Demo

Timelærere til sygdomslærefag for fysioterapeutstuderende

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 4/28/2025

Fysioterapeutuddannelsen i Odense søger pr. 1. september 2025 tre timelærere til sygdomslærefagene:

  • Patologi
  • Reumatologi
  • Gynækologi og obstetrik

Til alle tre fag skal der også udarbejdes eksamensspørgsmål til MCQ-test.

Din faglige profil som underviser i sygdomslærefagene
Vi forventer, du har en relevant uddannelse på kandidatniveau som læge. Gerne erfaring inden for det eller de specialer, som du søger. Søger du stillingen som timelærer inden for ”Gynækologi og Obstetrik” kan du også være medicinstuderende på kandidatdelen.

Har du undervisererfaring er dette en fordel, men det er ikke et krav. Du skal dog have en stor interesse for at undervise og for at udvikle de studerende. Fysioterapeutuddannelsen er en praksisnær uddannelse, derfor er det vigtigt, at du kan gøre din undervisning praksisrelevant.

Timelærer i sygdomslærefagene
Som timelærer møder du interesserede og dygtige studerende, som ser sygdomslæren som en spændende og relevant del af deres uddannelse.

De studerende er 1. semesterstuderende på ”Patologi”, 3. semesterstuderende på ”Reumatologi” og 4. semesterstuderende på ”Gynækologi og obstetrik”, så du kan møde studerende er nystartet på deres uddannelse, studerende der er på vej ud i klinisk undervisning eller som lige er vendt tilbage fra den kliniske undervisning. Fælles for dem alle er, at de har stor interesse i at dygtiggøre sig inden for deres kommende profession.

Beskrivelse af sygdomslærefagene:

Patologi
Undervisningen er primært i form af forelæsninger, hvor der er ca. 70 studerende på holdet.

Patologi har 20 lektioners undervisning pr. semester, hertil kommer udarbejdelse af eksamensspørgsmål til MCQ-test der aflønnes med 3 arbejdstimer.

Undervisningen ligger i forårssemestret i ugerne 9 – 19 og i efterårssemestret i ugerne 38 - 48. Timerne er skemalagt i blokke af 3 lektioner pr. gang.

Lærebogen er ”Sygdomslære” Red. Line Flensberg Jensen og Kurt Nielsen fra Fysio/Munksgaard. Der findes et grundigt ppp-materiale til undervisningen som kan overtages.

Reumatologi
Undervisningen er primært i form af forelæsninger, hvor der er ca. 60 studerende på holdet.

Reumatologi har 8 lektioners undervisning pr. semester, hertil kommer udarbejdelse af eksamensspørgsmål til MCQ-test der aflønnes med 3 arbejdstimer.

Undervisningen ligger i forårssemestret i ugerne 9 - 13 og i efterårssemestret i ugerne 38 - 42.

Timerne er skemalagt i blokke af 2 lektioner pr. gang.

Lærebogen er ”Reumatologi” red. Anne Voss, Claus Manniche mf. FADL`S Forlag. Der findes et grundigt ppp-materiale til undervisningen som kan overtages.

Gynækologi og obstetrik
Undervisningen er primært i form af forelæsninger, hvor der er ca. 60 studerende på holdet.

Gynækologi og obstetrik har 8 lektioners undervisning pr. semester, hertil kommer udarbejdelse af eksamensspørgsmål til MCQ-test der aflønnes med 2 arbejdstimer.

Undervisningen ligger i forårssemestret i ugerne 17 - 19 og i efterårssemestret i ugerne 46 - 48.

Timerne er skemalagt i blokke af 4 lektioner pr. gang, men vil kunne lægges i mindre blokke, hvis det er ønskeligt og muligt. Der findes et grundigt ppp-materiale til undervisningen som kan overtages.

Aflønning mm.
Du bliver ansat 1. september og ansættelsen er tidsbegrænset i op til 3 år. Ansættelsen sker i henhold til Cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulære om censorvederlag. Den maksimale årlige arbejdstid kan ikke overstige 500 timer.

Timeløn pr. undervisningslektion (45 min.) incl. forberedelse er 559,70 kr. og timelønnen for udarbejdelse af eksamensspørgsmål er 279,85 kr.

Dit ansættelsessted er Fysioterapeutuddannelsen på Niels Bohrs Allé 1 i Odense. Du vil referere til uddannelsesleder Birgitte Ebbe Mathiesen.

Vil du vide mere
Du kan få flere oplysninger om stillingerne ved uddannelseskoordinator Peder Berg, pebe@ucl.dk, tlf. 5098 5838.

Vi forventer at holde samtaler i uge 19.

Ansøgningsfrist
Hvis du kunne tænke dig at blive timelærer, så send din ansøgning sammen med CV og relevante eksamensbeviser elektronisk via UCL’s hjemmeside ucl.dk/job senest den 28. april 2025.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som udbyder over 40 fuldtidsuddannelser inden for de pædagogiske og socialfaglige, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile områder. Vi tilbyder også efter- og videreuddannelser samt deltager i en bred række af forsknings- og udviklingsprojekter.

Vores strategiske ambition er, at vi - sammen med vores studerende og samarbejdspartnere - vil være et omdrejningspunkt for bæredygtig vækst og velfærd og skabe løsninger, der gør en forskel.

Vi har hovedsæde i Odense på Niels Bohrs Allé, men aktiviteterne er fordelt på syv campusser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling.

Fakta

  • 10.500 fuldtidsstuderende fordelt på over 40 uddannelser
  • 15.000 årlige kursister fordelt på over 35 akademi- og diplomuddannelser
  • 1.400 medarbejdere på UCL
  • 800 millioner kr. omsætter UCL for om året

Vi er den syvende største uddannelsesinstitution i Danmark målt på optag, og den tredje største professionshøjskole i Danmark målt på optag.

Ansøgningsfrist:
28. april 2025

Ansættelse:
1. september 2025

Søg stillingen

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Hired Organization Address Odense M, Full Time
Ved Afdelingen for Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense søger v...
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Hired Organization Address 5000 Odense, Full Time
Vil du være med til at uddanne fremtidens ledere til det danske arbejdsmarked, og elsker du at formidle ledelsesfaglighe...
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Hired Organization Address Odense C, 2 Full Time
Har du lyst til at uddanne sundhedsadministrative koordinatorer til det danske sundhedsvæsen? Kan du se dig selv som en ...
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Hired Organization Address Odense, Full Time
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole søger en engageret underviser, der har lyst til at indgå i vores team af dygt...

Not the job you're looking for? Here are some other Timelærere til sygdomslærefag for fysioterapeutstuderende jobs in the Odense, area that may be a better fit.

Vikarbank - timelærere

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Odense, Odense

Vikarbank - timelærere

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Odense,