En stilling som kontorchef for Servicecenteret (service- og sikkerhedschef) i Statsministeriet er ledig til besættelse snarest muligt.
Arbejdsopgaver
Servicecenteret har til opgave at sikre en højt kvalificeret og professionel betjening af statsministeren samt Statsministeriets ansatte og gæster. Centeret har desuden ansvaret for at understøtte den fysiske sikkerhed og kontinuerligt forbedre de konkrete beredskabsløsninger i Statsministeriet.
Centerets konkrete arbejdsopgaver spænder vidt og omfatter bl.a. – i tæt samarbejde med øvrige dele af ministeriet – den praktiske afvikling af interne og eksterne møder, pressemøder, virtuelle møder mv. og opgaver og bistand relateret hertil. Endvidere står centeret for pasning af telefonomstilling og reception samt servicering af printere og lignende.
Derudover består opgaverne i udvikling og implementering af fysiske sikkerhedstiltag og tekniske løsninger, understøttelse af en kontinuerlig høj sikkerhedsbevidsthed i ministeriet, praktisk og teknisk planlægning og gennemførelse af diverse beredskabsøvelser mv.
Som service- og sikkerhedschef får du personaleansvaret for ca. 10 medarbejdere, som alle samarbejder tæt med andre dele af Statsministeriet.
Service- og sikkerhedschefen refererer til chefen for Afdelingen for Organisation og Service.
Kvalifikationer
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring.
Du har ledelseserfaring, gerne fra centraladministrationen eller andre politisk ledede organisationer. Du sætter kerneopgaven i fokus og evner at lede et servicecenter, der i en omskiftelig hverdag understøtter statsministeren og Statsministeriets ansatte.
Vi søger en engageret leder, der
- tager ansvar for opgaveløsningen, er omhyggelig og har sans for detaljen
- skaber relationer og er imødekommende og respektfuld i samarbejdet med andre
- sætter sig i modtagerens sted og har god dømmekraft
- er proaktiv og på forkant med opgaveløsningen
- skaber resultater, der bliver til virkelighed
- skaber et godt arbejdsmiljø med tillid, arbejdsglæde og høje ambitioner.
Derudover er det væsentligt, at du har stærke kompetencer inden for risikovurdering og -håndtering, at du forstår at sikre en høj sikkerhedsbevidsthed i hele organisationen, og at du tager ansvar for, at der tages handling i hverdagen.
Endelig lægges der vægt på stor arbejdskapacitet og fleksibilitet samt politisk forståelse.
Det er et krav, at du har kørekort til personbil.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til ”Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten” med indplacering i løngruppe 1. Herudover vil der kunne aftales individuelle tillæg. Stillingen ønskes besat på åremål. Ansættelsesområdet er Statsministeriets departement.
Det er en betingelse for ansættelse i Statsministeriet, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Afdelingschef for Organisation og Service, Pernille Harden på tlf. 30 50 99 86.
Ansøgning
Hvis du er interesseret i stillingen, skal vi modtage din ansøgning med relevante bilag senest 22
. april 2025, kl. 12.00 .
Stillingen søges elektronisk via Statsministeriets hjemmeside www.stm.dk
Alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap opfordres til at søge stillingen.
Du kan finde flere oplysninger om Statsministeriet, vores arbejdsopgaver og organisation på adressen www.stm.dk