Har du lyst til at arbejde med mennesker i en kompleks organisation? Har du overblik, og er du skarp til at holde styr på data i diverse systemer? Så har vi en spændende og udviklende studentermedhjælperstilling, som kan blive din.
Jobbets indhold
Du skal være med til at løfte daglige administrative opgaver, som er vigtige i forhold til at drive gode og effektive rekrutteringsprocesser. Gode rekrutteringer er afgørende for, at vi når målsætningen om at blive en af Danmarks mest attraktive arbejdspladser.
Dine arbejdsopgaver vil spænde vidt, og du skal primært:
Om dig
For at komme i betragtning til stillingen skal du være i gang med en videregående uddannelse indenfor samfundsvidenskab, HR, offentlig administration, eller lignende. Frem for alt er det vigtigt, at du har lyst til at arbejde med HR-området.
Vi ser gerne, at du:
Vi tilbyder dig
Dine evner og dit engagement bidrager til at løse vores fælles kerneopgave.
SSI er en arbejdsplads, der er internationalt anerkendt for at løse nationale og globale sundhedsopgaver. Du bliver en del af en organisation med 900 medarbejdere, der løfter meningsfulde opgaver, som styrker menneskers og dyrs sundhed gennem forskning og beredskab.
Vores hverdag er præget af mange forskelligartede opgaver, åbne døre og et bredt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer.
På SSI har vi en aktiv personale- og idrætsforening (IK-SERA) med holdtræning og motionslokaler, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer – og vores Campus rummer endda både tennisbane og egen børneinstitution. SSI er placeret centralt i København med grønne arealer og gode offentlige transportmuligheder (bus og metro) og har fri parkering på området.
Dit kommende team
I Medarbejdere, Trivsel & Udvikling (MTU) hjælper vi med at indfri Statens Serum Instituts (SSI) ambition om at blive en af Danmarks mest attraktive arbejdspladser. Vi bidrager til at identificere, formulere og implementere relevante initiativer, der skal fremme den gode arbejdsplads både på tværs af SSI og i konkrete medarbejdergrupper.
Vores opgavevaretagelse har karakter af HR-opgaver, og ligger inde for rekruttering, rådgivning og ledelsessparring, forhandling, trivsel, udvikling og implementering af politikker og retningslinjer. Samtidigt skal vi være strategisk sparringspartner for topledelsen.
I afdelingen får du kompetente kollegaer med forskellige fagligheder og styrker. Det er vigtigt for os, at vi har et godt socialt og fagligt miljø, hvor vi støtter og lærer af hinanden.
Lyder jobbet som noget for dig?
Send os dit CV og ansøgning, også selvom du ikke opfylder alle vores forventninger til kriterier, type af videregående uddannelse eller erfaring. Vi beder dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da vi bestræber os for en mere inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle vores jobansøgere.
Vi forventer at afholde samtaler fra uge 19.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen eller ansøgningsprocessen kan du kontakte HR-partner Josephine Bay Franke på jobf@ssi.dk eller 3268 8240.
Dine ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og gældende organisationsaftale med HK/stat for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende timelønnede.
Vi tilbyder et studiejob på ca. 15 timer om ugen, som tilrettelægges fleksibelt med hensyntagen til undervisning og eksamensperioder.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Afdeling:
Lokation: København
Ansøgningsfrist: 01 May 2025
Studentermedhjælper med interesse for HR til Statens Serum Institut
Udenrigsministeriet, København,
Platformadministrator – Active Directory til Statens Serum Institut
Statens Serum Institut, København,