Thisted Kommune søger 2 engagerede børne- og ungerådgivere i forbindelse med udvidelse af afdelingens målgruppe
Brænder du for at hjælpe familier med at finde vej og tage ansvar for et godt liv? For at give børn og unge med særlige behov den støtte og hjælp, de har brug for? Får du energi af dagligt at have kontakt med mange forskellige mennesker i forskellige livssituationer?
Vi står midt i en spændende udvikling! Børne- og familierådgivningens målgruppe blev i år udvidet til også at omfatte børn og unge med betydelige funktionsnedsættelser og handicap, i den forbindelse har vi brug for to dygtige børne- og ungerådgivere til vores Modtagelse og til vores Børnegruppe.
Har du lyst til at være en del af et stærkt fagligt team, der arbejder med at inddrage børn, unge og deres familier i deres egen sag og fokusere på målrettede afdækninger og indsatser? Så skal du læse med her.
Hvem er vi?
Børne- og familierådgivningen arbejder målrettet for at sikre trivsel, udvikling og støtte til alle børn og unge i Thisted Kommune, i overensstemmelse med intentionerne i Barnets lov. Vi stræber efter at skabe de bedste betingelser for børns og unges livskvalitet ved at sikre deres rettigheder, inddrage dem aktivt i beslutningsprocesser og tilbyde skræddersyet støtte, der fremmer deres individuelle potentiale.
Vi er en afdeling, der vægter faglig og personlig udvikling højt. Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling, teamsupervision og tæt ledelsesmæssig støtte. Vores arbejdsmiljø er dynamisk og omfavner forandring og udvikling. Vi giver plads til forskellighed, humor og et godt kollegialt fællesskab. Alt i alt tilbyder vi et spændende, alsidigt og udfordrende arbejde. Ved en rundspørge udtaler kollegaer:
Hvad tilbyder vi dig?
Som en del af afdelingen bliver du en vigtig brik i arbejdet med barnets lov og myndighedsarbejdet i Børne- og familierådgivningen. Vi tilbyder:
Dine primære arbejdsopgaver består i
Vi forventer, at du
Vi prioriterer løbende udvikling og implementering af nye metoder og tilgange for at styrke vores sagsbehandling yderligere. Vi har fokus på et anerkendende mindset, hvor vi ser muligheder fremfor begrænsninger.
Lidt generelt om os
Overordnet set vægter Børne- og familierådgivningen sammenhæng i de borgerrettede indsatser og blandt alle medarbejdere i afdelingen. Vi værner om et godt arbejdsmiljø ved at fokusere på afdelingernes kerneydelser og arbejdsopgaver.
Afdelingen arbejder med særlig støtte til udsatte børn og unge fra fostertilstanden til 23 år. Sektionen består aktuelt af fire myndighedsgrupper: Modtagelsesteam, Børnehandicap, Børnegruppe og Ungegruppen, med i alt ca. 35 medarbejdere, som alle sidder på samme gang på Rådhuset i Thisted.
Som børne- og ungerådgiver vil du blive en del af vores afdeling, hvor vi kontinuerligt fokuserer på medarbejdernes kompetenceudvikling og afdelingens behov.
Vi arbejder ud fra den socialfaglige metode ICS og anvender IT-systemet DUBU.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og lokal løndannelse.
Ved eventuel ansættelse skal der underskrives samtykkeerklæring til indhentelse af børneattest.
Fastansættelse
Ugentligt timetal: 37 timer
Stillingerne er med start snarest
Ønskes yderligere oplysninger,
er du velkommen til at kontakte Teamleder Simon Christoffersen på telefon 21 32 45 29 eller Sektionsleder Camilla Hassing på telefon 29 67 55 57.
Ansøgningsfrist
Mandag den 19. maj 2025 kl. 7.00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 22. maj 2025.
Genopslag - Børne- og ungerådgivere til Børne- og familierådgivningen
Familierådgivningen, Thisted,
Nysgerrig og engageret IT-supporterelev til Thisted Kommune - genopslag
IT og Digitalisering, Thisted,