Demo

Informationsmedarbejder til Informationscenteret

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/11/2025
Styrelsen for Patientsikkerhed 2300 København, Full Time

Er du serviceminded og god at tale i telefon med? Er du nysgerrig, videbegærlig og vant til at have mange bolde i luften? Interesserer du dig for sundhed og patientsikkerhed? Så er du måske vores nye kollega i Informationscenteret i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Om Informationscentret
I Informationscenteret, er vi fire medarbejdere der hjælper borgere, patienter, pårørende, læger og andre sundhedspersoner med at få svar på deres spørgsmål om blandt andet autorisation af sundhedspersoner, EU-sygesikring, kørekortssager, tilsyn med behandlingssteder og sundhedspersoner og meget mere. En del henvendelser besvares i Informationscenteret imens andre viderestilles til andre medarbejdere i styrelsen.

Informationscenteret er organisatorisk placeret i Økonomienheden, men har et tæt samarbejde med styrelsens andre enheder.

Din hverdag hos os
Som medarbejder i Informationscenteret møder du kl. 8 og din primære opgave er, at besvare og visitere henvendelser til styrelsen, hvad enten de kommer på telefon til vores hovednummer eller på e-mail til vores hovedpostkasse. Vi modtager mange opkald og det er derfor vigtigt, at du kan lide at tale i telefon.

Du skal være med til at sikre, at borgere, patienter, pårørende, sundhedspersoner m.m. bliver guidet hurtigt og sikkert til de svar, de søger. Du skal således være god til at skabe og vedligeholde et overblik over vores styrelses forskellige opgaver og fagområder. Det er samtidig vigtigt, at du kan lide at arbejde i et miljø, hvor der altid er mange bolde i luften og hvor dagen ofte har et højt tempo.

Til gengæld tilbyder vi et meningsfyldt arbejde i en styrelse, der værdsætter godt kollegaskab, god kundeservice og engagement.

Din uddannelse og erfaring

  • Du er kontoruddannet eller lignende
  • Det er en fordel, at du har kendskab til sundhedsvæsnet
  • Du har god erfaring med telefonservice eller anden udadvendt kundekontakt
  • Du formulerer dig klart og flydende på dansk– mundtligt såvel som skriftligt – og er god til engelsk
  • Du bevæger dig hjemmevant i offentlige selvbetjeningsløsninger, og du kan guide andre gennem hjemmesider

Dine personlige kvalifikationer

  • Du har et udpræget ”servicegen” og agerer altid professionelt
  • Du er nysgerrig og videbegærlig og arbejder systematisk med at indsamle ny viden
  • Du trives med at tale i telefon og kan lide at hjælpe borgere og fagfolk i mange forskellige livssituationer
  • Du er omgængelig og en teamplayer

Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde i en spændende organisation med høj faglighed, mange interessenter og samfundsnyttige opgaver. Du vil indgå i et team med søde og dygtige kollegaer og få indblik i sagsområder med stor betydning for borgerne.

Vi er derudover en arbejdsplads der prioriterer samarbejdet om den grønne omstilling.

Du bliver omfattet af en flekstidsaftale, en gratis kaffe- og frugtordning, gode træningsfaciliteter, og så har vi en god kantine og en smuk beliggenhed. Derudover har vi en aktiv personaleforening og en kunstforening sammen med Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Det er muligt at tilmelde sig p-pladsordning.

Om ansættelsen
Ansættelsen er på fuld tid og tiltrædelse ønskes pr. 1. august 2025.
Den fysiske adresse er Islands Brygges 67, 2300 København S.

Du bliver ansat som kontorfunktionær efter gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende kontorfunktionærer.

Ansøgningsfrist er fredag den 2. maj 2025.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til faglig koordinator Helle El Mahdi på telefon 93 51 87 20 eller sektionsleder Mathis Weidanz på telefon 44 88 92 21.

Er du interesseret?
send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i ugerne 20-21. Du kan læse mere om os på www.stps.dk.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Patientsikkerhed
Hired Organization Address Frederiksberg, Full Time
Vil du prøve dine færdigheder af i en offentlig administration, og interesserer du dig for databeskyttelse og informatio...
Styrelsen for Patientsikkerhed
Hired Organization Address 2300 København, Full Time
Vil du være med til at sætte dagsordenen og sikre, at vi har et trygt sundhedsvæsen? Er du en stærk analytisk jurist, so...
Styrelsen for Patientsikkerhed
Hired Organization Address 2300 København, Full Time
Vil du arbejde sammen med en flok engagerede kollegaer, der autoriserer sundhedspersoner til det danske sundhedsvæsen? V...
Styrelsen for Patientsikkerhed
Hired Organization Address 2300 København, Full Time
Vil du prøve dine færdigheder af i en offentlig administration, og interesserer du dig for databeskyttelse og informatio...

Not the job you're looking for? Here are some other Informationsmedarbejder til Informationscenteret jobs in the 2300 København, area that may be a better fit.

Pladsmedarbejder til Bygma København

Bygma, 2300 København,

Projektleder til Lufthavnsafdeling

Rambøll, 2300 København,