Demo

Sagsbehandlere til værdiansættelse af alle landets ejendomme

POSTED ON 4/28/2025 AVAILABLE BEFORE 6/28/2025
Udenrigsministeriet 4930 Maribo, Full Time

Interesserer du dig for værdiansættelse af ejendomme? Brænder du for at arbejde med administration og har du et digitalt mindset? Så har vi et spændende job til dig med gode udviklingsmuligheder og et rigtig godt arbejdsmiljø.

Vurderingsstyrelsen i Maribo har brug for flere hænder for at kunne løse opgaven med værdiansættelse af landets ejendomme. Vil du være med til at understøtte, at boligejere får mere retvisende og gennemskuelige ejendomsvurderinger i de kommende år? Så er du måske vores nye kollega til en af vores driftsenheder i Vurderingsstyrelsen, Maribo.

Arbejdet i Vurderingsstyrelsen
Du bliver en del af et stort team, som arbejder med værdiansættelse af ejendomme, og du vil derfor få en hverdag, som byder på meget sparring og vidensdeling inden for det ejendomsvurderingsretlige område. Vi arbejder i åbne kontorlandskaber med flexible seating, og vælger vores plads ud fra dagens opgaver og behov for samarbejde. Kerneopgaven er ejendomsvurdering i alle dens facetter, og du vil sammen med teamet, være med til at sikre en ensartet, juridisk og vurderingsfaglig opgavevaretagelse.

Vi forventer ikke, at du har faglighed inden for alle de områder vi arbejder med, men det er vigtigt for os, at du udviser engagement og er nysgerrig på området. For at lykkes med rollen, er det vigtigt, at du har et stærkt digitalt mindset, og er komfortabel med brugen af nye IT-værktøjer og teknologier, der kan understøtte vores arbejde og effektivisere vores processer.

Vi lægger vægt på et godt onboarding forløb og en grundig oplæring, hvor du, igennem tæt sparring med dine nye kolleger, kan blive fortrolig med vores sager, som du får mulighed for at fordybe dig i.

I samarbejde med dine kolleger kan dine opgaver blive:

  • forberede og foretage vurderinger af ejerboliger og erhvervsejendomme
  • gennemføre klagesagsbehandling og genoptagelsessager
  • formidle vurderinger og besvare henvendelser fra borgere og samarbejdspartnere.

Om dig
Din tilgang til stillingen kan være mange; du kan have en professionsbachelor i skat eller offentlig administration, være HK uddannet med interesse for lovfortolkning, skøn, tal og formidling eller være jurist. Du kan også komme fra ejendomsbranchen, fx som ejendomsmægler, den finansielle sektor eller noget helt tredje, og derfra have et naturligt indblik i vurdering af ejendomme.

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • trives i et højt tempo, er hurtig til at omstille dig til nye opgaver, og har god eksekveringskraft
  • er god til at samarbejde og forstår vigtigheden af vidensdeling og sparring
  • har et digitalt mindset og ser muligheder i nye IT-værktøjer
  • har lyst til at arbejde i åbne kontorlandskaber med flexible seating
  • har gode kommunikative kompetencer – både skriftligt og mundtligt.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 18. maj 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 22-25. Der kan indgå en faglig case og en personprofilanalyse i samtaleforløbet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Malene Bylov på telefon 72 38 65 26 eller funktionsleder Britt Bisbjerg på telefon 72 37 17 55.

Forud for ansættelse indhentes referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet vil være Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Din arbejdsplads er placeret på Brovejen 15A, 4930 Maribo.

Tiltrædelse vil være 1. september 2025.

Læs mere om ansættelse i Vurderingsstyrelsen på www.vurdst.dk/job-og-karriere/.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Hired Organization Address 1401 København, Full Time
Vi har brug for en dygtig projektleder med bygherreerfaring! Kriminalforsorgen står over for en omfattende udvidelse af ...
Udenrigsministeriet
Hired Organization Address 4000 Roskilde, Full Time
Har du lyst til at arbejde med værdiansættelse af de mere end 100.000 land- og skovbrugsejendomme, der findes i Danmark?...
Udenrigsministeriet
Hired Organization Address 4000 Roskilde, Full Time
Interesserer du dig for værdiansættelse af ejendomme, brænder du for at arbejde med administration og har du et digitalt...
Udenrigsministeriet
Hired Organization Address Aarhus, Full Time
En stilling som dommer ved Retten i Aarhus er ledig fra den 1. september 2025. På www.domstol.dk kan du læse om Danmarks...

Not the job you're looking for? Here are some other Sagsbehandlere til værdiansættelse af alle landets ejendomme jobs in the 4930 Maribo, area that may be a better fit.

Afløser styrmand til Lolland færgefart

Ejendomme og Faciliteter, 4930 Maribo,