Jobbeskrivelse
Som afløser i hjemmet for mor og far skal du fungere som en ressourceperson for en dreng nogle eftermiddage – faste timer om ugen, samt 1 weekenddag pr. måned.
Det drejer sig om en dreng på 8 år, som bor sammen med sin mor, far, lillesøster og 2 halvbrødre i en mindre landsby. Han er en dejlig dreng, som dog har en iboende ængstelighed og lavt selvværd, som i hans personlighed med en opmærksomhedsforstyrrelse gør at han har særlige behov.
Den primære opgave vil være at være sammen med drengen, lege med drengen, hjælpe ham med det han har behov for hjælp til, lave små aktiviteter eller være i stilhed med ham.
Jobbet kræver, at du har en rolig og tålmodig tilgang til drengen, og kan være med til at regulere ham, ved behov.
Om jobbet.
Du vil som udgangspunkt skulle fremmøde og arbejde i familiens hjem, men indimellem vil du også kunne komme med familien som drengens aflaster/ledsager på udflugt eller familiebegivenheder, hvor drengen har behov for din støtte/opmærksomhed som støtte og til eventuel regulering.
Du skal være mødestabil, og indstillet på at være en del af familiens liv i længere tid. Drengen har behov for forudsigelighed, og derfor er det meget vigtigt at du overholder de aftalte mødetidspunkter.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med ADHD – specialpædagogisk tilgang.
Ved eventuel interesse for jobbet vil det være muligt at tale med både mor og far, som kan fortælle mere detaljeret omkring deres dejlige dreng, og hvordan oplæring-relationsdannelse til drengen skal foregå.
Tidspunkter for oplæring aftales med forældrene og vil også blive aflønnet.
Arbejdstid
Familien er bevilget afløsning i hjemmet to – tre eftermiddage pr. uge i tidsrummet 13.30 til 17.00, for at sikre drengen kortere skoledag og dermed sikre ham bedre rammer for trivsel og aflaste hans forældre. Samt en weekenddag pr. måned i tidsrummet 09.00 – 16.00. Det betyder en månedlig bevilling svarende til 49 timer pr. måned.
De bevilgede timer skal bruges i indeværende måned, og kan ikke overføres til den næste måned. Minimum timetal for brug af afløsningstimer vil være 2 timer ad gangen.
Eventuelt afbud/sygdom skal foretages helst dagen før, og minimum 4 timer før fremmødetid.
Arbejdstid vil foregå som aflastning af mor og far.
Arbejdssted og løn
I hjemmet i Søby, 8543, Syddjurs Kommune. Obs. på der ikke er særlig gode offentlige transportmuligheder.
Arbejdstid/afløsning kan ikke foregå, når drengen er i dagtilbud/skole.
Transporttiden til og fra familiens hjem beregnes ikke som arbejdstid.
Familierådgivningscentret dækker ikke kost eller aktivitetsudgifter
Ansøger skal være over 18 år, og der vil blive indhentet børne og straffeattest ved udfærdigelse af kontrakt.
Aflønning:
Afløser ansættes af Syddjurs Kommune.
Ansættelsen efter Servicelovens § 84 er ikke overenskomstdækket.
I den konkrete ansættelse efter Servicelovens § 84 følges bestemmelserne om aflønning i overenskomst for pædagogmedhjælpere indgået mellem KL og FOA Fag og Arbejde.
Lønnen er efter gældende sats, som pt. er kr. 148,96 pr. time. Herudover ydes tillæg for arbejde på særlige tidspunkter som beskrevet i overenskomstens § 15, f.eks. lørdage, søndage og helligdage med kr. 64,38.
Opsigelse
Afløser er ansat som timelønnet og ansættelsesforholdet kan opsiges med dags varsel af afløseren og af forældrene. Vi anbefaler, at opsigelser varsles i så god tid som muligt.
Ansættelsen er opgavebestemt, ophører bevillingen ophører ansættelsen. Det er forældrenes ansvar at give dig besked, hvis bevillingen ophører.
Tavshedspligt
Afløsere, der er ansat i Syddjurs Kommune, har ifølge Straffeloven tavshedspligt til enhver tid.
Tavshedspligten gælder også, når stillingen ved Kommunen er fratrådt.
Underretningspligt
Timeafløseren er som offentligt ansat underlagt skærpet underretningspligt efter Lov om social service § 153.
Eventuelt
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Charlotte Birkmann, Familieafdelingen på 30 44 50 47 mellem 8.30-9.30 eller send SMS og hun ringer tilbage.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist 1. april 2025.
Samtaler løbende
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal gerne være i pdf- eller word-format).
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
Syddjurs søger en engageret naturmedarbejder
Syddjurs Kommune -
Ebeltoft, 42
Bliv kontorelev i Syddjurs Kommune – en uddannelse med muligheder!
Syddjurs Kommune -
Ebeltoft,