Vil du være den trygge støtte i nattens stille timer?
Er du rolig, nærværende og god til at skabe tryghed? Drømmer du om et meningsfuldt job, hvor du gør en reel forskel for unge med særlige behov? Så er det måske dig, vi søger!
Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi arbejder målrettet med at styrke børn og unges trivsel og udvikling. Vi tilbyder en meningsfuld stilling med mulighed for faglig sparring, udvikling og et tæt samarbejde med vores øvrige medarbejdere.
Som nattevagt spiller du en afgørende rolle i at skabe trygge rammer, hvor de unge kan finde ro og få en stabil nattesøvn. Du bliver en del af et engageret team, der arbejder målrettet med at styrke børn og unges trivsel og udvikling. Hvis du vil gøre en forskel i en vigtig fase af deres liv, så er dette måske jobbet for dig.
Lyder det som noget for dig? Så læs videre – vi glæder os til at høre fra dig.
Om jobbet
Vi er to afdelinger under Fårupgård Ungecenter, som hver søger en vågen nattevagt.
Horisonten er en døgnafdeling som har til huse i en charmerende gammel villa beliggende på Urhøj i Vejle. Her skaber vi rammerne for et hjemligt miljø, hvor hygge og et så almindeligt ungdomsliv som muligt er i fokus. Vi tror på, at de unge trives bedst i genkendelige omgivelser, hvor forudsigelighed og forberedelse bidrager til en tryg og sikker base. Vores vision er at styrke Horisontens unge til at blive selvstændige og ansvarlige medskabere i eget liv. På Horisonten arbejder vi med mentalisering og afstemt pædagogik. Det betyder, at vi ser bag udfordringerne og har de unges sind på sinde. Vores tilgang sikrer, at vores unge mødes med forståelse og støtte, så de kan udvikle sig i deres eget tempo og i trygge rammer.
Under Vingerne er en døgnafdeling beliggende ved Jelling på 1. sal i hovedbygningen, hvor administrationen findes i stueetagen. Afdelingen er placeret i naturskønne omgivelser med tæt adgang til interne ressourcer, herunder en specialpædagogisk skole samt to andre døgnafdelinger, hvilket muliggør et tværfagligt og helhedsorienteret samarbejde omkring den unges udvikling. På matriklen findes en række faciliteter, der understøtter den pædagogiske og terapeutiske indsats, såsom træningscenter, kreative værksteder og en multibane, som anvendes aktivt i behandlingsarbejdet. Disse rammer giver mulighed for at arbejde med den unges fysiske, sociale og emotionelle udvikling gennem individuelt tilrettelagte aktiviteter.
Under Vingerne er normeret til fem unge i alderen 12-23 år og er godkendt til at modtage unge med komplekse psykiatriske og udviklingsmæssige udfordringer, herunder autismespektrumforstyrrelser, selvskadende adfærd samt gennemgribende udviklings- og adfærdsforstyrrelser. Med en mentaliseringsbaseret og neuroaffektiv tilgang arbejder vi målrettet med at skabe forudsigelige, trygge og strukturerede rammer, der understøtter den unges trivsel, udvikling og mestring af eget liv. Hos os er faglighed og samarbejde centrale elementer i behandlingsarbejdet. Vi tror på, at den unges udvikling bedst understøttes gennem et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor pædagoger, psykologer, undervisere og andre relevante fagpersoner arbejder tæt sammen om at skabe de bedste betingelser for trivsel, læring og udvikling.
Begge afdelinger tilrettelægger de unges hverdag, hvor der er/skabes plads til den enkelte. De voksne er til stede og nærværende sammen med de unge. De voksne er tydelige, strukturere, forudsigelige, omsorgsfulde og anerkendende i behandlingsarbejdet med de unge. Vi tror på at de unge, som udgangspunkt gør deres bedste. Du skal derfor være opmærksom på at tage ansvar for at påvirke de unge, vi arbejder med. Vi anser et tæt samarbejde med den interne skole, som vigtigt i den helhedsorienteret indsats vi har omkring de unge.
Som nattevagt spiller du en afgørende rolle i at skabe trygge rammer, hvor de unge kan finde ro og få en stabil nattesøvn. Du bliver en del af et engageret team, der arbejder målrettet med at styrke børn og unges trivsel og udvikling. Hvis du vil gøre en forskel i en vigtig fase af deres liv, så er dette måske jobbet for dig.
Nattevagtens primære opgave er at skabe ro om natten, samt yde omsorg for de unge som der i situationer kan have brug for det. I tæt samarbejde med pædagogerne er det ligeledes nattevagtens opgave at vække og sende afdelingens børn/unge i skole og eventuel beskæftigelse
Om os
Fårupgård Ungecenter er et børn og ungehjem for unge i alderen 12-23 år med forskellige vanskeligheder af adfærdsmæssig, social og psykiatrisk karakter. Vores fysiske rammer er en gammel herregård beliggende i naturskønne omgivelser ved Fårup sø, i Jelling. Derudover ligger der en afdeling i vejle og i Brejning. Fårupgård består af i alt 5 døgnafdelinger tilpasset forskellige målgrupper samt en intern skole.
Som medarbejder bliver du en del af et stort og faglig kompetent fællesskab med dedikerede medarbejdere og ledere. På Fårupgård er det vigtigt for os, at alle medarbejdere er godt klædt på til opgaven, derfor vil du blive støttet og guidet igennem dit introforløb hos os. For at styrke vores faglige tilgange og metode, efteruddanner vi løbende vores personale.
Vi forventer at du:
-
Brænder for at arbejde med unge med psykiatriske og gennemgribende udviklings og adfærdsforstyrrelser.
-
Er ansvarsbevidst, loyal, kan stå fast og er vedholdende i dit pædagogiske arbejde.
-
Kan formulere dig skriftligt og mundtligt og anser dokumentation og vidensdeling som en vigtig del af arbejdet.
-
Kan bevare overblikket, håndtere uforudsigelige adfærd/situationer og konflikter, med fokus på din og din unges selvagens
-
Kan arbejde alene og træffe selvstændige beslutninger.
-
Omsorgsfuld og kan drage omsorg for de unge der kan have svært ved at finde ro om natten.
-
At du er indstillet på at samarbejde og udvikle dig i fællesskab med dine kollegaer.
-
Har kørekort til bil.
Vi tilbyder dig
-
Kontinuerlig supervision og undervisning tilrettelagt efter personalets behov.
-
Et strukturelt arbejdsmiljø med høj fokus på personlig og faglig udvikling.
-
En synlig, proaktiv og tilgængelig ledelse.
-
En spændende arbejdsplads, i konstant udvikling.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet indeholde:
-
At skabe tryghed og struktur omkring de unge.
-
At du arbejder loyalt ud fra vores værdigrundlag samt øvrige retningslinjer.
-
At du deltager aktivt i overlap og afdelingsmøder og videregiver relevante informationer
-
At du dokumenterer og kommunikerer i dagbogsprogrammet.
-
Praktiske opgaver såsom rengøring og andre ad hoc-opgaver er en del af arbejdsopgaverne.
Ansættelsesvilkår
Arbejdstid: 32 eller 37 timer
1. Samtale forventer vi at afholde 28. april 2025
Ansættelse start: 1. juni 2025
Løn: Efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
24. april 2025
Har du lyst til at vide mere?
Er du velkomment il at kontakte:
afdelingsleder Michael Bjerg på micrg@vejle.dk eller på mobil 20 23 38 79
afdelingsleder Tine Skoulund Nielsen på tiddu@vejle.dk eller på mobil 29 21 08 16
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.