Demo

Sort bælte i projektstyring på vejområdet

POSTED ON 4/25/2025 AVAILABLE BEFORE 6/24/2025
Tårnby Kommune Tårnby kommune, Full Time

Ingeniørfaglig Teamkoordinator/Projektleder til anlæg og vedligeholdelse af veje og arealer

Tårnby Kommune er i vækst, både befolkningsmæssigt og ikke mindst med den grønne omstilling.
Vi har derfor i de kommende år meget travlt på anlægsområdet med vejudvidelser, byggemodninger og arealudvikling samt et hav af vedligeholdelsesopgaver.

Vi savner en ny kollega til at hjælpe med alt dette.
Den heldige vil blive en del af afdelingen Trafik, Vej og Grønne Byrum, hvor vi arbejder med de mange spændende anlægsopgaver, ligesom vi har ansvaret for drift og vedligeholdelse af både veje og alle andre arealer i kommunen. Dertil kommer funktionen som Vejmyndighed og med ansvaret for kollektiv trafik, blandt en masse andet.

Vi er på udkig efter en erfaren ingeniør og en meget struktureret projektleder med teknisk baggrund, der har lyst til at koordinere afdelingens projekt-portefølje (anlægs- og vedligeholdelsesopgaver) og som også selv kan smøge ærmerne op og arbejde direkte med projektledelse af alle former for og alle faser af tekniske projekter.

Så hvis du kan lide at arbejde med anlægs- og vedligeholdelsesprojekter helt fra idé til færdiggørelse, have en stor berøringsflade med mange forskellige interessenter samt have stor indflydelse på og ansvar for dine egne projekter - så har vi jobbet til dig.

Hvad indeholder stillingen?

  • Portefølje-styring af afdelingens mange små og store anlægs- og vedligeholdelsesprojekter og dermed varetage funktionen som teamkoordinator for afdelingens medarbejdere, der arbejder med en bred vifte af forskellige projekter på vej og arealer, herunder opfølgning på statusrapportering, tids- og milepælsplanlægning samt økonomiopfølgning.
  • Bygherrefunktion for større anlægsprojekter, sammen med eksterne bygherrerådgivere, og herunder forestå politisk sagsfremstilling, udbudsproces samt fremdrifts-, økonomi- og risikostyring.
  • Ansvarlig for kvalitetssikring af afdelingens udbudsvirksomhed i samarbejde med kommunens udbudsfunktion og herunder forestå et kommende rammeudbud af bygherrerådgivning.
  • Etablering og vedligeholdelse af IT-baseret projektstyringsværktøjer og systemer til øget overblik og statusrapportering på tværs af den kommunale organisation.
  • Behandling af borgerhenvendelser og løbende dialog med projekternes mange forskellige interessenter.
  • Intern faglig sparring med dine kollegaer i afdelingen samt tværgående samarbejde i Center for By, Miljø og Klima.
  • At indgå i projektgrupper på tværs af den kommunale organisation.
  • At inspirere og vidensdele med andre medarbejdere, herunder varetage rollen som mentor for afdelingens lejlighedsvise praktikanter samt nye medarbejdere i afdelingen.

Din faglige profil
Du har formentlig en baggrund som uddannet ingeniør og har en del erfaring med projektledelse af anlægsprojekter. Alternativt kan du have en anden teknisk baggrund, men stadig med solid projektledelses-erfaring på det tekniske område fra en større organisation, som er vant til at agere i en politisk styret verden, hvor kompleksiteten er stor og interessent-diversiteten meget bred.

Du har lyst til at være med både før, under og efter anlæggelse og som bygherre/projektleder træffe de faglige beslutninger. Det falder dig naturligt at arbejde databaseret, og du kan lide at arbejde sammen med andre for at opnå den bedste løsning. Det er tillige vigtigt, at du har en udpræget struktureret tilgang til opgaverne og kan sikre, at målene nås inden for de givne rammer.

Selvom du ikke mener, du helt formår at fylde den ”ideelle” profil ud, skal det ikke afholde dig fra at søge stillingen. Vi er åbne for andre indgangsvinkler med fokus på relevant erfaring i forhold til stillingen.
Uanset din baggrund vil du få en grundig introduktion til organisationen og arbejdsopgaverne.

Om dig
Du er en holdspiller og er selvmotiverende, meget struktureret og analytisk og har samtidig et godt øje for detaljer. Som person er du åben og udadvendt med gode samarbejdsevner og et godt humør. Med en stejl indlæringskurve og en tillidsvækkende ageren evner du på tværs af organisationer at skabe solide og konstruktive relationer.

Du har stærke kommunikationsevner, og du behersker dansk flydende i skrift og tale.
Du har personlig pondus og en markant attitude og er derfor tydelig i din kommunikation med såvel kolleger som din chef samt med eksterne myndigheder, borgere og virksomheder.

Hvad tilbyder vi?
I Trafik, Vej og Grønne Byrum har vi en meget bred vifte af opgaver, som omfatter planlægning, anlæg og drift af veje, stier/fortove, byrum, samt vejmyndighedsopgaver, byggemodninger, kollektiv trafik og klimaprojekter. Vi har allerede gang i mange anlægs- og vedligeholdelsesprojekter og står foran mange flere spændende og udfordrende både små og store projekter.

Vi er en ”ung” afdeling med en del nye ansigter, hvorfor vi tilbyder et spændende og varierende dagligdag, hvor også du kan påvirke udviklingen og har gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil møde et energisk, uformelt og energifyldt arbejdsmiljø med dine ca. 12 nære kollegaer i Trafik, Vej og Grønne Byrum, samt i Center for By, Miljø og Klima med ca. 300 medarbejdere.

Der indgår IKKE direkte personaleledelse i funktionen, men du vil som teamkoordinator have reference til afdelingslederen og vil på hans vegne forestå koordineringen af afdelingens anlægs og vedligeholdelses-projekter. Du skal med nærværende og involverende mellem-kollegial sparring, sikre et stort ejerskab til projekterne, hos de øvrige projektledere og medarbejdere i afdelingen.

Vi tilbyder fastansættelse på 37 timer pr. uge – med fleksibel arbejdstid og mulighed for distancearbejde efter nærmere aftale med afdelingslederen. Du vil få din base på Rådhuset på Amager landevej 76, 2770 Kastrup med frokostordning, nem adgang til offentlig transport, et stort cykelstinet og gratis parkering. Tårnby Kommune har nikotinfri arbejdstid.

Yderligere information
Løn- og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af gyldigt kørekort (kategori B).

Har du spørgsmål, så kontakt os gerne for en uforpligtende snak:
Afdelingsleder for Trafik, Vej og Grønne Byrum: Lars Christiansen,
mail: lachr02@TAARNBY.DK,
telefon: 45 3247 1514

Første samtale er planlagt til den 27. maj 2025 – reserver dagen.
Der vil efter aftale, blive taget kontakt til oplyste referencer imellem 1. og 2. samtale.

Tiltrædelsen bliver 4. august 2025
Du skal have afholdt sommerferie inden tiltrædelse

Ansøgning
Vi ønsker indledningsvis ikke at modtage en lang tætskreven ansøgning, men blot dit retvisende og fyldestgørende CV. I toppen af dit CV, må du dog gerne på 3-5 linjer beskrive, hvad du har af relevant konkret baggrund for jobbet.

Såfremt du inviteres til 1. samtale, vil du blive bedt om forinden at fremsende en motiveret ansøgning, hvori du forholder dig til den konkrete stilling.
Alle henvendelser behandles naturligvis med fuld diskretion.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Lars Christiansen
Ansøgningsfrist:
22. maj 2025

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Tårnby Kommune

Tårnby Kommune
Hired Organization Address Kastrup, Holstebro Full Time
Vil du være en nøglespiller i en hverdag præget af faglighed, samarbejde og nærvær? Så er du måske vores nye kollega! Om...
Tårnby Kommune
Hired Organization Address Kastrup, Full Time
Er du vores nye hjemmevejleder i Fleksibel hjemmevejledning? Vi udvider og har derfor brug for dig, der ønsker at arbejd...
Tårnby Kommune
Hired Organization Address Kastrup, Full Time
Ingeniørfaglig Teamkoordinator/Projektleder til anlæg og vedligeholdelse af veje og arealer Tårnby Kommune er i vækst, b...
Tårnby Kommune
Hired Organization Address Tårnby kommune, Full Time
Engageret og robust social- og sundhedsassistent søges til TRC. Brænder du for rehabilitering og trives du i en dynamisk...

Not the job you're looking for? Here are some other Sort bælte i projektstyring på vejområdet jobs in the Tårnby kommune, area that may be a better fit.

Demensansvarlig på plejehjem

Tårnby Kommune, Tårnby kommune,