Demo

Cheflæge til Klinisk Patologi, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/11/2025
Er du en strategisk og fagligt velfunderet overlæge, og er du drevet af at videreudvikle en højt specialiseret afdeling sammen med din ledelsesmakker? Evner du at lede og lykkes igennem andre, og kan du styrke det gode samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere?

Vi søger en visionær og helhedsorienteret cheflæge, der i samarbejde med chefbioanalytiker kan lede og udvikle en ambitiøs og veldrevet afdeling. På Sygehus Lillebælt er patienten først ledestjernen i vores måde at bedrive sygehus og ledelse på. Vi er ambitiøse på vores patienters vegne og tror på, at vi skaber de bedste tilbud og patientforløb, når vi har fokus på, hvad der skaber værdi og betyder noget for vores patienter.

Det er vigtigt, at du er rollemodel for det gode samarbejde og kan understøtte, at vi skaber synergier på tværs, så vi også i fremtiden kan tilbyde gode og sammenhængende patientforløb. Vi forventer, at du kan lede den faglige udvikling af det pato-anatomiske speciale og Klinisk Patologi på Vejle Sygehus samt understøtte igangværende udviklingsområder herunder det molekylærpatologiske område, som er et af flere strategisk prioriterede felter. Herudover vil du i makkerskab med chefbioanalytiker fortsætte og videreudvikle afdelingens organisation med fokus på ledelse, drift, medarbejdere, arbejdsmiljø, forskning, patientforløb, kompetencer, digital transformation og kvalitet. Netop kvalitetsarbejdet er et gennemgående omdrejningspunkt, hvilket også afspejles af afdelingens akkrediteringsproces efter ISO standard 15189, der i første omgang omfatter det gynækopatologiske fagområde.

Som cheflæge hos os er det vigtigt, at du motiveres af og har evnerne til at lykkes igennem andre. Du er engageret og leverer tydelig ledelse i hele spændet mellem den daglige drift og visionær strategisk udvikling af afdelingen. Du træder ind i en afdeling med en velfungerende ledergruppe, hvor patientfokuseret og værdibaseret ledelse i øjenhøjde med medarbejderne er afgørende dele af ledelsesgrundlaget. Vi tror på, at det gode arbejdsmiljø og dygtige medarbejdere med høj trivsel er forudsætningen for, at vi lykkes sammen. Derfor har vi en forventning om, at du kan understøtte afdelingens stærke kultur præget af et anerkendende samarbejde, en gensidig nysgerrighed, initiativrige og proaktive faglige miljøer, og hvor uddannelsesmiljøet prioriteres højt. Herudover er der rig mulighed for at udvikle dig som leder i en organisation med en sund økonomi, stort ledelsesmæssigt råderum og en stærk samarbejdskultur.

Vejle Sygehus er OECI akkrediteret. Det betyder, at vi internationalt set har et højt kvalitets- og forskningsniveau i vores behandling af mennesker med kræft. Det har vi en forventning om, at Klinisk Patologi fortsat kvalificerer og sikrer fremadrettet.




Om afdelingen

Du bliver leder for en udviklings- og forbedringsorienteret afdeling, der ydermere er karakteriseret ved en høj grad af fleksibilitet. Ambitionsniveauet er højt, og vi har en uhøjtidelig atmosfære, hvor højeste faglighed og effektive arbejdsgange går hånd i hånd.

Afdelingen er normeret med 13 speciallæger. Vi har 8 læger tilknyttet i uddannelsesstillinger. Til afdelingen er desuden tilknyttet 3 lektorater. Vores diagnostiske funktioner udføres i subspecialiserede teams: mamma, urologi, hud, gynækologi inklusiv cervixcytologi, gastroenterologi, lunge og molekylærpatologi. De fleste speciallæger varetager arbejde inden for to områder heraf et område som hoved-/ansvarsområde. Det diagnostiske arbejde foregår i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger.

Vores tilgang er at udarbejde integrerede og samlede patologisvar, hvor resultater fra såvel morfologi, immunhistokemiske undersøgelser og molekylære analyser indgår, og hvor patologisvaret indgår i drøftelser med de kliniske samarbejdspartnere, så vores patienter til enhver tid kan få den rette og bedste behandling.

Afdelingen har overtaget screeningsundersøgelsen for livmoderhalskræft fra Fyn og er en af landets største afdelinger inden for denne funktion, der også inkluderer forskellige udviklingsprojekter.




Læs mere om afdelingen her

Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være Patienternes Sygehus . Vi er kendt for høj kvalitet, effektiv drift, en høj grad af patienttilfredshed samt høj medarbejdertilfredshed.

Løn- og ansættelsesforhold
Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem de relevante, forhandlingsberettigede organisationer.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Ansøgningsfristen er den 29. april 2025

Du bedes sammen med din ansøgning vedlægge et udfyldt skema til brug ved lægefaglig bedømmelse af overlæger og klinikledere i Region Syddanmark. Du finder dokumentet her

Der afholdes ansættelsessamtaler den 7. maj 2025 og 2. samtaler 16. maj 2025. Der vil være en personlighedstest mellem 1. og 2. samtale.

Tiltrædelse: 1. juli 2025 eller efter aftale.



Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte sygehusdirektør Christian Sauvr, tlf. 2420 3740, chefbioanalytiker Stig Hansen, tlf. 2138 0836 eller HR-chef Bente Høyer, tlf. 23 83 57 56. Se også www.sygehuslillebaelt.dk



Ønsker du at flytte?
Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
Hired Organization Address 7100 Vejle, Full Time
En 1-årig introduktionsstilling (6008-08-60-i-02) i Klinisk Biokemi ved Biokemi og Immunologi, Sygehus Lillebælt, er led...
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
Hired Organization Address 7100 Vejle, Full Time
Speciallæge i Dermatologi, overlæge ved Sygehus Lillebælt Vejle En deltidsstilling som overlæge ved Organ- og Plastikkir...
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
Hired Organization Address 7100 Vejle, Full Time
Søger du nye udfordringer? Ønsker du at være del af en afdeling med højt fokus på værdien ”Patienten først”? Er du recep...
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
Hired Organization Address 7100 Vejle, Full Time
Brænder du for kvalitetsarbejde, og ønsker du at spille en central rolle i at sikre, udvikle og facilitere kvalitetsinds...

Not the job you're looking for? Here are some other Cheflæge til Klinisk Patologi, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt jobs in the 7100 Vejle, area that may be a better fit.

Introduktionsstilling - Klinisk Genetik, Sygehus Lillebælt

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, 7100 Vejle,

Personalekonsulent til Sygehus Lillebælt, Patienternes Sygehus

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, 7100 Vejle,