Så har du nu mulighed for at arbejde med faglig udvikling og udvikling af driften i en dynamisk styrelse, hvor ledelsesudvikling og inddragelse af medarbejderne er i fokus. Vi søger en ny souschef til kontoret EU, fordi kontorets nuværende souschef tager et nyt skridt ad ledelsesvejen i organisationen.
Din nye hverdag kommer til at foregå i Valby, hvor du bliver en del af kontoret EU i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Sammen med kontorchefen kommer du til at stå i spidsen for et kontor, som har medarbejdere i både Valby og Aarhus, der arbejder med juridisk sagsbehandling og EU-rettens regler om fri bevægelighed.
Kontoret har ansvaret for behandlingen af sager om familiesammenføring til danske statsborgere efter EU-retten, familiesammenføring mellem tredjelandsborgere og unionsborgere, udstationering af tredjelandsborgere efter EU-reglerne, ophold efter udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien og ophør af opholdsret. Vi laver også udtalelser til anklagemyndigheden, når de påtænker at nedlægge påstand om udvisning af en udlænding, som har opholdsret eller opholdstilladelse efter en af SIRIs ordninger.
Kontoret har 28 medarbejdere, og du bliver en del af kontorets ledelsesteam, hvor du skal være med til at træffe ledelsesbeslutninger og bistå kontorchefen med at lede en gruppe dygtige medarbejdere med forskellige erfaringer og uddannelsesbaggrunde.
I SIRI arbejder vi med vores strategi og kerneopgaver for øje. Vi har et strategihus, som beskriver vores vision og mission samt fundamentet for vores måde at arbejde på. Læs mere om os, vores strategi og vores forskellige kontorer her.
Dine opgaver som souschef i EU bliver at:
Vores forventninger til dig
Du har en relevant akademisk uddannelse, fx cand. jur. eller cand.scient.pol. og har erfaring fra en organisation, der arbejder med juridisk sagsbehandling. Det er en fordel, hvis du har kendskab til udlændingeret og har erfaring fra en lignende stilling eller i øvrigt erfaring med uformel ledelse, fx som teamkoordinator eller projektleder. Du behøver ikke have erfaring med EU-rettens regler om fri bevægelighed, men vi forventer, at du med dine kollegaers hjælp – og med en nysgerrig tilgang – hurtigt kan sætte dig ind i dem.
Derudover kommer du med:
Vi tilbyder dig
Du får et uhøjtideligt arbejdsmiljø med et tæt samarbejde med kontorchefen, kontorets medarbejdere og dine chefkollegaer i styrelsens øvrige kontorer. Vi sætter særligt pris på en kultur, hvor man er nysgerrig på hinandens perspektiver, tager ansvar – også for hinanden – og hvor det er naturligt at hjælpe og dele viden på tværs. Vi lægger vægt på en god og uformel omgangstone, og vi tror på, at faglighed og trivsel går hånd i hånd.
Du bliver en del af en styrelse og en koncern, som arbejder struktureret med ledelsesudvikling og har stort fokus på intern mobilitet. Sammen med vores andre souschefer og chefer bliver du en del af vores lederforum, hvor vi løbende diskuterer og reflekterer over forskellige ledelsesrelevante temaer, og vi har stort fokus på din udvikling.
Dit oplæringsforløb vil du få vid mulighed for selv at påvirke, og du har et kontor med dygtige medarbejdere, som er til rådighed for løbende sparring.
Du får desuden mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdstid med mulighed for at arbejde hjemme ved behov.
”Noget af det, jeg har sat allermest pris på som souschef i EU-kontoret, er, at vi har en hverdag præget af nysgerrighed, faglig stolthed og hjælpsomhed. Vi er optagede af at finde løsninger sammen, dele viden og lære af hinanden – og der er altid plads til både faglig fordybelse og et godt grin. Det er en arbejdsplads, hvor man kan udvikle sig – både fagligt og ledelsesmæssigt – og hvor man aldrig står alene med opgaverne”
— Line Norup Bisgaard, nuværende souschef i kontoret EU
Nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Allan Dyrlund Parbst på tlf. 72 14 24 01 eller e-mail adpa@siri.dk.
Søg jobbet
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest onsdag den 30. april 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 20.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.
Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
Afdeling: Carl Jacobsens Vej 39 2500 Valby
Lokation: Valby
Ansøgningsfrist: 30 Apr 2025
Udlændinge- og Integrationsministeriet, Valby,
Vil du arbejde med borgerkontakt? Studentermedhjælpere søges til Borgerservice i Valby
Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade, Valby,