Har du lyst til at uddanne sundhedsadministrative koordinatorer til det danske sundhedsvæsen? Kan du se dig selv som en del af vores team af engagerede og dygtige undervisere, der arbejder sammen for at udvikle den bedste uddannelse til vores studerende? Så læs videre her.
Vi søger en adjunkt/lektor til undervisning på uddannelsen til Sundhedsadministrativ koordinator fra 1. august 2025.
Vi uddanner sundhedsadministrative koordinatorer, som skal kunne varetage en række administrative, koordinerende og planlægningsmæssige opgaver i relation til pleje og behandling samt sundhedsfremme og forebyggelse. De skal herudover mestre opgaveløsning i samspil med patient, borger og pårørende og i tæt samarbejde med det øvrige sundhedspersonale og på tværs af sektorer.
Om jobbet
Du vil primært undervise i fagene ”Teknologi og data 1 og 2”, der dækker over emnerne:
Sundhedsfaglige systemer, Dataregistrering og -udtræk, Håndtering af persondata i systemer, It-sikkerhed, Digitalisering, Telemedicin og telesundhed, Den digitale sundhedsforbruger, Automatisering og Kunstig intelligens.
Vi er meget bevidste om, at der ikke er nogen, der er eksperter i det hele, men et grundlæggende kendskab til flest mulige områder er selvfølgelig en fordel.
Kan du undervise i et eller flere af de øvrige fag på uddannelsen, er det absolut ikke en ulempe. Disse fag er ”Sundhedsadministration og koordinering”, ”Sundhed og sygdom”, ”Jura” og ”Kommunikation”.
Herudover vil dine opgaver være:
Dine primære opgaver vil som nævnt ligge på sundhedsadministrativ koordinatoruddannelsen, men du vil også kunne komme til at undervise på de øvrige uddannelser i afdelingen inden for dine kompetencer, ligesom du kommer til at deltage i relevante forsknings- og udviklingsprojekter.
Du får herudover gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt stor indflydelse på indhold og metoder i undervisningen.
Læs mere om disse områder i uddannelsens studieordning: Studieordning for Sundhedsadministrativ koordinator
Vores ønsker til dig
Vi søger en underviser med et bredt sundhedsfagligt kendskab, der vil indgå i faglig sparring og tværfagligt samarbejde omkring undervisning og andre opgaver på uddannelsen.
Vores uddannelse er praksisnær, og derfor vægter vi højt, at
Herudover er det vigtigste, at du er en god formidler og glædes ved at motivere og engagere andre, og har ambitioner om at skabe optimale læringsforløb for vores studerende.
Vi forventer desuden, at du aktivt medvirker og tager initiativer til pædagogisk og faglig fornyelse af uddannelsen og kontinuerligt indtænker og inddrager vores aftagerinstitutioner og deres behov i undervisningen.
Om os
Sundhedsadministrativ koordinatoruddannelsen er en del af afdelingen Finans og Administration, som har ansvaret for bl.a. Professionsbachelor i Offentlig Administration og en række finansuddannelser. Vi er omkring ca. 1.000 studerende, 35 faste medarbejdere og en række timelærere i afdelingen.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med kompetente og engagerede kollegaer og får muligheden for at opleve glæden ved at forme de studerende. Arbejdspladsen er præget af en uformel og hyggelig omgangstone og du får stor fleksibilitet og indflydelse på planlægning af dine arbejdsopgaver.
Yderligere information
Har du spørgsmål, eller ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Bo Stærke Jensen på bsje@ucl.dk eller mobil 3142 3201.
Ansættelse
Du ansættes pr. 1. august 2025 og din gennemsnitlige arbejdstid vil være 37 timer pr. uge.
Dit primære ansættelsessted vil være i Seebladsgade i Odense, men du vil også kunne komme til at arbejde på andre af UCL’s lokationer - bl.a. i Vejle, hvor uddannelsen også er placeret.
Du vil referere til uddannelsesleder Jan Bredvig.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation samt bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.
Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, jvf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Et adjunktforløb er på maksimalt 4 år.
Ved ansættelse som lektor ser vi ser gerne, at du er lektorbedømt efter Stillingsstrukturen fra 2013.
Er du lektorbedømt efter tidligere stillingsstrukturer, kan du efter aftale vælge, at ansættelsen sker på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår efter stillingsstruktur fra 2003, hvilket blandt andet kan have indflydelse på størrelsen af dit lektortillæg samt muligheden for at kunne blive udpeget som medlem af lektorbedømmelsesudvalg.
Alternativt kan du aftale fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur og efter reglerne i kapitel 5 i Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse m.m. Bedømmelsen sker på grundlag af en kort lektoranmodning på 8 sider vedrørende kompetencer inden for forskning og udvikling. Anmodningen skal afleveres til UCL i forbindelse med ansættelsesprocessen. Bedømmelsen afgøres på 3-6 uger af et eksternt bedømmelsesudvalg nedsat af UCL. Ved evt. negativ bedømmelse kan ansættelsen ske efter tidligere stillingsstruktur eller som adjunkt.
UCL tilbyder vejledning i forbindelse med udarbejdelse af anmodningen.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og øvrige relevante bilag senest d. 19. maj 2025 via www.ucl.dk/job.
Samtaler afholdes løbende, og der forventes en afklaring senest medio juni.
Du kan læse mere om os på www.ucl.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.