Vil du være med til at sikre den danske sundhedssektor mod cybertrusler?
Sætter du en ære i at finde nålen i høstakken og lader dig ikke slå ud af en masse falske positiver?
Så er her en unik mulighed for at gøre en forskel for borgerne og sundhedssektoren!
Om os
Sundhedsdatastyrelsen er en væsentlig aktør i det danske sundhedsvæsen, som hver dag behandler store mængder personfølsomme data til patientbehandling, forskning, klagesagsbehandling, tilsyn, kvalitetssikring og meget mere. Vores afdeling Cyber- og Informationssikkerhed (CIA) varetager funktionen som Decentral cyber- og informationssikkerhedsenhed (DCIS) i forhold til cyber- og informationssikkerhedsstrategien på sundhedsområdet.
Vi har etableret et centralt overvågning- og analysecenter sammen med sektorens aktører og udvider med yderligere analyse kapaciteter i vores SAC (Security Analysis Center). Vi søger derfor en nysgerrig og grundig SAC-analytiker med gode tekniske færdigheder, cyberinteresser og gerne driftserfaring.
Dine arbejdsopgaver
Du kan se dig selv arbejde som del af et forholdsvis ungt og dynamisk team i et stærkt tværfagligt miljø, hvor du er motiveret for at arbejde selvstændigt og cybernørde, samtidig med at udvikler dig sammen med resten af teamet og aktørerne i sundhedssektoren.
Sammen med din nærmeste kollega bliver dine primære arbejdsopgaver, at:
Dine personlige kvalifikationer:
Vi forestiller os at du har en relevant uddannelse og et par års erfaring i en SOC/SAC/CERT/CIRT-funktion og gerne:
Derudover kan du svare ja til følgende:
Vi tilbyder
Du får muligheden for at være med til at beskytte den danske sundhedssektor mod cyberkriminalitet og får samtidig indsigt i, hvordan cyberkriminelle opererer, samt hvordan man bedst beskytter sig imod dem. Arbejdet byder på spændende og udviklende opgaver, der giver dig værdifuld erfaring med arbejdet i en statslig styrelse. Du vil være en del af et team bestående af dygtige kollegaer, som arbejder i et uformelt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø. Derudover vil du få et relevant job, hvor fokus ligger på ansvar, personlig udvikling og muligheden for at arbejde selvstændigt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK)
Arbejdstiden er 37 timer om ugen og du vil indgå i et etableret 24/7/365 vagtrul, hvor du skal være onsite på faste tider. Disse vagter deler døgnet i tre, så der er dag-, aften og så nattevagter. Vi forventer at du er fleksibelt og indgår i teamets dækning af disse vagter. Du vil naturligvis få vagtplanen at vide i god tid også vedændringer.
Grundet afdelingens adgang til følsomme oplysninger skal du forvente at skulle igennem et sikkerhedsgodkendelsesforløb og opretholde det gennem hele ansættelsesforholdet. Det er forventet at du kort efter ansættelsen afleverer de nødvendige papirer, herunder kan fremvise en ren straffeattest som benyttes til dispensation indtil den endelige sikkerhedsgodkendelse.
Vil du vide mere?
Du kan få mere at vide om jobbet ved at kontakte sektionsleder Ole Fisker, olef@sundhedsdata.dk, tlf. 2132 7870.
Du kan læse mere om, hvad vi laver på www.sundhedsdatastyrelsen.dk.
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og karakterudskrift senest den 4. maj 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende men forventes afsluttet i uge 20.
Vi værdsætter en personlig og autentisk ansøgning og CV. Derfor vil AI-støttede ansøgninger uden personificering ikke blive vurderet positivt
Afdeling:
Lokation: Sundhedsdatastyrelsen
Ansøgningsfrist: 04 May 2025
Erfaren Risikomanager med flair for IT- sikkerhedsarkitektur til Sundhedsdatastyrelsen
Sundhedsdatastyrelsen, København S,
System Manager til Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem, SEI
Sundhedsdatastyrelsen, København S,