Demo

Erfaren kontorchef til drift og udvikling på bevillingsområdet

Toldstyrelsen
Aarhus, Central Denmark Region Full Time
POSTED ON 4/25/2025 CLOSED ON 4/26/2025

Job Posting for Erfaren kontorchef til drift og udvikling på bevillingsområdet at Toldstyrelsen

Vil du sætte dit præg på udviklingen af fremtidens Toldstyrelse, og vil du bidrage til en vigtig samfundsopgave i en foranderlig verden, hvor der er stigende fokus på told? Har du solid ledelseserfaring og en evne til at sætte tydelig retning for dine medarbejdere, så de trives og præsterer? Så er du måske vores nye kontorchef i kontoret for Bevillinger.

Bidrag til smidig handel og sæt dit aftryk på bevillingsområdet
I Toldstyrelsen bliver du en del af en spændende udvikling på et område med stor samfundsmæssig betydning. En omskiftelig verden kræver, at vi løbende tilpasser os og udvikler den måde, vi løser vores opgaver på.

Kontoret Bevillinger udsteder og administrerer bevillinger, som giver virksomhederne de bedst mulige betingelser for smidig handel inden for lovgivningen, fx ved at optimere toldbehandlingen. Derudover fører kontoret tilsyn med udstedte bevillinger.

Indflydelse på den strategiske retning
Du får det overordnede ledelses- og driftsansvar for hele kontorets opgaveportefølje og vil samtidig stå i spidsen for den strategiske udvikling på bevillingsområdet. Bevillinger har ca. 70 specialiserede medarbejdere med stor juridisk og toldfaglig ekspertise, som primært er placeret i Aarhus og Køge. Herudover er der tre souschefer, som refererer til dig, og I varetager sammen de daglige personale- og ledelsesmæssige opgaver. Du indgår i en velfungerende ledergruppe og refererer til Toldstyrelsens underdirektør for Erhverv.

Du kan se frem til en selvstændig stilling med stort ansvar, hvor du:

  • løser udfordrende opgaver med rig mulighed for faglig og personlig udvikling
  • sparrer med engagerede lederkolleger og højt specialiserede medarbejdere
  • bidrager til at identificere udviklingspotentialer
  • er med til at sætte en ny retning for ledelse i Toldstyrelsen.


Solid erfaring med ledelse, drift og udvikling
Du har en relevant uddannelsesbaggrund, fx inden for det juridiske område. Du behøver ikke være jurist, men det er vigtigt, at du har evnen til at sætte dig ind i de mange komplekse juridiske emner, der behandles på bevillingsområdet og kan formidle dem korrekt. Herudover har du flere års erfaring som leder af specialiserede medarbejdere.

Det er en fordel, hvis du har indsigt i toldområdet eller erfaring med bevillingsarbejde, men det væsentligste er, at du har en rigtig god forståelse af vores vigtige myndighedsopgave.

Du har allerede vist, at du kan sikre både solid drift og smidige processer, og du kan opnå resultater gennem drifts- og tavlestyring. Du har et skarpt øje for forbedringspotentiale, så du hele tiden kan bidrage til at øge kvaliteten og skabe endnu mere effektive sagsgange.

Du får en stor berøringsflade både internt og eksternt, og derfor er det vigtigt, at du går konstruktivt og professionelt til samarbejdet med både underdirektør, kolleger, medarbejdere, virksomheder og brancheorganisationer.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har et smittende engagement i samspillet med medarbejdere og samarbejdspartnere
  • formidler strategier og mål klart, så retning og forventninger er tydelige for alle
  • motiverer og understøtter medarbejderne, så de har de bedste forudsætninger for at løse opgaverne
  • skaber resultater gennem dialog og inddragelse og kan kommunikere både diplomatisk, empatisk og tydeligt afhængigt af situationen
  • trives i et tæt samspil med lederkolleger, souschefer og underdirektøren for Erhverv samt på tværs af Toldstyrelsen og Skatteforvaltningen.


Kun lovlige varer over grænsen
Toldstyrelsen bygger på en kultur præget af faglighed, ansvar, samarbejde og udsyn, hvor medarbejdere er kompetente og engagerede, og hvor nærværende ledere tager fagligt ansvar, sætter retning og prioriterer. Vores opgave er at beskytte det danske samfund og det europæiske marked mod ulovlige varer og at gøre det så nemt som muligt at handle på tværs af EU's ydre grænser.

Styrelsen har ca. 900 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I erhvervsenhederne arbejder vi hver dag på at sikre smidig handel på tværs af grænser og på, at virksomheder og borgere betaler den korrekte told. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger i hele landet og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest onsdag den 30. april kl. 12.00. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør for Erhverv Charles Conrad på telefon 72 37 22 76 på hverdage kl. 8-9.

Vi forventer at holde første samtalerunde torsdag den 8. maj og anden samtalerunde mandag den 19. maj. Der vil indgå en personprofilanalyse og en logisk test samt en case i rekrutteringsprocessen.

Forud for ansættelsen indhenter vi straffeattest og referencer.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job.

Om Toldstyrelsen
’Vi understøtter smidig handel på tværs af de ydre grænser og sikrer en effektiv toldkontrol’

Toldstyrelsens opgave er at sikre enkel angivelse af korrekt told og en effektiv forvaltning af EU’s og Danmarks regler på toldområdet. I samarbejde med andre myndigheder arbejder vi for at forhindre illegal import og beskytte borgere og virksomheder mod ulovlige, farlige og sundhedsskadelige varer. I de kommende år har vi desuden en vigtig opgave med at modernisere og digitalisere toldområdet som fastsat i EU’s toldkodeks.

Vi løser fagligt krævende opgaver i komplekse processer. Vi skal samtidig levere et højt serviceniveau og en effektiv kontrol i alle dele af opgaven. Derfor kræver vi stærk koordinering og høj faglighed både internt og i samarbejdet med andre aktører, nationalt såvel som internationalt.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om, sammen med de andre styrelser under Skatteministeriet, at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Toldstyrelsen på www.toldst.dk.

Toldstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist
30-04-2025

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library
This job has expired.

Job openings at Toldstyrelsen

Toldstyrelsen
Hired Organization Address Tranbjerg J, Full Time
Vil du sætte dit præg på udviklingen af fremtidens Toldstyrelse, og vil du bidrage til en vigtig samfundsopgave i en for...

Not the job you're looking for? Here are some other Erfaren kontorchef til drift og udvikling på bevillingsområdet jobs in the Aarhus, Central Denmark Region area that may be a better fit.