Demo

Social- og sundhedsassistent søges til Plejecenter Rosengården

POSTED ON 4/22/2025 AVAILABLE BEFORE 6/4/2025
Vejle kommune 7100 Vejle, Full Time
Vil du være vores nye kollega, og sammen med os gøre en forskel for vores beboere og dermed være med til at sørge for et godt, trygt og værdigt hverdagsliv?

Så vil vi glæde os til at modtage din ansøning.

Om jobbet

Med din faglige stolthed og nærværende tilgang til kerneopgaven, er du med til at skabe god kvalitet, men altid i øjenhøjde. Vi søger en SSA-kollega, som besidder personlige kompetencer, der skaber løsninger sammen med resten af teamet. En kollega, som er med til at gøre en forskel, når vi sammen danner rammen for et godt, trygt og værdigt hverdagsliv med vores beboere i centrum og med et tæt samarbejde med vores pårørende.

Ud over de sundhedsfaglige opgaver, vil vi gå forrest for at bekæmpe ensomhed, sikre livskvalitet og skabe gode relationer både til kolleger og beboerne imellem.

På Rosengården, er vi optagede af at skabe en god balance imellem fritid og arbejdsliv. Vi tror på, at denne balance understøtter, at du er den bedste udgave af dig selv, når du træder ind i din professionelle rolle, som social- og sundhedsassistent hos os. Der er derfor et tæt samarbejde med vores vagtplanlægger Frank, så kan sørge for den gode sammenhæng.

Vi har 3 afsnit med hver 24 boliger. Du vil primært blive tilknyttet et afsnit, men du vil have funktioner i hele huset. I weekenden vil du dække hele huset sammen med en anden SSA. Der vil altid være en sygeplejerske, du kan kontakte i komplekse situationer.

Arbejdstiden er 32-37 timer pr. uge med weekendvagt hver 3. weekend enten lige, ulige eller blandet.

Om os

Vores plejecenter ligger i de skønneste omgivelser i Vinding, tæt på skoven. Vi har 72 store rummelige lejligheder og har derfor mange ægtepar boende. Boligerne er fordelt på tre afsnit Stampmølle, Damgård og Sønderbjerg. Der er dejlige udendørsområder, et lukket stisystem, gårdhaver og altaner. Rosengården ligger ikke længere væk end ti minutter til motorvejen, hvilket gør det let, skulle du komme længere væk fra.

Vi ønsker os, at du

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Er drevet af faglig stolthed, og herved løber du forrest for at skabe et fagligt overblik
  • Kan arbejde både selvstændigt, opsøgende og tage ansvar
  • Tager afsæt i helhedspleje. Forskelligheden og respekten for beboernes behov for et langt levet liv forventes set i, hvordan du løser dit arbejde
  • Kan dele ud af dit overskud af omsorg og empati, udvise ro og tålmodighed og dermed være med til at give beboerne nærvær og tryghed
  • Kan varetage dagligdagsobservationer og handle derefter
  • Kan kommunikere tydeligt og i øjenhøjde
  • Bidrager positivt ind i arbejdsfællesskabet og er med til at sikre vi alle trives

Vi tilbyder dig

  • Gode kolleger og høj faglighed
  • God introduktion til hele huset
  • Et stort hus med mange kompetencer samlet under et tag, der spænder bredt fra fysioterapeut, ergoterapeut, SSH, SSA, SPL og farmakonom til pedel, eget vaskeri og produktionskøkken. Derudover har vi et åbent dagcenter, der hver dag byder både beboere og borgere fra de omkringliggende ældreboliger ind til aktivitet, hygge og samvær. Tjek os ud på Instagram eller Facebook, her lever vi livet med beboerne
  • Et stolt uddannelsessted for både det sundheds- og køkkenfaglige område. Vi sætter en ære i at tage medansvar for at sikre fremtidens ældreområde. Du skal derfor forvente at tage del i at uddanne vores elever
  • En arbejdsplads med plads til humor og personlighed og et sted, hvor vi hjælper hinanden
  • En arbejdsplads, hvor arbejdsmiljø og trivsel vægtes højt i fællesskabet og et sted, hvor alle har en stemme ind i at flytte og udvikle netop det gode arbejdsmiljø
Vi vil ikke stå stille, men være i bevægelse og sikre udvikling. Det betyder også, der kan være fart på og plads til at tænke anderledes. Et sted, hvor gode ideer og medansvar tages alvorligt. Sammen skaber vi en dagsorden, der sikrer faglighed, udvikling og nærvær for vores beboere i dag og for vores beboere i fremtiden!

Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at sende din ansøgning og du vil være et skridt nærmere din nye arbejdsplads.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.

Ansættelse 1. juni 2025 eller hurtigst muligt.

Arbejdstiden er 32-37 timer pr. uge med weekendvagt hver 3. weekend enten lige, ulige eller blandet.

Ansøgningsfrist

Send din ansøning senest den 23. april 2025.

Samtaler forventes afholdt

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, så skynd dig at sende din ansøgning, da ansættelsessamtalerne afholdes løbende den kommende tid, dog senest den 28. april 2025. Der vil desuden deltage en beboer til samtalerne.

Har du lyst til at vide mere?

Vil du gerne vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Lene Fredslund, assisterende centerleder, på lesfr@vejle.dk, eller send sms på 23809261, vi ringer gerne tilbage.

Straffeattest

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Vejle kommune

Vejle kommune
Hired Organization Address Vejle, 97 Full Time
Er du fyldt 15 år og har lyst til at arbejde 4-6 timer om ugen på et bibliotek? Så er du måske Vejle Bibliotekernes nye ...
Vejle kommune
Hired Organization Address Vejle, Full Time
Har du lyst til at bruge din faglighed til at arbejde med at understøtte faglige metoder gennem aktiviteter og fokus på ...
Vejle kommune
Hired Organization Address Vejle, Full Time
Et sted, hvor du både bliver fagligt udfordret og menneskeligt beriget. Pædagog søges til Rønnevang 3 – De 2 Gårde. Fore...
Vejle kommune
Hired Organization Address Vejle, Full Time
Er du en dygtig socialpædagog med lederambitioner og gerne ledererfaringer, så læs med! Vi har brug for dig til at lede ...

Not the job you're looking for? Here are some other Social- og sundhedsassistent søges til Plejecenter Rosengården jobs in the 7100 Vejle, area that may be a better fit.