Strategic Responsible Sourcing hos Tryg Forsikring søger en indkøber, der ønsker at videreudvikle vores operationelle indkøb og samarbejdet med vores partnere inden for motorområdet. Vil du være en del af et stærkt fagligt team, hvor fællesskab, samarbejde og en fri omgangstone er i fokus?
Om rollen | Strategisk indkøb hos Tryg
Tryg er markedsledende inden for bilforsikring i Danmark. Vi stræber efter at være den foretrukne samarbejdspartner for vores leverandører og har derfor store ambitioner for vores indkøb. Vi ønsker at udfordre og udvikle vores netværk af samarbejdspartnere for at sikre den bedste kundetilfredshed, hurtig skadebehandling og mere bæredygtige reparationsmetoder. Dette opnår vi ved at videreudvikle vores indkøbsstrategier og vedligeholde vores kontrakter og leverandørsamarbejder. En stor del af dit arbejde vil derfor være i tæt kontakt med mange leverandører.
Helt konkret forestiller vi os, at dine opgaver vil omfatte:
- Etablering af nye samt udfordring og udvikling af eksisterende samarbejdsaftaler og indkøbsinitiativer
- Sikring af god lønsomhed for motorforsikringsproduktet
- Udvikling af kunde- og leverandørtilfredshed
- Arbejde med og udbredelse af bæredygtige reparationsmetoder
- Agere som bindeled mellem skadeforretningen og vores samarbejdspartnere
- Udvikling og vedligeholdelse af samarbejdet med vores skadeforretning, partner- og produktafdeling
Teamet består af en Category Manager, to Sourcing Managers og en studentermedhjælper. Tonen er uformel, energiniveauet er højt, og teamet har det sjovt hver dag.
Om dig | Købmandskab & kommunikation
Det gode købmandskab er din styrke og det falder dig naturligt at danne stærke relationer med vores samarbejdspartnere. Måske kommer du fra en stilling med indkøb og har erfaring med at håndtere mange relationer.
Den væsentligste nøgle til succes er at kunne se samarbejdet fra begge sider af bordet.
Det indebærer, at du formår at kommunikere på tværs af forskellige niveauer i organisationen. Derudover er det en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til bilbranchen.
Om os | Strategisk forankret indkøb
Strategic Responsible Sourcing er en nordisk afdeling af Tryg Forsikring med et stærkt samarbejde på tværs af de nordiske landegrænser. Vi arbejder i et strategisk kerneområde, som er dybt forankret i organisationen, og håndterer nogle af vores største samarbejdspartnere både strategisk og økonomisk. Teamet fokuserer specifikt på bilskader, og vores samarbejdspartnere hjælper vores kunder, når de står med skader på deres køretøjer.
Sammen med disse samarbejdspartnere sikrer vi, at vi kan opfylde vores strategiske mål og levere den bedste og mest ansvarlige hjælp til vores kunder, hvis skaden sker.
Hos os bliver du en del af en indkøbsafdeling med forskellige skadekategorier, som har berøring med både interne og eksterne interessenter. Hverdagen er lige så udfordrende som den er udviklende og motiverende. Vi sparrer med hinanden om tanker og gode idéer, og vi ved, at fællesskab, samarbejde og feedback er med til at styrke hinandens trivsel og vores leverancer.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Send gerne din ansøgning allerede i dag og senest den 11. maj 2025, da vi løbende kontakter relevante kandidater.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Motor Procurement, Frederick Kierulff, på telefon 4264 1772 eller via e-mail på frederick.kierulff@tryg.dk.