Brænder du for at skabe sammenhæng mellem det generelle, forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for støtte? Så er du måske vores nye teamleder for Team Forebyggelse og Modtagelse.
Kan du arbejde helhedsorienteret på myndighedsområdet, samtidigt med at du fastholder fokus på en sikker og lovmedholdelig drift?
Vil du være nysgerrigt koordinerende på løsninger på tværs af afdelinger, og insisterer på, at skabe fælles løsninger i vores arbejde med børn og unge?
Kan du genkende dig selv i ovenstående sætninger, så er det måske netop dig vi leder efter.
Om jobbet:
Som teamleder af Team Forebyggelse og Modtagelse, bliver du leder af 13 fagligt velfunderede medarbejdere med en lang anciennitet i Familieafdelingen.
Team Forebyggelse og Modtagelse er opdelt i to funktioner:
Medarbejdere der varetager opgaver i forbindelse med modtagelse af underretninger og henvendelser jf. barnets lov og den indledende sagsbehandling, 24 timers vurdering af underretninger og screeninger i henhold til barnets lov § 18.
Medarbejdere der arbejder med Forebyggelse, hvor opgaven er at understøtte og samarbejde med almenområdet om børn og unge i målgruppen for en tidlig og tværgående forebyggende indsats, være brobyggere mellem almenområdet, herunder dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser og Familieafdelingen, og yde rådgivning efter barnets lov §28 og §29.
Vi søger en teamleder, der tydeligt tager medansvar og aktivt vil deltage i udviklingen af teamets opgaver. En teamleder der har et blik for en samarbejdende kultur, dog uden at glemme myndighedsansvaret.
Vi ønsker os en leder som er nærværende og kan understøtte den høje faglighed i teamet. En teamleder der har blikket for teamet som helhed og få øje på faglige synergier, men også for den enkelte medarbejder, og er fokuseret på at understøtte det gode og samarbejdende miljø i teamet.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Du bliver en del af Familieafdelingen, der udover Team Forebyggelse og Modtagelse, består af et Børneteam, Ungeteam og Specialteam.
Du bliver en del af en ledergruppe på 4, hvor der vægtes en åben, ærlig og tillidsfuld omgangstone. Vi giver plads til forskelligheder, og udfordrer hinanden fagligt, for at gøre os selv og hinanden bedre. Vi anerkender og bruger hinandens styrker, hjælper hinanden, og ser os selv som ledere i en samlet afdeling. Vi prioriterer tid til sparring og understøtter hinanden i vores fælles opgave – at være faglige og nærværende ledere i Familieafdelingen.
Du vil referere til afdelingslederen for Familieafdelingen. Stillingen som afdelingsleder er pt. vakant og varetages af Chef for Familie, Børn og Unge. Stillingen som afdelingsleder i Familieafdelingen forventes at blive besat i efteråret 2025, så du får også mulighed for at være med til at præge ansættelsen af din kommende leder.
Om dig:
Vi søger en teamleder som:
Om os:
Familieafdelingen er organisatorisk forankret under Familie, Børn og Unge i Svendborg Kommune. I Familie, Børn og Unge er det ambitionen at styrke den tidlige forebyggelse og give endnu flere børn og unge mulighed for at være en del af fællesskaberne i deres nære miljøer. I Familie, Børn og Unge vil vi skabe sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med særlige behov. Det vil vi dels gøre med et fokus på forebyggelse, og dels gennem et tværgående og koordineret samarbejde, der er tæt på de dagtilbud, skoler og fritidsaktiviteter, hvor børn og unge har deres hverdag. I Familie, Børn og Unge tager vi udgangspunkt i børnesynet fra Børne-og Ungepolitikken. Børnesynet skal i praksis understøtte, at børn og unge ses i deres egen ret, og at rettighederne og deres stemme får betydning. Børn og unge i Svendborg skal opleve en kommune, der møder dem med en målrettet og sammenhængende indsats, der på en og samme tid understøtter og udvikler deres trivsel, læring og dannelse.
Du kan læse Børne og ungepolitikken og Strategiplanen for Familie, Børn og Unger her:
Børne og ungepolitikken her
Strategiplanen her
Om Svendborg Kommune:
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse:
Ansættelse iht. gældende overenskomst med aflønning efter principperne i Ny Løn, herunder mulighed for forhandling af kvalifikationsløn.
”HR-afdelingen indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Afdeling i samarbejde med Børn og Ungedirektøren"
Ansøgningsfrist:
7. april 2025
Der afholdes 2 samtalerunder, 1. samtale fredag den 11. april 2025, 2. samtale fredag den 25. april 2025, Der vil blive udarbejdet en personprofil for de kandidater der går videre til 2. samtale. Personprofilen udarbejdes mellem 1. og 2. samtale.
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte:
Chef for Familie, Børn og Unge Sandra Salman tlf. 2452 3048 - uge 13/15
Specialkonsulent Kittie Møller Hansen, tlf. 2320 7837 - uge 14
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Svendborg Kommune søger en engageret kontorelev til Børn, Unge, Kultur og Fritid
Svendborg Kommune, 5700 Svendborg,
Svendborg Kommune søger engageret medarbejder til landbrugsområdet
Svendborg Kommune, 5700 Svendborg,