TV 2 Design har ansvaret for at udvikle og designe TV 2 Danmarks visuelle brandidentiteter. Der er teamets ansvar at designe produkter af høj kvalitet og dernæst sikre effektiv formidling, tilgængelighed og implementering på tværs af touch points – og på tværs af TV 2s forskellige afdelinger.
Som brand designer i TV 2 Design bliver du en del af et dygtigt team, der arbejder inden for faglighederne: brand design, motion design og key art. Vi er eksperter i designsystemer, brandidentiteter og visuelt engagerende billeder. Opgaverne i teamet er både store strategiske projekter og hurtige produktionsopgaver, og du vil i rollen som brand designer arbejde med begge dele.
Opgaverne kan være på corporate niveau og ned til specifikke programmer og events, der skal have eget design foldet ud. Det kan fx være Tour de France og billedkoncepter til TV 2 Play. Alt sker i tæt dialog med kolleger i de afdelinger, vi samarbejder med – og med god sparring fra dine designkolleger i teamet.
Som del af et mindre team med en bred opgaveporteføjle skal du kunne tage ansvar for dine opgaver. Samtidigt skal du tænke og handle holdbaseret. Det vil sige, at du ved, hvornår du skal række ud og bede om hjælp – og omvendt, at du deler din viden og støtter dine kolleger.
Derudover kan du sætte kryds ved:
Du kan se frem til at blive del af et velfungerende team, hvor fokus på designfaget, hjælpsomhed og videndeling er en fast del af hverdagen. Ledelsesmæssigt er vores to vigtigste pejlemærker udvikling og samarbejde. Vi er nysgerrige på at udvide vores viden og blive dygtigere. Vi ved samtidigt, at når vi tænker og handler som et hold, kan vi opnå bedre resultater.
Din nye arbejdsplads er TV 2 huset på Teglholmen i København. Ud over fleksibilitet ift. hjemmearbejde kan du glæde dig til havudsigt med mulighed for at mødes eller spise frokost på vores egen terrasse lige ned til vandet.
TV 2 Danmark er en public service-virksomhed med store digitale målsætninger og en mangeårig solid position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi leverer public service på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Som en moderne virksomhed ønsker vi at skabe en rummelig arbejdsplads for vores medarbejdere. Medarbejdernes trivsel er vigtig for, at vi hver dag kan udkomme med vores indhold og samle danskerne om alt fra store sportsbegivenheder til aktuelle emner om samfundet omkring os. Derfor arbejder vi hver dag med at skabe de bedste rammer for de mange fagligheder, vi har på TV 2. Med fokus på ligestilling, inklusion og trivsel ønsker vi at tiltrække en mangfoldig blanding af fagligheder, der vil være med til at udvikle fremtidens TV 2.
Du sender din ansøgning med CV via formularen nedenunder. Vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når den rigtige kandidat er fundet. Stillingen er et barselsvikariat med opstart medio april - primo maj 2025 og 11 måneder frem.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Erfaren leder af Engineers til TV 2 Teknologi
TV 2 DANMARK A/S, København,
Studentermedhjælper til projektunderstøttelse i Alm. Brand Group
Alm. Brand Group, København,