Drømmer du om et sommerferiejob, hvor du gør en forskel for et andet menneske? Måske overvejer du et sabbatår eller måske er du stadig i tvivl om hvad fremtiden skal bringe.
Uanset hvad, kan vi tilbyde dig et spændende og givende sommerferiejob i distrikt Ulvsund.
Mærk efter om du vil opleve sommeren sammen med beboerne på et af vores 2 plejecentre, eller om du har lyst til at opleve den skønne natur, imens du kører rundt til borgerne og hjælper dem i eget hjem.
Mulighederne er brede, da vi både kan tilbyde dag og aften vagter. Ansættelsen kan ske enten på et fast timeantal eller som timeafløser, hvor du selv går ind på en app og byder ind på de vagter du har lyst til.
Som medarbejder hos os vil arbejdsopgaverne hovedsageligt være hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp. Dit gode humør og dit positive sind er med til at skabe glæde i de ældres dagligdag. Du vil blive grundigt introduceret og oplært i de enkelte arbejdsopgaver, og der er altid hjælp og støtte fra kollegaer.
Du skal være fyldt 18 år, have en acceptabel straffeattest, Hvis du drømmer om at arbejde i vores udekørende hjemmeplejen, er kørekort en absolut fordel.
Om os:
Distrikt Ulvsund består af to plejecentre, ét i Askeby (Fanefjord centeret) og ét i Lendemarke (Ulvsund centeret) og vores udekørende hjemmepleje dækker hele den vestlige del af Møn og Bogø.
Der er arbejdstidsbestemte tillæg for aften- og weekendarbejde.
Har du lyst til at høre mere om at arbejdet inde på plejecenteret, så kontakt Tine Kølle for Ulvsund på 55 36 46 16 eller Rikke Bendtsen for Fanefjord på 55 36 40 50
Og har du lyst til at vide mere om den udekørende hjemmepleje, så kontakt Jeanette Andersen på 55 36 46 16
Ansøg via linket i jobopslaget.
Vi glæder os til at høre fra dig😊