Teaterbørneinstitutionen søger en ny pædagogikmedarbejder til vores professionelle arbejdsfællesskab. Vi vægter højt, at alle er aktive medskabere til den daglige samskabende refleksion og sparring.
For os er det ikke vigtigt om du har årevis erfaring eller om dette vil være dit første pædagogiske arbejde, blot at du har et ‘drive’ og en passion for at lære nyt og at vores pædagogiske ramme fanger din interesse.
Den konkrete Stilling:
I Teaterbørneinstitutionen arbejder vi tæt sammen på tværs af vores tre teams. Stillingens timeantal er til forhandling (30-37 timer om ugen). Ligeså er starttidspunktet.
Vi søger en pædagogisk medarbejder der er interesseret i;
- At have sin primære daglige gang i én børnehavegruppe i en fast stilling. Vores børnehavegruppe er på ca. 26 børn, hvor vi er to pædagoger, 2 pædagogiske medarbejdere og én ’flyver’.
- Vi ser gerne at hvis du søger denne faste stilling, at du kan se dig selv arbejde her i minimun ca. 2 år.
Vores pædagogiske ståsted
- Vi praktiserer neuropædagogik i børnehøjde og møder barnets omsorgsbehov ud fra viden omkring, hvordan hjernen fungerer.
- Vi ser, at barnets vigtigste aktivitet er legen. Vi har udviklet en tydelig legekultur, hvor vi veksler mellem vokseninitieret og børneinitieret leg, samt high - og low arousalniveau.
- Vi møder børnene med ubetinget omsorg, handleanvisende sprog og markeret spejlinger.
- Vi arbejder systematisk med sanserne, følelser og tilknytningsteori. Vi taler om følelser som noget, der kommer ’på besøg’.
- Vi mener at alle børn skal behandles ens ved at blive behandlet forskelligt. Vi understøtter det enkelte barn med en differentieret pædagogik, så forskelligheder rummes og børnene føler sig set, hørt og værdsat.
- Vi har en systematisk omsorgspædagogik, der tager udgangspunkt i tryghed før udforskning.
- Vi er optaget af flow/slow pædagogik, hvor fordybelse, engagement og fokuseret opmærksomhed er i højsædet.
- Vi hjælper hinanden med at finde frem til kreative løsninger til forskel fra at fokusere på begrænsninger.
- Vi trives alle her med initiativer, humor og nysgerrighed. Vi går op i at bevare et trygt og refleksivt arbejdsmiljø.
- Gennem alle personalers iagttagelser og faglige refleksioner skaber vi løbende
ideer til nye handlemuligheder, der bevarer og højner kvaliteten i
dagtilbuddet.
Ansøgning og samtale
Vi holder løbende samtaler, indtil vi finder den rette kandidat og kalder derfor til samtale når vi modtager ansøgninger, der fanger vores interesse. Send din ansøgning, CV, samt anden relevant dokumentation til institutionsleder Ayla Born mail: if2t@kk.dk. Skriv i emnefeltet på mailen: ” Pædagogmedhjælper ”. Vi
indhenter børne - og straffeattest samt referencer i forbindelse med ansættelse.
Oplæring med ‘mentor-ordning’
- Før opstart vil du modtage en velkomstmail, hvor teori er komprimeret til en række ‘PIXI-bøger’, så du bliver godt klædt på ift. vores fælles pædagogiske grundlag.
- Det er ikke en forventning at du f.eks. har arbejdet med neuropædagogik før, men det er en forventning at du ved opstart opsøger ny viden og tillære dig dette med hjælp fra os. Du vil få tilknyttet en pædagogkollega som mentor, som kan guide dig i det praksisnære arbejde.
- Du vil ligeledes blive indkaldt til løbende sparringmøder, hvor der er tid og rum til at dykke ned i teori eller
eksempler fra praksis, så vi sikrer os at du falder godt til.
Er du interesseret?
- Hvis du kan se dig selv i ovenstående arbejdsfællesskab, så læs mere om os her: https://www.teaterboern.dk/
- Du kan ligeledes gå ind og følge os på instagram: @Teaterboerneinstitutionen
Praktisk:
Teaterbørneinstitutionen er en selvejende daginstitution, som består af to små, hyggelige afdelinger i indre by. Afdeling Helligaandskirken er en børnehave og afdeling Teaterbørn har både en børnehavegruppe og en vuggestuegruppe.
Vi bor i to store fantastiske herskabslejligheder. Vi er omgivet af byens mange grønne oaser og vi elsker at gå på tur dagligt. Begge afdelinger har ligeledes tilknyttet en kommunal legeplads, der ligger kun få minutters
gang fra afdelingerne.