines, samt mulighed for hjemmearbejdsdage.
Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, herunder en god pensionsordning, gode muligheder for efteruddannelse, en række attraktive medarbejdergoder samt gode kontorfaciliteter og en god kantineordning.
Kontakt: For spørgsmål til stillingen, kontakt landskonsulent fjerkræ Palle Vinstrup på 4028 5545 eller teamchef for Byggeri & Energi Anders Andersen på 2328 2471.
Klar til opgaven? Så send din ansøgning via linket, gerne senest 9. maj 2025.
Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.
Vi glæder os til at høre fra dig.