Vil du hjælpe med at udbetale tilskud til klimatiltag, skolefrugt, skolemælk, biavlsprodukter og andre spændende ordninger og derigennem bidrage til den grønne omstilling? Så søger vi i Team Markedsordning en dygtig sagsbehandler - til blandt andet at hjælpe os med at komme i mål med tilskudsordninger under Markedsordninger og nationale forskningsmidler.
Du bliver en del af en dynamisk enhed – med ”mod til succes”
Vi er organisatorisk del af en enhed i bevægelse med et stort fokus på at optimere de tilskudsordninger, vi administrerer, men også gennem personlig udvikling af den enkelte og fællesskabet. Nøgleord som mod, ansvar og styrker er kendetegnende for os. Modet til at turde udfordre, træffe beslutninger og gøre noget andet, end det vi plejer, har været grundstenene i enhedens arbejde i 2024, og det har ført til mærkbare resultater og positive tilkendegivelser fra erhvervet, men også ført til øget trivsel og arbejdsliv i udvikling.
Vi tilbyder spændende opgaver
- Sagsbehandling og administrativ kontrol af ansøgninger
- Håndtering af henvendelser fra ansøgere og konsulenter
- Indgå i sparringsmøder og faglige afklaringer med kolleger
- Indgå i samarbejde på tværs af enheden, området og styrelsen
- Diverse ad hoc-opgaver, herunder bidrage ved diverse revisioner
Du vil få en god oplæring i arbejdet og bliver klædt på til at varetage opgaverne selvstændigt.
Vi forventer, at du
- Er kontoruddannet, har administrativ erfaring, eller lignende
- Har stærke kompetencer i mundtlig og skriftlig kommunikation
- Er motiveret for at arbejde med offentlig administration og sagsbehandling af tilskudsordninger
- Tager ansvar, og koordinerer opgaver til fordel for enhedens og styrelsens målsætninger
- Fokus på kvalitet i opgaverne og mestrer at gennemfører en opgave fra start til slut
- Du byder dig til, er arbejdsom og fleksibel og har fokus på at bidrage til vores fælles mål og trivsel
- Tør sige hvad du mener, og stille kritiske og undrende spørgsmål, på en nysgerrig måde
- Har flair for at arbejde med digitaliserede løsninger og navigere i forskellige fagsystemer
Din nye arbejdsplads
Team Markedsordninger er et team, der pt. består af 12 sagsbehandlere, og vi understøtter enhederne i området Sagsbehandling og Kontrol i den nye styrelse for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Vi bidrager til administrationen af en bred vifte af tilskudsordninger, sagsbehandler digitale ansøgninger om tilskud og arbejder med alt fra tilsagn, kontrol, ændringer og udbetalinger.
Da vi er et sagsbehandlerteam med mange forskellige ordninger, er det tværfaglige samarbejde både vigtigt og afgørende i opgaveløsningen. Vi har i teamet et engageret arbejdsmiljø med høj faglighed, hvor vi sætter stor pris på forskellighed og de styrker, den enkelte bidrager med. Vi har en uformel omgangstone, hvor der også er plads til et godt grin.
Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO (Det statslige område) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT eller Cirkulæret om organisationsaftale for Jordbrugsteknologer.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner og tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Augustenborg Slot 3, 6440 Augustenborg.
Stillingen, der er en fuldtidsstilling, ønskes besat pr. 1. juni 2025 eller snarest muligt.
Nærmere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Bente Oldenburg på telefon 22 60 93 01 eller kontorchef Lene Sørensen på telefon 93 59 73 16.
Du kan læse mere om styrelsen på www.sgav.dk .
Ansøgningsfrist
Du søger stillingen ved at sende en motiveret ansøgning med CV, eksamensbevis med karakterudskrifter og eventuelle referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”)
senest mandag den 21. april 2025.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 28. april 2025 i Augustenborg.