Demo

Økonomistyrelsen og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen søger en kontorelev med speciale i offentlig administration til start den 1. september 2025

POSTED ON 4/25/2025 AVAILABLE BEFORE 4/29/2025
Økonomistyrelsen København K, Full Time
Ønsker du ansvar i hverdagen? Og er du moden, selvstændig, ansvarsfuld og klar på en elevuddannelse, der åbner mange døre til arbejdslivet? Så kan du være vores nye elev.

Om stillingen Vi er to spændende og dynamiske arbejdspladser, hvor du får rig mulighed for at udvikle din faglighed. Samtidig lægger vi vægt på stærke relationer, og du vil opleve at have gode kollegaer i din hverdag.

Du vil det første år være kontorelev i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen , hvorefter dit andet år vil foregå i Økonomistyrelsen. Begge styrelser har adresse på Landgreven 4.

Vi tilbyder dig:

  • en alsidig 2-årig uddannelse i nogle, spændende og inspirerende miljøer, hvor du får mange forskellige opgaver.
  • oplæring inden for forskellige arbejdsområder, dette kan eksempelvis være HR, kursusadministration og sekretæropgaver.
  • oplæring i forskellige administrative it-systemer, som anvendes på tværs istaten
  • en spændende og afvekslende kombination af praktik og skole
Som kontorelev vil du få mulighed for at arbejde med mange forskellige opgaver, fx:

  • HR-opgaver
  • telefonisk kundeekspedition
  • sekretæropgaver og øvrige administrative opgaver
  • regnskabsopgaver
  • journalføring
  • generel sagsbehandling
Den teoretiske del af uddannelsen foregår på Niels Brock med flere skoleperioder, hvor uddannelsen afsluttes med en fagprøve.

Om dig Vi forventer, at du

  • er ambitiøs, tager ansvar for dine opgaver
  • har lyst til at lære nyt inden for dit fagområde
  • er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt
  • har lyst og evne til at arbejde i forskellige it-systemer
  • ønsker en uddannelsen med høj faglighed og kvalitet
  • er en god kollega, som er engageret og stabil under hele din uddannelse.
Om os Medarbejder- og Kompetencestyrelsens opgave er at varetage statens arbejdsgiverfunktioner, herunder at forberede forhandlinger og indgå overenskomster og aftaler på det statslige område samt varetage opgaver i forhold til løn, ledelse og personale.

Vi skal samarbejde med og rådgive statens arbejdsgivere samt understøtte et godt samarbejde med de faglige organisationer.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen skal desuden bidrage til gode rammebetingelser og udvikle ledelse og personale gennem tiltag og aktiviteter inden for ledelsesudvikling og HR, herunder kompetenceudvikling og rekruttering mv. Formålet er at understøtte arbejdsgivere, ledere og medarbejdere i deres arbejdsopgaver.

I Økonomistyrelsen har vi ansvaret for at udvikle og drive flere fælles statslige løsninger og systemer. Vi hjælper statslige og selvejende institutioner, så de kan fokusere på deres kerneopgaver. Økonomistyrelsens opgaver omfatter digitale, analytiske og rådgivende fællesstatslige løsninger, fastsættelse af regler for økonomiforvaltning, og vi bidrager med viden og løsninger, der både fremmer effektiv drift og bidrager til den grønne omstilling. Derudover er Finansministeriets koncern fælles funktioner organisatorisk placeret i Økonomistyrelsen. De koncernfælles funktioner består af koncern HR, koncern økonomi og koncern service.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Adgangskrav Du skal opfylde adgangskravene til kontoruddannelsen med specialet offentlig administration. Inden ansættelsens start skal du have bestået EUX, eller en HHX. Du kan også have en HF, STX eller HTX suppleret med HGS/EUS-forløb (kontorlinjen). Du kan læse mere om adgangskrav til offentlig administration på www.uddannelsesnaevnet.dk.

Hvis du er fyldt 25 år, skal vi desuden bede dig medsende din realkompetencevurdering (RKV).

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt

Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte elevansvarlig Mette Tønder Petersen, på 25409774 eller metop@fm.dk.

Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer.

Der er tale om en midlertidig stilling, som udløber, når den aftalte uddannelsesaftale mellem dig, skolen og os ligeledes udløber.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 30-04-2025.

Vi forventer at holde samtaler i uge 19 og vi ønsker at kunne byde vores nye kollega velkommen den 01-09-2025.

Samtalen kommer til at bestå af en skriftlig test og en samtale med ansættelsesudvalget.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.



Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Økonomistyrelsen

Økonomistyrelsen
Hired Organization Address København, Full Time
IT-konsulent søges til Statens Lønløsning Er du klar til at bruge din skarpe forretnings- og/eller IT-forståelse til at ...
Økonomistyrelsen
Hired Organization Address København, Full Time
Innovative BI-udviklere til fremtidens fællesstatslige BI-platform Er du passioneret omkring datavarehusudvikling og sto...
Økonomistyrelsen
Hired Organization Address København, Full Time
Visionære BI-arkitekter til udvikling af fremtidens fællesstatslige BI-platform Er du passioneret omkring datavarehusudv...
Økonomistyrelsen
Hired Organization Address København, Full Time
Er du klar til at bruge din skarpe forretnings- og/eller IT-forståelse til at vedligeholde og optimere Statens Lønløsnin...

Not the job you're looking for? Here are some other Økonomistyrelsen og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen søger en kontorelev med speciale i offentlig administration til start den 1. september 2025 jobs in the København K, area that may be a better fit.

Studerende med interesse for generativ AI og cloud-teknologi

Økonomistyrelsen, København K, Vejen