Demo

Uddannelseschef til velfærdsuddannelserne bioanalytiker, fysioterapeut og radiograf

POSTED ON 4/20/2025 AVAILABLE BEFORE 5/5/2025

Uddannelseschef til velfærdsuddannelserne bioanalytiker, fysioterapeut og radiograf

Brænder du for ledelse tæt på kerneopgaven i en politisk ledet organisation? Har du lyst til at indgå i en områdeledelse, hvor vi arbejder tæt sammen med højt til loftet, er ambitiøse, modige og nysgerrige? Så er du måske vores nye uddannelseschef.

Vi søger en uddannelseschef der har indsigt i uddannelses- og sundhedsområdet kompleksitet indenfor det statslige, regionale og kommunale område. Din primære opgave er sammen med uddannelseslederne og medarbejdergruppen, at tegne uddannelserne internt såvel som eksternt.

Jobbet kræver, at du har flair for at lede gennem ledere. I dit daglige arbejde skal du være synlig og dagsordensættende for uddannelsernes mange medarbejdere og studerende.

Stor indflydelse på næste generation i branchen

Vi optager 274 studerende om året, henholdsvis 50 på Bioanalytikeruddannelsen, 140 på Fysioterapeutuddannelsen og 84 på Radiografuddannelsen. Vi har et bredt fagligt miljø med 52 engagerede medarbejdere på de tre uddannelser, hvor flere af dem også er tilknyttet vores forskningsafdeling for anvendt sundhedsforskning.

Du skal trives i en hverdag, hvor både store udviklingsdagsordner, forskningsbasering af uddannelserne og opgaver relateret til den nære uddannelsesdrift er en del af din hverdag.

Den kommende reform af uddannelserne vil give et økonomisk løft, men samtidig vil der også være krav om at udvikle uddannelserne blandt andet i forhold til robusthedskommissionens anbefalinger, dette vil i særlig grad fylde i din opgaveportefølje i de kommende år.

Vi værdsætter en inkluderende kultur, hvor diversitet ses som en styrke. Vi arbejder aktivt for at skabe et miljø, hvor alle medarbejdere og studerende føler sig velkomne og respekterede, uanset deres baggrund. Som uddannelseschef vil du spille en central rolle i at fremme en kultur, der understøtter mangfoldighed og inklusion, både i undervisningen, samarbejdet med kolleger og eksterne partnere.

Dine ansvarsområder

I direkte reference til dig, vil du have en uddannelsesleder for hver af de tre uddannelser og en gruppe på 4 medarbejdere, der arbejder med internationalisering, SPS-vejledning, ledelsessupport og udvikling.

Du har ansvaret for kvalitet i og udvikling af uddannelserne, vidensgrundlaget og opfølgning på evalueringer, tilfredshedsmålinger, kvalitetsudfordringer samt behandling af klager med mere.

Undervisergruppen består af 45 undervisere med en professionsfaglig eller naturvidenskabelig baggrund, suppleret med master-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse. Du har ansvaret for arbejdsmiljøarbejdet, og det sker i tæt samarbejde med de valgte medarbejderrepræsentanter.

Samarbejde og netværk

Bioanalytiker-, Fysioterapeut- og Radiografuddannelserne hører under Området for Sundhed, og de tre uddannelser er placeret på Niels Bohrs Allé i Odense. I Området for Sundhed arbejder vi tværfagligt med ledelse.

Uddannelserne har tæt samarbejde med de øvrige sundhedsuddannelser i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (UCL). UCL’s sundhedsuddannelser er placeret i henholdsvis Odense, Svendborg og Vejle.

På Niels Bohrs Allé finder man også Området for Pædagogik og Samfund, Kompetence- og Organisationsudvikling samt mange af UCL’s understøttende stabe.

Du vil have reference til Området for Sundhed’s direktør og vil indgå i områdets chefgruppe samt i diverse samarbejdsfora.

Du vil være UCL’s repræsentant i forskellige netværk på tværs i uddannelsessektoren og på tværs af sektorerne.

Din baggrund og kompetencer

Vi forestiller os, at du har:

  • kendskab til uddannelsessektoren samt sundhedsvæsnet
  • ledelseserfaring gerne inden for uddannelsessektoren
  • kendskab til forskning samt ledelse af uddannelses-, forsknings- og vidensmedarbejdere

og som person er du:

  • dialogsøgende og anerkendende i din ledelsesstil
  • god til at skabe overblik og har gode analytiske kompetencer
  • kompetent til styring og prioritering af indsatser og ressourcer
  • retningssættende og understøttende i forhold til forandringer og udvikling inden for eget chefområde, Sundhedsområdet og UCL

Vilkår for din ansættelse

Du tiltræder stillingen den 1. august 2025. Stillingen er en fast stilling uden højeste arbejdstid.

Ansættelse vil ske i henhold til cirkulære om aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Arbejdssted

Dit ansættelsessted er Bioanalytiker, Fysioterapeut og Radiograf, Niels Bohrs Alle, 5230 Odense M. Du må forvente, at der er mødeaktivitet på UCL’s øvrige adresser i Odense, Svendborg, Vejle og Jelling.

Flere oplysninger

Har du spørgsmål eller behov for uddybende information, er du velkommen til at kontakte direktør Kim Bøg-Jensen på tlf. 29 49 39 20 eller mail kibo@ucl.dk.

Ansættelsesproces

Vi holder ansættelsessamtaler over to runder. Første samtale finder sted den 12. maj 2025 og anden samtale den 23. maj 2025.

Der vil indgå en personlighedstest med individuel tilbagemelding mellem de to samtaler. Tilbagemeldingerne finder sted mellem første og anden samtale.

Ansøgning

Send din ansøgning elektronisk senest den 5. maj 2025 via www.ucl.dk/job.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Hired Organization Address Odense M, Full Time
Ved Afdelingen for Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense søger v...
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Hired Organization Address 5000 Odense, Full Time
Vil du være med til at uddanne fremtidens ledere til det danske arbejdsmarked, og elsker du at formidle ledelsesfaglighe...
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Hired Organization Address Odense C, 2 Full Time
Har du lyst til at uddanne sundhedsadministrative koordinatorer til det danske sundhedsvæsen? Kan du se dig selv som en ...
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Hired Organization Address Odense, Full Time
Fysioterapeutuddannelsen i Odense søger pr. 1. september 2025 tre timelærere til sygdomslærefagene: Patologi Reumatologi...

Not the job you're looking for? Here are some other Uddannelseschef til velfærdsuddannelserne bioanalytiker, fysioterapeut og radiograf jobs in the Odense M, Thisted area that may be a better fit.