UCH søger en imødekommende og selvstændig støttegiver/vejleder med drive og gåpåmod, som mener at empati, ro og humor sammen med tydelig struktur og klare grænser er vigtige elementer i arbejdet med at støtte vores elever.
Ud over vejledning og støtte til elever, så kan der også være administrative opgaver i jobbet, så du skal kunne trives med kombinationen af relations skabelse og administration.
UCH har elever på 4 forskellige adresser inden for mange forskellige ungdomsuddannelser. Du vil blive tilknyttet en eller flere afdelinger.
UCH er en spændende arbejdsplads, hvor et godt arbejdsmiljø og trivsel er prioriteret. Fagligheden er i højsædet og ikke to dage ens. Vi har en uformel omgangstone, hvilket du vil møde, når du i det daglige bevæger dig rundt blandt kollegaerne på UCH. Den uformelle omgangstone er et resultat af, at vi har en flad struktur, hvor vi interesserer os for hinanden og er sammen om at løse opgaver og udfordringer, og på den måde understøtter, at vores elever får det bedst mulige positive udbytte af uddannelse på UCH.
Om dig
- Du er engageret og har lyst til at arbejde med ordblinde elever og elever med fysiske og psykiske udfordringer
- Du evner at bevare overblikket og arbejde struktureret i en til tider travl hverdag
- Du kan tænke kreativt for at finde den rette støtte til hver enkelt elev
- Du er god til at danne relationer med elever, der har forskellige behov og diagnoser
- Du har yderst gode samarbejdsevner og kan indgå i et team, men evner også at administrere og håndtere egen arbejdsdag
- Du har lyst til og flair for IT og administration
Dine arbejdsopgaver
Den primære arbejdsopgave er at vejlede og støtte eleverne på deres vej igennem en erhvervsuddannelse. Du har samtaler med eleverne før start, hjælper dem med deres uddannelsesplan og afdækker evt. støttebehov. Du støtter ordblinde elever og elever med psykiske og fysiske udfordringer, hvad enten udfordringerne er kognitive, sociale eller følelsesmæssige. Arbejdet foregår altid med udgangspunkt i elevernes individuelle behov.
Du vil også skulle foretage tidsregistreringer i vores administrative system samt udarbejde SPS-ansøgninger.
Vi tilbyder
En 1-årig stilling, hvor vejledningsdelen fylder ca. halvdelen af tiden. Du kommer til at samarbejde med mange forskellige personalegrupper, bl.a. undervisere og andre vejledere. Der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Løn- og ansættelsesforhold efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Kirsten Skov Bertelsen, 9912 2431 / ksb@ucholstebro.dk
Ansøgning samt CV og uddannelsesbevis skal være os i hænde senest d. 11. april 2025.
Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende.