Er du nysgerrig på ESG-dagsordenen og virksomheders ansvar for naturen, og er du interesseret i, hvordan man kan kvantificere biodiversitet? Så er du den praktikant, vi leder efter! Du vil blive projektleder for Telenors projekt om biodiversitet, hvor du skal få input på tværs af organisationen og omdanne disse til et konkret billede af Telenors impact på biodiversiteten. Interesseret?
”At være praktikant i Telenor er en værdifuld mulighed for at arbejde med et område, der er spændende og som komplimenterer min uddannelse og fremtidige karriere. Telenor er en god og fleksibel arbejdsplads med imødekommende og engagerede kolleger” – Emilie, praktikant i Telenor efteråret 2024
Et meningsfuldt projekt som er med til at forme Telenors målsætninger inden for ESG
Du vil i denne praktikstilling blive en integreret del af hverdagen i vores Network team, der organisatorisk er forankret i Technology afdelingen. Her vil du samarbejde med og referere til vores Network Manager, og derudover vil der være dygtige specialister i teamet, som står klar til at blive dine nye kollegaer.
Din praktik vil omhandle et helt nyt projekt om Telenors aftryk på biodiversiteten, hvor du skal kombinere din tekniske viden og data fra Telenors master med biodiversitetsdata. Formålet med projektet er at opnå en indledende kortlægning af Telenor Danmarks impact på biodiversiteten for at vi kan sætte et biodiversitetsmål og begynde et systematisk arbejde med at reducere vores impact. Vores søstervirksomhed i Finland har udført en lignende pilotundersøgelse, som vi kan få inspiration fra. Du vil få et tæt samarbejde med en praktikant-kollega i vores ESG- og kommunikationsteam, som skal bidrage med naturvidenskabelige indsigter til projektet.
Konkret forestiller vi os, at du kommer til at arbejde med følgende:
Du er nysgerrig efter at undersøge et uudforsket område
I Telenor ønsker vi at tage vores ansvar for biodiversiteten og sætte mål for at reducere eventuel negativ impact, som vores forretning kunne have på naturen. Da kvantificering af biodiversitet er et nyt område, som ikke så mange virksomheder endnu har kastet sig ud i, er det vigtigt, at du har interesse i at arbejde innovativt og udforske viden fra forskellige kilder. Det forestiller vi os, kræver en nysgerrig og undersøgende tilgang i din opgaveløsning. Du vil med praktikken opnå viden indenfor et meningsfyldt felt, der helt sikkert vil være efterspurgt på arbejdsmarkedet fremover. Da opgaven er tænkt som et parløb med vores ESG-praktikant er det også vigtigt, at du trives med at samarbejde og finde frem til de gode fælles løsninger.
For at blive vores nye praktikant skal du være studerende på en relevant videregående uddannelse formentlig inden for matematik, teknologi, data eller lignende samt være nysgerrig på et projekt inden for ESG-dagsordenen.
En praktikplads fyldt med Fantastiske forbindelser
I Telenor ved vi, hvor vigtig en god praktikperiode er. Vi vil derfor gerne tilbyde dig en spændende mulighed for at komme ind i en organisation, hvor vi både giver dig ansvar og udfordrer dig fagligt på den sjove og inspirerende måde. Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden. Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Som en del af Network teamet bliver du medlem af et erfarent team, hvor tonen er uformel og arbejdsmiljøet er i fokus. Vi er klar til at give input og bidrage til at skabe de bedste betingelser for at opnå formålet med projektet. Derudover vil du blive en del af Telenor Student Network som løbende afholder faglige og sociale arrangementer, der udvikler din faglighed og dit netværk.
Du kan læse mere om Telenor Students her.
Det praktiske:
Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Network Transmission, Niels Langhoff via kontaktoplysningerne til højre. Er du vores nye praktikant, så send gerne CV og øvrige relevante dokumenter via linket her på siden. Samtaler afholdes løbende, så søg gerne allerede i dag, og senest den 4. maj 2025.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Afdeling:
Lokation: Aalborg eller København
Ansøgningsfrist: 04 May 2025
Praktik i Telenor: ESG med fokus på biodiversitet
Telenor, København,
Praktik i Telenor: Content Creator
Telenor, København,