Brænder DU for at gøre en forskel for og med de unge?
Vi søger nye kollegaer i Godthåb Juniorklub og Vodskov Juniorklub, der brænder for arbejdet med børn og unge i alderen 9 til 13 år. Du er en idérig, frisk og en aktiv person, som er god til at sætte aktiviteter i gang for og med børn og unge i klubben.
Vi søger medarbejdere, der har relationskompetence og nyder at arbejde med børn og unge, og som kan igangsætte aktiviteter indenfor et eller flere af følgende områder; sport og spil, udendørsaktiviteter, aktiviteter i køkkenet med børnene, gaming og konkurrencer.
Desuden er det vigtigt, du kan tage ansvar, tør både at sige ja og nej og være en tydelig og synlig voksen i vores børnefællesskaber.
I hverdagen skal du sammen med klubbens øvrige personale stå for at lave eftermiddagsmad, holde orden, opvask og vasketøj samt alle de små ting, der får hverdagen i klubben til at hænge sammen.
Vi har tradition for at arrangere ture ud af huset, hvor vi reserverer busser internt i UngAalborg og kører på tur med børnene, hvorfor det vil være en fordel, hvis du har kørekort.
Vi har flere stillinger og ansættelsen kan sammensættes på flere måder alt efter hvilke kvalifikationer ansøgerne besidder og hvad der passer ind i den nuværende sammensætning i personalegruppen.
Ansættelsen kan derfor være mellem 3 timer og op til 15 timer om ugen.
Du må gerne gøre opmærksom på din præference i din ansøgning.
Desuden vil der være enkelte dage med forlængede eller ændrede åbningstider, f.eks. emneuge på skolen, halloweenfest, pool party, tur i svømmehallen, bowlingtur, og tidlige dage op til skoleferier.
Kort om klubberne
Juniorklubberne er et fritidstilbud for elever fra 4. - 7. klasse og er en del af UngAalborgs Juniorklubtilbud for unge mellem 9-13 år. Børnene kommer fortrinsvis fra den lokale skole.
I Godthåb Juniorklub har vi krearum, gamer rum og et stort fællesrum, der bruges til alt fra brætspil, vores fælles eftermiddagsmad, film og Just Dance. Lige uden for døren har vi et lækkert naturområde med sø, å, træer, bålplads, græsplæne og stier hvor vi har mulighed for mange forskellige friluftsaktiviteter såsom gåture, stangtennis, boldspil, bål aktiviteter og mange flere ting; kun fantasien sætter begrænsninger.
I Vodskov Juniorklub har vi et stort krearum og fællesrum, der bruges til alt fra brætspil, vores fælles eftermiddagsmad, PlayStation, pool og bordtennis. Da vi har til huse i byens kulturcenter, har vi mulighed for at benytte os af sal og hal til boldspil og diverse aktiviteter. Vi har ligeledes en sportsplads til rådighed. Vi ligger op af Hammer Bakker, så der er mulighed for friluftsaktiviteter såsom orienteringsløb, gemmelege, cykel- og gåture og hvad du ellers kan finde på.
Åbningstider og diverse
Godthåb Juniorklub er en veldrevet klub, som er beliggende på Ridemandsmøllevej 3 i Godthåb, hvor vi deler lokaler med ungdomsklubben. Godthåb Juniorklub driftes dagligt af klubleder Christina Munkholm. Lige nu er klubbens åbningstider mandag til torsdag kl. 14 - 17 og har åbent i 36 uger på et år. Herudover kommer diverse aktiviteter, som kan ligge ud over disse åbningsaftener.
I Vodskov Juniorklub har vi åbent 40 uger om året. Vodskov Juniorklub driftes dagligt af klubleder Kirsten Beltoft Ørbæk. Vodskov Juniorklub er åbnet 5 dage om ugen.
Vodskov Juniorklub er en veldrevet klub, som er beliggende på Brorsonsvej 3 B i Vodskov. Vi ligger i forbindelse med byens kultur- og idrætscenter VKI. Lige nu er klubbens åbningstider mandag til torsdag kl. 13.45 - 16.45 og fredag 13 til 16. Herudover kommer diverse aktiviteter, som kan ligge ud over disse åbningsaftener.
Klubberne hører alle under afdelingen Klub, Skole & Fritid. Du kan med fordel læse mere om organisationen inden du sender en ansøgning. Du kan læse mere om UngAalborg på vores hjemmeside.
Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelse efter gældende overenskomst med BUPL.
Du skal som medarbejder have kendskab til tavshedspligt og underretningspligt.
Du er velkommen til at kontakte klubleder Christina Munkholm på mobil 45 93 52 09 46 eller mail Christinamunkholm@ungaalborg.dk og klubleder Kirsten Beltoft Ørbæk på mobil 45 93 52 09 37 eller mail kirs631m@ungaalborg.dk eller teamleder for juniorklubberne: Marianne Skaarup Andreasen på mobil 45 93 52 09 24 eller på mail mari8407@ungaalborg.dk for eventuelle spørgsmål.
Ansøgningsfrist er mandag den 28. april 2025. Samtalerne forventes afholdt torsdag den 8. maj 2025 kl. 10.00 - 14.00. Samtalerne bliver afholdt i Godthåb Juniorklub Ridemandsmøllevej 3-5
9230 Svenstrup J. Til samtalerne deltager klubleder Christina Munkholm, klubleder Kirsten Beltoft Ørbæk og teamleder Marianne Andreasen.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere