Demo

Engageret og kompetent pædagog og/eller social- og sundhedsassistent søges til Botilbuddet Studievej 15 i Nørresundby

POSTED ON 4/20/2025 AVAILABLE BEFORE 4/29/2025
www.aalborg.dk Nørresundby, Odense Full Time

Vi søger en ny kollega, der sætter mennesket først og vil arbejde med at styrke den enkelte borgers potentiale og trivsel i et miljø med høj faglighed og udviklingsmuligheder.

På Botilbuddet Studievej 15 i Nørresundby bor der 30 voksne mennesker, som alle har varige udviklingshandicaps. 

Som medarbejder på Studievej 15 arbejder du både med opgaver, der understøtter den enkeltes socialpædagogiske støtte-hjælpe-behov samt med opgaver, der skal understøtte den enkeltes sundhedsmæssige trivsel. Der er således tale om opgaver, der handler om at gribe de udviklings- og relations-muligheder, der spottes, er attraktive og relevante for den enkelte.

I øjeblikket har vi brug for en kollega, der også har lyst og kompetence til at påtage sig opgaven, at være medicinansvarlig og tovholder ind i den sundhedsfaglige dokumentation. Der vil være oplæringskursus hertil og en påklædning til opgaven, og du vil indgå i et team af andre medicin- og sundhedsansvarlige.

Om organisationen
Vi er overbeviste om, at alle har ønsker, håb og drømme, og at alle skal opleve at være betydningsfulde i deres eget og andres liv. Vi mener at borgerne er eksperter i eget liv og vi er eksperter i de faglige metoder og tilgange vi tager afsæt i. Med dette mindset arbejder vi i vores daglige praksis ud fra den Recovery-Orienterede-Rehabiliterende tilgang (ROR), hvor også sundhed og sundhedsfremme indgår.

I dagligdagen arbejder vi ud fra et tilstræbt indefra-perspektiv (indefra-perspektiv), hvor vi er nysgerrige på borgeres ønsker, håb og drømme og derfor lægger mærke til tegn og signaler, som giver en indikation på, hvad der giver energi og gejst for det enkelte menneske. Vi faciliterer, at deres indbyrdes relationer og kommunikation - også til fx pårørende - opstår på deres egne præmisser.

Botilbuddet Studievej 15 er en del af ledelsesfeltet Botilbud Nord i Center for Livskraft. Her har vi et fælles værdigrundlag, hvor den neuropædagogiske refleksions- og forståelsesramme udgør omdrejningspunktet sammen med ROR.

Mere om stillingerne og din nye arbejdsplads
Stillingen er fast og på gennemsnitlig 37 timer ugentlig. Du får skiftende arbejdstider - hovedsageligt aften med enkelte dagarbejdstider samt hver 2. weekend (med mulighed for arbejde hver 3. weekend).

Dine opgaver vil være

  • At sætte rammen for daglige gøremål, så den enkelte kan bidrage og engagere sig så selvstændigt og uafhængigt som muligt, og således udnytte egne ressourcer og udvikle eget potentiale.
  • At finde kreative måder, der gør det muligt for den enkelte at træffe valg og give udtryk for ønsker, håb og drømme (indefra-perspektiv)
  • At få øje på og støtte de små skridt, som giver en god oplevelse af at mestre, udvikle sig og lære.
  • At turde udfordre vaner og mønstre og prøve noget nyt.
  • At gentænke velfærd på nye måder
  • At samarbejde med kollegaer om at udvikle på de faglige refleksioner og begrundelser, så vi altid har en metode-bevidsthed samt fagligheden med i egne og hinandens handlinger.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet pædagog eller SOSU-assistent
  • Som SOSU-assistent eller pædagog med interesse og flair for medicin og sundhedsdokumentation kan planlægge, koordinere og dokumentere medicinhåndtering ud fra gældende arbejdsgangsbeskrivelser, samt kan udforme bl.a. handleanvisninger og sundhedsfaglig dokumentation i tæt samspil med kolleger.
  • Kan tage initiativ til at sætte nye tiltag i værk – på en måde der er koordineret og sammenhængende med øvrige tiltag i huset.
  • Kan give eksempler på din evne til at se andres ressourcer/potentialer og med dette udgangspunkt skabe udvikling for den enkelte.
  • Har en engageret og initiativrig tilgang til opgaver, forandringer og udfordringer- og herunder kan jonglere med flere bolde i luften ad gangen.
  • Er fysisk og psykisk robust og trives med at arbejde selvstændigt ind i et fællesskab.
  • Har flair for at anskue sundhedsfaglige opgaver med afsæt i en socialfaglig kontekst.
  • Har flair for brug af IT og betragter dokumentation som et vigtigt redskab i hverdagen.
  • Kan indgå i et ansvarligt, fleksibelt og dynamisk arbejdsfællesskab
  • Har kørekort.

Her vil du opleve: 

  • Et hus med fokus på borgerfællesskaber 
  • Et meningsfuldt arbejde med en kerneopgave, hvor vi arbejder med at sætte mennesket først og styrke den enkeltes potentiale og trivsel
  • Kollegialt samspil der i høj grad er præget af, at fagligheden udnyttes og udvikles ift. opgaverne – at vi spiller hinanden gode med ønsket om at løse kerneopgaven med faglig høj kvalitet
  • At vi har et fagligt og velbeskrevet fundament vi alle tager afsæt i i vores praksishverdag – at vi således formår at omsætte det teoretiske afsæt til praksis og handling.
  • Stor interesse for og indflydelse på at udvikle velfærd på helt nye måder.

Arbejdsstedets adresse:
Botilbuddet Studievej 15, Studievej 15, 9400 Nørresundby 

Vil du vide mere? 
Stillingerne hører til i Aalborg Kommunes Voksenafdeling i Job og Velfærd
Du er velkommen til at kontakte assisterende leder Pernille Thane, hverdage mellem kl. 8.00 – 9.00 på telefon 9982 7100 eller mail: pern-jv@aalborg.dk

Løn- og ansættelsesvilkår: 
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, eller tiltrædelse efter aftale.
Der indkaldes og afholdes samtaler løbende.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:

  • Vores organisation
  • Vision for Job og Velfærd
  • Personalepolitik
  • Ledelsespolitik
     

Kom og arbejd sammen med os 
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet. 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel. 

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

 

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at www.aalborg.dk

www.aalborg.dk
Hired Organization Address Aalborg Øst, 91 Full Time
Vil du være en del af vores hold? Og har du lyst til at gøre en forskel for mennesker med handicap? Botilbuddet Bakken, ...
www.aalborg.dk
Hired Organization Address Aalborg Øst, Svendborg Part Time
Er du vores nye kollega, der brænder for at skabe deltagelsesmuligheder blandt skolens ældste elever? Og har du lyst til...
www.aalborg.dk
Hired Organization Address Nørresundby, 97 Full Time
Vil du være med til at udvikle nutidens og morgendagens mobilitet i Aalborg Kommune og være en del af en politisk styret...
www.aalborg.dk
Hired Organization Address Nørresundby, 3 Full Time
Aalborg Kommune er Danmarks tredje største kommune, hvor By- og Land er en af i alt 7 forvaltninger. By og Land beskæfti...

Not the job you're looking for? Here are some other Engageret og kompetent pædagog og/eller social- og sundhedsassistent søges til Botilbuddet Studievej 15 i Nørresundby jobs in the Nørresundby, Odense area that may be a better fit.