Demo

Supply Chain Planner

POSTED ON 4/25/2025 AVAILABLE BEFORE 6/25/2025
VKCONSULTING 5700 Svendborg, Full Time

VKCONSULTING søger en erfaren Supply Chain Planner til Mac Baren Tobacco Company/Scandinavian Tobacco Company i Svendborg

Har du solid erfaring med produktionsplanlægning, og motiveres du af at navigere i en hverdag præget af komplekse og varierende planlægningsopgaver? Er du vant til operationelle indkøb, og arbejde ud fra S&OP-principper? Så er det måske dig, vi leder efter!

Mac Baren Tobacco Company/Scandinavian Tobacco Company søger til Ministry of Snus afdelingen en Supply Chain Planner til produktionsplanlægning og operationelt indkøb, der med sit gode drive og gode samarbejdsevner kan bidrage til den fortsatte udvikling i afdelingen, men også til virksomhedens høje vækstambitioner for fremtiden. En del af vækstrejsen og fremtidsplanen er, at virksomheden vil flytte fra Svendborg til Assens i nye fabriksbygninger, en rejse man også vil blive en del af som Supply Chain Planner.

Jobbet

Med reference til Factory Manageren vil dine opgaver være et mix af den daglige kapacitetsplanlægning, samt forestå disponeringen af varer til produktionen.

Dine primære opgaver:

  • Daglig produktionsplanlægning på 0-8 ugers horisont
  • Kapacitetsplanlægning på både kort- og lang sigt
  • Operationelt indkøb ud fra forecast
  • Reklamationsbehandling
  • Leverandørkontakt
  • Varetage ændringer ift. regler og regulativer

Din kontaktflade i jobbet vil både være til eksterne leverandører, men også internt på tværs af afdelinger og produktion. Du bliver del af et lille team, der har det sjovt, mens de arbejder. Man er sin opgave voksen, og tager naturligt ansvar for egne opgaver, gør det bedste man kan når man er på arbejde, og samtidigt arbejder godt sammen som gruppe.

Vi tilbyder

Et spændende fuldtidsjob med mulighed for at udvikle dine færdigheder, både som planlægger og indkøber - i et selvstændigt og afvekslende job i Svendborg. Frihed under ansvar er en grundlæggende værdi, og fokus på trivslen er høj. I stillingen får du del af gode medarbejdergoder, hvilket bl.a. inkluderer kantineordning med mulighed for både morgenmad og frokost samt at købe mad med hjem til aftensmaden, privat sundhedsforsikring, massageordning, fitness og ikke mindst en aktiv personaleforening, som arrangerer en masse sociale aktiviteter. Derudover er der fokus på uddannelse af medarbejdere så der hele tiden sikres, at medarbejdernes kompetencer går hånd i hånd med de opgaver som skal løses. Løn forhandles på baggrund af kvalifikationer. Stillinges ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter også på den rette kandidat.

Din baggrund

Din uddannelse er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har hands-on erfaring med produktionsplanlægning og en grundlæggende forståelse for indkøb og disponering. Dine kompetencer og tidligere erfaringer vil bidrage i organisationen til at forstærke og forbedre processer. Du er IT-vant, rutineret bruger i Office-pakken, og navigerer godt rundt i ERP-systemer. Har du kendskab til M3 vil det være en fordel. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, og du kan lide at kommunikere på en professionel og løsningsorienteret måde.

Din profil

Du arbejder selvstændigt og struktureret med fokus på deadlines, som er en naturlig del af din tilgang – både i samarbejde med andre og ved selvstændige opgaver. Kvalitet er en selvfølge for dig, også i en travl og kompleks hverdag, hvor forandringer og mange parallelle opgaver er en del af virkeligheden. Opgaver løses med engagement og i tæt kontakt til produktionen, hvor kommunikative evner bruges aktivt i det daglige.

Kommunikation foregår ubesværet på tværs af alle niveauer i organisationen, og opgaverne gribes an med et naturligt overblik og stærk formidling. Din positive og imødekommende tilgang kombineret med godt humør bidrager til den gode stemning – også når tempoet er højt. Du trives i en alsidig rolle med mange kasketter i en dynamisk virksomhed med ambitioner og variation i opgaverne fra dag til dag.

Virksomheden

Mac Baren Tobacco Company/Scandinavian Tobacco Company er en international spiller i et eksplosivt vækstmarked, hvor der er høje vækstambitioner og der investeres i fremtiden. Virksomheden vil over de kommende år vokse i omsætning, indtjening og antal medarbejdere. Egen produktionen vil ligeledes blive udvidet i takt med vækstambitionerne realiseres.

Ministry of Snus bygger på professionelt håndværk nedarvet gennem flere generationer. Den faglige kulturarv og grundlæggende værdier går tilbage til 1826. Vil du vide mere om virksomheden kan du læse med her: www.ministryofsnus.dk/

Ansøgningen

Matcher ovenstående dine kvalifikationer, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og CV via linket her . Vi holder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Rikke Vojer Kern på tlf. 70201512 alle hverdage. Vi glæder os til at høre fra dig.
Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at VKCONSULTING

VKCONSULTING
Hired Organization Address Svendborg, Full Time
VKCONSULTING søger en erfaren Supply Chain Planner til Mac Baren Tobacco Company/Scandinavian Tobacco Company i Svendbor...
VKCONSULTING
Hired Organization Address Langeskov, Full Time
VKCONSULTING søger Servicechef til EXHAUSTO A/S i Langeskov Leder du efter en spændende karrieremulighed i en internatio...
VKCONSULTING
Hired Organization Address 5400 Bogense, Full Time
VKCONSULTING søger en kontorassistent til en alsidig stilling hos Kildegaard – Aut. Kloakmester og Entreprenør ApS på No...
VKCONSULTING
Hired Organization Address Vissenbjerg, Full Time
VKCONSULTING søger en Operational Purchaser til Roll-o-Matic i Vissenbjerg Har du erfaring med indkøb og koordinering af...

Not the job you're looking for? Here are some other Supply Chain Planner jobs in the 5700 Svendborg, area that may be a better fit.