Brænder du for at lave god skole for børn med særlige behov, så har vi stillingen til dig!
Byhaveskolen søger 1 pædagog til de yngste elever på Byhaveskolen. Dette er elever fra 1.-5. klasse. Hvis du har autismespecifik erfaring, vil det kun være et plus.
Om skolen og jobbet
Byhaveskolen er Svendborg kommunes folkeskole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder af vidtgående karakter. Alle Byhaveskolens elever har særlige behov, grundet deres kognitive funktionsnedsættelser, og det er derfor essentielt, at personalet er tålmodige, empatiske og vidende om børns udvikling, samt har viden og interesse i metoder inden for det specialpædagogiske felt.
Undervisningen og aktiviteterne tilrettelægges ud fra et bredt undervisningsbegreb og tager udgangspunkt i hver enkelt elevs behov, interesser og nærmeste udviklingszone.
Det fordrer, at personalet kontinuerligt arbejder med den enkelte elevs læringsforudsætninger og tilpasser læringssituationerne, så de understøtter klassen som helhed. Det kræver tillige, at vi kontinuerligt undersøger og reflekterer over egen praksis for at blive bevidste om, hvordan vi tilretter og udvikle vores faglighed.
Vi arbejder tværprofessionelt i et tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger, assistenter og medhjælpere, og vi har desuden tilknyttet ergo- og fysioterapeuter, logopæd, sundhedsplejerske og PPR på skolen.
Vi er optaget af at skabe mangfoldige læringsmiljøer til skolens børn. Det vil sige, at vi har læringsmiljøer, der afspejler børns forskellige behov og tilgange til læring. Det betyder, at vi tilbyder en skoledag, hvor der er højt til loftet og plads til forskellige måder at lære på.
De fleste timer er placeret i skoledelen, hvor du hjælper eleverne til at blive undervisningsparate og arbejder understøttende i den planlagte undervisning. I fritidsdelen kan du igangsætte pædagogiske aktiviteter for børnene, sammen med dine pædagogiske kollegaer.
Byhaveskolen har åbent hele året rundt, så man skal også arbejde i nogle af skoleferieugerne.
Vi forventer, at du:
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vi:
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Praktisk info
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat hurtigst muligt, eller senest 1. august 2025. Ansøgningsfristen er mandag den 21. april. Husk at medsende relevante bilag, uddannelsesbeviser og referencer mv. Der afholdes løbende samtalerunder.
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Jesper Jensen tlf. 21438978, hvis du ønsker at vide mere.
Løn- og personalekontoret indhenter straffeattest/børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk afdeling i samarbejde med direktøren for Børn og Unge i Svendborg Kommune.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Svendborg Kommune, 5700 Svendborg,
Vi søger SOSU-elever til ansættelse på grundforløbene der starter i september 2025
Svendborg Kommune, 5700 Svendborg,