Demo

Visionære BI-arkitekter til udvikling af fremtidens fællesstatslige BI-platform

POSTED ON 4/25/2025 AVAILABLE BEFORE 6/25/2025
Økonomistyrelsen 1301 København, Full Time
Er du passioneret omkring datavarehusudvikling og store BI-projekter? Drømmer du om at designe fremtidens cloud-platform for analyse og rapportering inden for økonomi og HR i staten? Så er du den BI-arkitekt, vi søger til Økonomistyrelsens Kontor for Statens BI.

Bliv en del af vores mission for datadrevet styring i staten I Økonomistyrelsen leverer vi afgørende data til statens institutioner, og vores fællesstatslige dataunivers, Statens BI, er hjørnestenen i den lokale økonomistyring, overenskomstforhandlinger, klimaberegninger og tværgående analyser.

Vi står over for en spændende modernisering, der skal fremtidssikre vores platform med intelligente løsninger og øget automatisering, og vi søger derfor en erfaren BI-arkitekt til at lede vores storstilede migrationsprojekt til cloud.

Som vores nye BI-arkitekt bliver du en nøglespiller i et team af dygtige data engineers og rapportudviklere. Du får en ledende rolle i at kortlægge og designe arkitektur og governance på tværs af platformen, og du kommer ligeledes til at forme både arkitektur, designprincipper og værktøjsvalg i tæt samarbejde med Økonomistyrelsens øvrige løsnings- og enterprise arkitekter.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med både system- og forretningskontorer på tværs af Økonomistyrelsen, og et af rollens succeskriterier er, at du kan tilegne dig en dyb forståelse for både kildesystemer og forretningsprocesser. Viden om vores systemer og processer er således afgørende at kunne designe en platform, som kan imødekomme brugernes mangeartede rapporterings- og analysebehov.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af:


  • Udvikling af en sammenhængende arkitektur på tværs af platform og domæner.
  • Faglig sparring og udfærdigelse af beslutningsoplæg til ledelse og udviklere.
  • Aktiv interessentinddragelse og samarbejde med øvrige kontorer i ØS.
  • Fremtidssikring og life cycle management af teknologivalg.
  • Implementering af moderne design- og udviklingsprincipper.
  • Udarbejdelse af en fælles integrationsstrategi i samarbejde med tværgående arkitekturfunktion.
Om dig Dine kvalitikationer:


  • Du er energisk, har et godt humør og brænder for BI og data.
  • Du har skarpe kompetencer inden for datamodellering og løsnings-arkitektur.
  • Du har erfaring med at udvikle BI-løsninger på cloudplatforme (især Azure).
  • Du evner at kommunikere klart og effektivt.
  • Du arbejder selvstændigt og proaktiv.
  • Du har en relevant videregående uddannelse inden for IT eller økonomi.
Hvem er vi? Kontor for Statens BI består af 25 dygtige folk, som alle er motiverede af at udvikle værdiskabende dataprodukter. Vi driver tilsammen platformen Statens BI, som leverer data, indsigt og beslutningsstøtte på tværs af fire overordnede domæner (økonomi, indkøb, løn og personale) og fire selvstændige produktsøjler.

Vi vægter faglighed, højt humør og en uhøjtidelig omgangstone. Som vores nye kollega er du garanteret et job med mening, hvor faglige udfordringer og personlig udvikling er i fokus fra første dag.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets Departement, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Vi har adresse på Landgreven 4 i hjertet af København i behagelig gåafstand fra både Kongens Have og Kongens Nytorv metrostation.

Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Rasmus Holm Madsen på tlf.: 21525483 / mail: rasmad@oes.dk eller product owner Mette Koch Møller på tlf.: 2461 9268 / mail: metmoe@oes.dk .

Ansøgning Din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes via statens e-rekrutteringssystem.

Vi skal senest modtage din ansøgning senest søndag d. 25. maj, og vi holder samtaler i uge 22-24.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Økonomistyrelsen

Økonomistyrelsen
Hired Organization Address København K, Full Time
Ønsker du ansvar i hverdagen? Og er du moden, selvstændig, ansvarsfuld og klar på en elevuddannelse, der åbner mange dør...
Økonomistyrelsen
Hired Organization Address København, Full Time
Er du klar til at bruge din skarpe forretnings- og/eller IT-forståelse til at vedligeholde og optimere Statens Lønløsnin...
Økonomistyrelsen
Hired Organization Address 1301 København, Full Time
Er du passioneret omkring datavarehusudvikling og store BI-projekter? Vil du være med til at skabe fremtidens cloudplatf...
Økonomistyrelsen
Hired Organization Address København K, Vejen Part Time
Vil du arbejde med cutting-edge teknologier som generativ AI, RAG-chats og Azure Cloud – og være med til at udvikle løsn...

Not the job you're looking for? Here are some other Visionære BI-arkitekter til udvikling af fremtidens fællesstatslige BI-platform jobs in the 1301 København, area that may be a better fit.