Demo

Packaging & Life Cycle Planner til Toms Gruppen

Toms Gruppen
Ballerup og mulighed for hjemmearbejde, Full Time
POSTED ON 4/25/2025 CLOSED ON 4/25/2025

Job Posting for Packaging & Life Cycle Planner til Toms Gruppen at Toms Gruppen

Packaging & Life Cycle Planner til Toms Gruppen   Motiveres du af at arbejde med ikoniske brands? Har du et skarpt øje for detaljer og arbejder struktureret og analytisk? Så er du måske vores nye kollega? Der er fuld fart på udviklingen i Toms Gruppen, Danmarks største producent af slik og chokolade. Det samme gælder ambitionerne om at styrke vores internationale position som en konkurrencedygtig og innovativ virksomhed. Vi søger derfor en ny kollega til rollen som Packaging & Life Cycle Planner i vores Group Call Off & Life Cycle Planning Team.   Om jobbet Som Packaging & Life Cycle Planner får du en central rolle i planlægningen og koordineringen af både lancering og udfasning af produkter på tværs af Toms Group. Vores Team er en del af Toms Group Planning og logistics Team, og består af tre Life Cycle Planners og tre Operational Purchase Planners. Teamet har to kerneopgaver: planlægning og eksekvering af produktlivscyklusser – herunder nye lanceringer og udfasninger – samt planlægning af Call off og levering af alle direkte materialer til vores fabrikker i Danmark og Polen. Vores vigtigste opgave er at sikre gode og realistiske planer, hvor sæsonsvingninger spiller en stor rolle, og hvor præcis timing er afgørende for succes. Du bliver en nøglespiller i vores ugentlige NPD-møder og sikrer, at vi får planlagt produktionsfasen, så nye produkter kan lanceres til tiden.   Dine opgaver består blandt andet i at: Deltage i NPD-møder og sikre planlægning frem mod produktion og lancering Koordinere og facilitere udfasning af produkter Følge op på workflows for pakkematerialer i Cloudflow Indkøbe pakkematerialer til første produktion og ved udfasning Vedligeholde og opdatere BOM Changes Bidrage til løbende procesoptimering og samarbejde på tværs af teams Om dig Du behøver ikke at kunne sætte hak ved alle punkter, men vi forestiller os, at du: Har en relevant uddannelse inden for Supply Chain eller en tilsvarende bacheloruddannelse Har erfaring med SAP – og gerne kendskab til Kinaxis RapidResponse Arbejder analytisk, struktureret og med godt overblik Trives i et dynamisk miljø, hvor komplekse planer og mange aktører skal spille sammen Har flair for at optimere og forbedre processer Er stærk i Excel og generelt fortrolig med Microsoft Office-pakken Kommunikerer klart – både mundtligt og skriftligt Taler og skriver flydende engelsk Om os I Toms Gruppen tror vi på, at vi kun kan lykkes med vores vision og strategi ved at sikre et stærkt fundament af dygtige medarbejdere, hvorfor vores værdier - mod, kreativitet, samarbejde og forpligtelse – også danner grundlaget for en inkluderende arbejdsplads med fokus på udvikling og trivsel. Du får din daglige gang på vores kontor i Ballerup, men der er også plads til hjemmearbejde og en fleksibel hverdag, du selv kan være med til at tilrettelægge og forme.   Interesseret? Søg allerede i dag Hvis du synes, at jobbet lyder som noget for dig, så send din ansøgning og CV. Vi sigter efter at holde jobsamtaler løbende og ansætte hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lone Birkelund Larsen, Call Off & Life Cycle Planning Manager, på 45 22 10 21 12.   ______________________________________________________________________________________________________ Siden 1924 har Toms været drevet af at skabe smil hos mennesker verden over. Toms bygger på en arv af stolte og visionære håndværkere, hvis passion stadig inspirerer os den dag i dag. Hos Toms smiler vi, når vi gør en forskel på arbejdet. Når vi skaber et miljø, hvor vi trives og udvikler os. Vi smiler, fordi vi dyrker vores forskelligheder og udlever vores passion. Vi smiler når vi sammen udrette noget helt særligt. Vi smiler, når vi træffer de rette valg og tager ansvar: For personerne omkring os, men også for dem, vi måske aldrig møder. Vi støtter ansvarlig kakaodyrkning; med respekt og omsorg for skovene, farmerne og deres børn. For vi vil også skabe smil for kommende generationer. We bring smiles to life – for everyone.  Toms ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, seksualitet, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library
This job has expired.

Not the job you're looking for? Here are some other Packaging & Life Cycle Planner til Toms Gruppen jobs in the Ballerup og mulighed for hjemmearbejde, area that may be a better fit.