Afdelingen for Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole søger en studentermedhjælper til at hjælpe med overvågning og opslag på sociale medier (LinkedIn, Facebook), opsætning af nyhedsbreve samt layout-opgaver.
Stillingen gælder perioden 1. juni 2025 til 31. maj 2026 med mulighed for forlængelse.
Som vores nye studentermedhjælper bliver du en del af et forsknings- og uddannelsesorienteret miljø med forskere, konsulenter og kommunikationsmedarbejdere, der arbejder med anvendt forskning inden for barndomspædagogik og skoleområdet.
Du vil primært komme til at løse opgaver for Center for Anvendt Skoleforskning, Læremiddel.dk, HistorieLab og Videnscenter for Digital Teknologiforståelse.
Du vil få forskelligartede opgaver, og vi forventer, at du dels kan bidrage til at gøre vores digitale forskningsformidling skarp, relevant og levende for de forskellige målgrupper i praksis og på lærer- og pædagoguddannelsen, og dels, at du kan hjælpe afdelingen med forskellige ad hoc-opgaver.
Jobbet
Studentermedhjælperens opgaver kan bl.a. omfatte:
Ansøgeren kan komme fra alle uddannelser, men vi lægger vægt på, at du:
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i perioden 1. juni 2025 til 31. maj 2026 med mulighed for forlængelse.
Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 5-10 timer pr. uge. Arbejdsmængden vil variere fra uge til uge, hvilket betyder, at du i nogle uger kan arbejde mere og i nogle uger mindre. Vi aftaler nærmere om, hvordan arbejdstiden kan spille sammen med dit studies eksamensperioder og de hensyn, der ellers kan være.
Du bliver ansat i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).
Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende.
Din arbejdsplads bliver på UCL’s matrikel på Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Kamilla Bjørnskov på tlf.: 40 86 87 27 eller kbma@ucl.dk.
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt og senest den 5. maj 2025 via ucl.dk/job. Din ansøgning skal indeholde cv, personlig ansøgning med beskrivelse af dine kvalifikationer, studieudskrift, samt dokumentation for relevante eksaminer.
Jobsamtalen vil foregå onsdag den 14. maj 2025 på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M.
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som udbyder over 40 fuldtidsuddannelser inden for de pædagogiske og socialfaglige, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile områder. Vi tilbyder også efter- og videreuddannelser samt deltager i en bred række af forsknings- og udviklingsprojekter.
Vores strategiske ambition er, at vi - sammen med vores studerende og samarbejdspartnere - vil være et omdrejningspunkt for bæredygtig vækst og velfærd og skabe løsninger, der gør en forskel.
Vi har hovedsæde i Odense på Niels Bohrs Allé, men aktiviteterne er fordelt på syv campusser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling.
Fakta
Vi er den syvende største uddannelsesinstitution i Danmark målt på optag, og den tredje største professionshøjskole i Danmark målt på optag.
Ansøgningsfrist:
5. maj 2025
Ansættelse:
1. juni 2025
Søg stillingen
Studentermedhjælper søges til ISO17025 akkrediteret laboratorium
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Odense,
Studentermedhjælper til Projektafdelingen
Erhvervshus Fyn P/S, Odense,