Vil du kæmpe for, at flere lønmodtagere dækkes af overenskomster og dermed sikres ordentlige løn- og ansættelsesvilkår? Interesserer du dig for arbejds- og ansættelsesret? Og har du lyst til at prøve kræfter med juridisk arbejde - fx med både fagretslige og civilretlige sager - i en fagforening? Så søg jobbet som stud.jur. i Teknisk Landsforbund.
Om jobbet
Som stud.jur. bliver du tilknyttet faglig afdeling, som forhandler og implementerer overenskomster og aftaler, samt viderefører sagerne fagretsligt og civilretsligt.
Dine opgaver bliver fortrinsvis at bistå advokater og jurister med konkrete sager, herunder at oplyse og vurdere sagerne, lave juridisk research, notater m.v. Med tiden vil du få til opgave at skrive udkast til klage- og processkrifter samt udarbejde materialesamlinger og ekstrakter til hovedforhandlinger. Du vil også få direkte kontakt til medlemmerne, blandt andet ved at besvare opkald og spørgsmål om deres ansættelsesvilkår.
En stor del af dine arbejdsopgaver vil du lave i samarbejde med andre, men vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt med opgaverne efter en oplæringsperiode.
Du vil have arbejdsplads på Forbundskontoret ved Nørreport i København. Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen og vil kunne variere, særligt i spidsbelastningsperioder. Vi tilbyder gode løn- og arbejdsvilkår i henhold til intern overenskomst. Du vil få kontor sammen med vores advokat Tobias, som varetager en stor del af vores procesretlige arbejde.
Om dig
· Du er jurastuderende og har læst i minimum to år
· Du har interesse for ansættelses- og arbejdsret
· Du har sympati for fagbevægelsens arbejde og vil øge dit kendskab til den danske arbejdsmarkedsmodel
· Du har interesse for og lyst til at arbejde i en politisk organisation
· Du arbejder selvstændigt og er god til at strukturere din tid og dine arbejdsopgave
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Lise Johansen på 51 71 42 82 eller ljo@tl.dk, advokat Tobias Moberg Naver på 51 57 24 30 eller tri@tl.dk eller tillidsrepræsentant for HK-klubben Kurt Thomsen på 33 43 65 70 eller kth@tl.dk.
Send din motiverede ansøgning samt CV og eksamensresultater senest den 10. maj 2025. Vi forventer at afholde samtaler den 13. og 14. maj, og vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
Teknisk Landsforbund opfatter mangfoldighed som et aktiv. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, funktionsnedsættelse, religion eller alder.
Om Teknisk Landsforbund
Teknisk Landsforbund er en fagforening for ca. 25.000 kreative specialister, der arbejder inden for teknik, design og byggeri. Se mere på www.tl.dk.
Finansministeriet søger en dygtig og ambitiøs jurist til juridisk enhed
Finansministeriet, København,
Juridisk assistent til Aviation
IUNO, København,