Din øvrige opgaveportefølje vil være afhængig af, hvor du får tjenestested:
Odense i Team Husdyr:
Teamet består af 11 medarbejdere, som arbejder med reguleringen af husdyrområdet, herunder udarbejde love og bekendtgørelser samt vejleder omkring reglerne for miljøgodkendelse af husdyrbrug. Derudover bidrager teamet bl.a. også proaktivt til udvikling af nye klimavenlige teknologier og forskning. Reglerne om godkendelse af husdyrbrug er komplicerede med sammenhæng til generelle EU-regler på vand- og naturområderne, og temaet modtager derfor mange spørgsmål fra både kommuner og landbrugskonsulenter om fortolkning af reglerne. Området har dertil stor politisk bevågenhed, hvorfor det er et område i udvikling, og hvor der til tider kan være korte frister.
København i Team Ny Regulering:
Teamet består af 10 medarbejdere og arbejder med at udvikle den nye kvælstofregulering, som er en vigtig del af den grønne trepart. Opgaven i teamet er at lave faglige beskrivelser af hvordan kvælstofreguleringen skal implementeres i praksis og bidrage til en ny lov samt en række bekendtgørelser. Målet er, at vi i 2027 står med et solidt regel- og administrationsgrundlag.
For begge teams gælder, at der er tale om tværfaglige teams bestående af generalister, jurister og naturvidenskabelige medarbejdere, hvor vi ud fra vores forskellige fagligheder hjælper og udfordrer hinanden. Vi lægger vægt på at finde de gode løsninger, som gør en forskel, samtidig med at vi har det godt sammen.
Din baggrund
Du har en juridisk uddannelse og gerne erfaring med regeludarbejdelse. Det er en stor fordel, at du føler dig hjemme i et politisk miljø.
Du har overblik over, hvad der er behov for ift. opgaveløsning og kan formidle komplekse problemstillinger kort og klart. Du er initiativrig og sikrer fremdrift i opgaverne. Du mestrer balancen mellem at arbejde selvstændigt og at være en god holdspiller, der kan lide at samarbejde med andre faggrupper end din egen.
Som person er du åben og imødekommende, og du bidrager positivt til en god trivsel i teamet og i enheden.
Når du starter i dit nye job, får du en grundig introduktion til teamets områder samt styrelsens opgaver og struktur. Vi har fokus på kompetenceudvikling og faglig sparring inden for vores fagområder.
Kvælstof & Klima arbejder for den grønne omstilling
Vi er knap 50 medarbejdere i enheden Kvælstof & Klima, der arbejder med at fremme en bæredygtig udvikling i landbruget. Vi arbejder blandt andet med regulering af kvælstof, gødning og husdyr, klimarelaterede opgaver, samt implementering af flere tiltag i Aftalen om et Grønt Danmark. Opgaverne i enheden er mangeartede og omfatter bl.a. politikudvikling, ministerbetjening, EU-relaterede opgaver, dialog med forskningsinstitutioner samt udarbejdelse af lovforslag og bekendtgørelser.
Under Ministeriet for Grøn Trepart arbejder Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på at gennemføre en historisk stor omstilling af det danske landskab.
Nærmere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Du kan læse mere om SGAV på vores hjemmeside www.sgav.dk.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ud fra erfaring og anciennitet og i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner, og tjenestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 København V eller Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C. Teamet i Odense forventes i løbet af sommeren 2025 at flytte få hundrede meter til det nyopførte fællesstatslige kontorbyggeri i Lerchesgade.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Ansøgning
Du skal ikke bruge tid på at omskrive en gammel ansøgning, du allerede har liggende i skuffen. Det meste læser og udleder vi alligevel af dit CV - og selvfølgelig ved en eventuel samtale. I stedet vil vi bede dig om helt kort at besvare følgende tre spørgsmål (3-5 linjer pr. svar):
Du søger stillingen ved at sende din korte ansøgning via vores rekrutteringssystem senest den 21. april 2025. Ud over ansøgningen bedes du vedlægge CV og eksamensbevis (inkl. karakterer).
Vi indkalder løbende til samtaler.
Fuldmægtig til grøn omstilling af transport og industri samt grønne tilskudspuljer
Klima, Energi- og Forsyningsministeriet, København,
Bæredygtig grøn omstilling og regional eksportfremme
The Royal Danish Embassy, København,