Demo

Praktikant til Child Rights & Participation

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 4/30/2025
UNICEF Danmark København, Full Time

Er du optaget af at fremme børns rettigheder i Danmark? Er du nysgerrig efter, hvad børn og unge har på hjertet? Og hvordan vi understøtter børn og unges mod til at bidrage med deres perspektiver? Og har du lyst til at bidrage til at udtænke engagerende og lærerige formater og materialer til børn og unge? Så er det måske dig, der skal være praktikant i UNICEF Danmarks team Child Rights & Participation!

Gennem UNICEF Danmarks nationale indsatser arbejder vi for at fremme børns rettigheder i Danmark. I teamet arbejder vi med konkrete programmer og projekter, der udbreder kendskabet til børns rettigheder blandt både børn og voksne, og styrker børns inddragelse og indflydelsesmuligheder.

Lige nu søger vi en praktikant,som har lyst til at være med i maskinrummet i UNICEF Danmarks nationale indsatser med børneinddragelse og undervisning i rettigheder. bl.a. gennem vores indsatser med Rettighedsskoler, Børnenes Nytårstale, Børnevenlige Kommuner mm.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Bidrage til at udarbejde formater for børneinddragelse til forskellige målgrupper og situationer
  • Bidrage til planlægning og afvikling af diverse workshops og events med børn og unge
  • Varetage diverse kvalitetssikringsopgaver af Unicef Danmarks læringsunivers og digitale materialer
  • Understøtte program- og projektarbejde med fx koordinering, evaluering, kommunikation

Om dig:
Du interesserer dig for børns rettigheder og vilkår i Danmark. Du har erfaring med pædagogiske, didaktiske metode, der understøtter deltagelsesmuligheder. Du er tryg i alle faser af arbejdet med workshops og events fra idégenrering, planlægning, afvikling, evaluering og formidling. Du har desuden en grundlæggende forståelse for social- eller uddannelsesområdet i Danmark. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at engagere og formidle til børn, unge og fagprofessionelle som lærere, pædagoger, skoleledere, kommunale aktører.

Vi tilbyder:
Vi tilbyder en praktikstilling med gode udviklingsmuligheder, hvor du lærer maskinrummet i en dansk organisation i FN-familien at kende. I teamet Child Rights & Participation er vi 8 ansatte, og er en del af afdelingen Advocacy og kommunikation. Som praktikant får du derfor mulighed for at samarbejde med mange forskellige fagligheder, og bliver en del af en hverdag med kollegaer, der arbejder med analyser, politisk interessevaretagelse og kommunikation.

Du kan også se frem til en hverdag, hvor du får en bred kontaktflade på tværs af organisationen – herunder til andre praktikanter og studerende i organisationen. Vi gør meget ud af praktikanternes faglige udvikling, så du vil løbende modtage sparring på dine opgaver bl.a. til regelmæssige statusmøder med din praktikvært.

Praktikstillingen er ulønnet og arbejdstiden er på 30-37 timer om ugen. Vi forestiller os, at du starter i slutningen af august 2025, men er fleksible med hensyn til praktikperioden.

Din daglige gang bliver på vores kontor, der er beliggende på Rentemestervej, København NV.

Er du vores kommende praktikant?
Hvis du synes, at praktikstillingen lyder spændende, ser vi frem til at modtage dit CV og din ansøgning (max én side) senest onsdag d. 30. april 2025. Vi læser ansøgninger løbende og opfordrer derfor, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder, Mai Vinsted, på mvinsted@unicef.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om UNICEF
UNICEF ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, seksuel orientering, handicap eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Som led i din ansættelse, indhenter UNICEF Danmark en børneattest. Det er en betingelse for ansættelsen, at denne er uden anmærkninger.

UNICEF er den organisation, som FN har sat i spidsen for at sikre, at børn overlever og klarer sig i livet. UNICEF Danmark er organisationens danske afdeling og vores primære opgave er sammen med partnere og private at rejse penge til børn i lande, der er ramt af bl.a. konflikter, krige og katastrofer. Derudover har UNICEF Danmark fået i opdrag at oplyse om børns rettigheder i Danmark og Grønland, hvilket udmønter sig i en række nationale projekter som UNICEF Rettighedsskoler og Børnenes Nytårstale. For mere information besøg www.unicef.dk.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at UNICEF Danmark

UNICEF Danmark
Hired Organization Address København Ø, Full Time
Søger du et job i dagtimerne? Og vil du gerne arbejde med kommunikation og salg? Så er du måske vores nye fundraising-ta...
UNICEF Danmark
Hired Organization Address København Ø, Intern
Are you passionate about international development, humanitarian affairs, advocacy and fundraising, and private sector p...
UNICEF Danmark
Hired Organization Address København, Full Time
Mit største kriterie var at få et job, der var meningsfuldt. Og det lever det her i den grad op til. Nødhjælp er blevet ...
UNICEF Danmark
Hired Organization Address København, Full Time
Mit største kriterie var at få et job, der var meningsfuldt. Og det lever det her i den grad op til. Nødhjælp er blevet ...

Not the job you're looking for? Here are some other Praktikant til Child Rights & Participation jobs in the København, area that may be a better fit.