Brænder du for at udvikle og koordinere frivilligaktiviteter? Og er du god til at skabe og vedligeholde relationer med frivillige ildsjæle?
Så er du måske Ældre Sagens nye konsulent for vågetjenesten, bisiddertjenesten og sorgstøttetilbud.
Du bliver en del af et team på tre, som arbejder strategisk og praktisk med at understøtte alle frivillige ledere i at lykkes bedst muligt med at drive deres lokale aktiviteter. Målet er, at alle frivillige trives, og at døende, patienter, pårørende og efterladte får gavn af frivilliges tilbud.
Teamets vigtigste opgaver er:
Du bliver desuden en del af det socialhumanitære team i Frivilligafdelingen, som løbende mødes og sparrer på tværs af frivilligaktiviteter, samt afholder fælles temadage for frivillige.
Om dig
Du er god til at skabe og pleje relationer, og har energi og fremdrift ift. at skabe de bedste vilkår for Ældre Sagens frivillige. Du brænder for frivillighed, har et skarpt analytisk blik og er god til at inddrage relevant viden i opgaveløsningen.
Du trives med alsidige arbejdsopgaver, og har mod på både drifts- og udviklingsopgaver, samt at have løbende kontakt med frivillige. Du kan både lide at være ude i marken og mødes med frivillige, men også at sidde bag et skrivebord på kontoret. Du har gode samarbejdsevner og har lyst til at indgå i et tæt parløb med de to andre konsulenter på området, samtidig med at du evner at arbejde selvstændigt.
Du trives i en arbejdskultur, hvor vi hjælper hinanden, og du bidrager gerne til det sociale fællesskab på arbejdspladsen.
Vi ønsker en kollega der har:
Stillingen er en 3-årig fuldtidsprojektstilling med placering i Ældre Sagens sekretariat på Islands Brygge. Du bliver en del af en arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi samarbejder på tværs af mange faggrupper, og hvor det ofte går hurtigt. Samtidig er der altid opbakning og hjælp at hente og masser af livgivende kontakt med frivillige i alle afkroge af Danmark. Derfor vil der også være en del rejseaktivitet forbundet med arbejdet. Til gengæld tilbyder vi muligheden for to ugentlige hjemmearbejdsdage, og vi lægger vægt på fleksible arbejdstider, der passer til opgaverne og til et godt privatliv. Ligesom vi tilbyder gode efteruddannelses- og udviklingsmuligheder.
Lyder det som et job for dig?
Vi forventer ansættelse pr. 1. september 2025. Samtaler forventes afholdt i juni.
Information og ansøgning
Ansøgning og CV, bilagt eksamensbeviser og evt. anbefalinger skal modtages via vores rekrutteringssystem.
Søg stillingen via ”Ansøg” nederst på siden.
Vi skal have din ansøgning senest d. 13. maj.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Asta Rubæk Eidemak på telefon 2028 3255 eller på mail are@aeldresagen.dk eller konsulent Mette Møller Kvisgaard på telefon 2130 9546 eller på mail mmk@aeldresagen.dk.
Du kan læse mere om Ældre Sagen på www.aeldresagen.dk.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset køn, alder og etnisk tilhørsforhold.
Ældre Sagen kæmper for et samfund, hvor alle kan leve et godt og langt liv. Det gør vi via vores arbejde med viden og holdning på samfundsniveau, via rådgivning, et stort frivilligt arbejde, medlemsarrangementer og andre tiltag. Værdierne i vores arbejde er nærvær, indsigt og handlekraft. Vi er en almennyttig organisation og neutral i partipolitisk, etnisk og religiøs henseende. Vi har over 1.000.000 medlemmer, 215 lokalafdelinger, 20.000 frivillige samt et sekretariat med ca. 160 medarbejdere.
Afdeling: Frivilligafdelingen
Ansøgningsfrist: 13 May 2025
Placering: Ældre Sagen / Snorresgade, 17, 2300, København, Danmark
Projektleder til Ældre Sagens Frivilligafdeling
Ældre Sagen, København,
Ældre Sagen søger en studentermedhjælper til Økonomiafdelingen
Ældre Sagen, København,