Demo

Event og Projekt Koordinator – Barselsvikariat

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/4/2025
ØNSK København, Full Time

(Ansøgningsfrist 11. April 2025)
Event og Projekt Koordinator – Barselsvikariat

Er du en struktureret og energisk person med passion for at koordinere og afvikle events? Har du erfaring med projektledelse og trives du i et dynamisk og spændende arbejdsmiljø? Så har vi hos ØNSK den perfekte mulighed for dig!

Hos ØNSK tilbyder vi et varieret og udfordrende job i en organisation, hvor ingen dag er ens, og hvor du får mulighed for at udvikle dine færdigheder indenfor event- og projektledelse. Er du klar til at tage udfordringen op og bidrage til vores mål? Så hører vi gerne fra dig!

Dit hovedansvar vil være ØNSKs deltagelse af events og projekter ude af huset, hvorfor det er vigtigt, at du samarbejder professionelt med vores samarbejdspartnere, samt kunder. Med andre ord, er dit ansvarsområde, hvordan ØNSK tager sig ud, ude af huset.
Herunder vil dine arbejdsopgaver bl.a. inkludere planlægning, afvikling, koordinering og bestilling af leverancer, samt mandskab/frivillige. Dine arbejdsopgaver vil også berøre budgetter, samt at udarbejde økonomiske overblik af div. projekter og events.

Din rolle vil også bestå af at have det overordnet ansvar for vores kontor, samt showroom. Dette ansvar indebærer at sikre at kontor og showroom fremstår indbydende og funktionelt, daglig drift, herunder indkøb af forplejning til kontor og showroom, samt koordinering af eventuelle reparationer.

Evnen til at holde et køligt overblik, have mange bolde i luften og ikke mindst et godt samarbejde med dine kolleger, er nøglen til dette job.

  • Planlægge, koordinere og gennemføre eksterne arrangementer, herunder kundearrangementer, baristatræning, åbent hus, markeder og festivaler.
  • Planlægning af interne firmaarrangementer såsom teamdage, sociale aktiviteter og julefrokoster, der styrker fællesskab og medarbejdertrivsel.
  • Sikre, at alle arrangementer forløber gnidningsfrit gennem tæt koordinering med leverandører, deltagere og andre interessenter – og evaluere resultaterne for løbende optimering.
  • Sikre, at kontor og showroom fremstår funktionelle, indbydende og i tråd med ØNSK’s værdier, herunder daglig drift, indretning og vedligeholdelse.
  • Varetage indkøb og vedligeholdelse af udstyr og praktiske fornødenheder, samt koordinere reparationer og øvrige driftsopgaver.
  • Stå for budgetstyring og økonomisk overblik i forbindelse med arrangementer og kontorrelaterede aktiviteter, så aktiviteterne holdes inden for budgettet og dokumenteres korrekt.

Bliv en del af et ungt team, der vægter det sociale miljø højt, da det skal være sjovt at gå på arbejde :

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse fra CPH-business, CBS, Zealand eller lignende
  • En god kommunikator både mundtligt og skriftligt
  • Agerer roligt og beslutsom i pressede situationer
  • Kan have mange bolde i luften
  • Detaljeorienteret og har god ordenssans
  • Kreativ og ikke bange for nye udfordringer

Vi tilbyder:

  • En alsidig hverdag i et ungt, uformelt, men ambitiøst arbejdsmiljø.
  • Mulighed for at være en del af en bæredygtig vækstvirksomhed.
  • En stilling med frihed under ansvar
  • Kontor i Nordhavn med højt til loftet og gratis parkering
  • Overenskomst, pension og sundhedsforsikring.

Om ØNSK


Vil du være med til at revolutionere kaffeindustrien og skabe en grønnere fremtid for både forbrugere og producenter? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Hos ØNSK er vi i gang med at ændre kaffeindustrien. Siden 2017 har vi arbejdet direkte og uden mellemled med kaffebønder i Nicaragua og Peru for at fremme et regenerativt og økologisk skovkaffesystem. Vores indsats har allerede resulteret i 70% CO2-besparelser og øget bøndernes betaling med 45%. ØNSK leverer i dag kaffe til over 800 virksomheder, og vi er på en mission om at inspirere både forbrugere og virksomheder til at vælge en grønnere og mere bæredygtig kaffe.

Kunne dette barselsvikariat være noget for dig? Ansøg via The Hub eller send din ansøgning og CV til job@onsk.dk med titlen “barselsvikar” i emnefeltet.

Vi indkalder løbende til samtaler og lukker for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat. Send derfor gerne din ansøgning og CV allerede i dag.

Ansøgningsfrist: 11/4

Ansættelsesstart: Maj eller juni

Vi glæder os til at høre fra dig.

5 gode grunde til at søge job ved ØNSK

  • Du bliver en del af et ambitiøst team, hvor der er en ligefrem og uformel tone. Vi har en ung gennemsnitsalder og vægter sociale arrangementer højt. Hver anden måned har vi et socialt arrangement, og hver fredag er fyraftensdrikken så sikkert som amen i kirken. Og point hvis du kan serve som Michael Maze.
  • Vi elsker bæredygtighed.. og bruger faktisk rigtig meget tid på det i virksomheden. Så hvis du ønsker at lære mere om bæredygtighed, eller selv er passioneret indenfor for feltet, så kan du bruge dit arbejde til faktisk at gøre en bæredygtig forskel.
  • Du får mulighed for at udvikle dig fagligt.
    Bag os har vi en gruppe investorer, som har taget virksomheder fra 0-100. Vi bruger jævnligt investorerne som mentorer og der helt sikkert nogle stykker, du kan lære en masse af.
  • En masse frihed. Vi arbejder med stor frihed i ØNSK og tør du tage ansvaret, så vil der være fantastiske muligheder for selv at styre, hvordan arbejdet tilrettelægges.
  • Du kommer ind i en virksomhed i en rivende udvikling og med store vækstrater. Vi har et skarpt koncept og markedet er veloplagt.
#J-18808-Ljbffr

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at ØNSK

ØNSK
Hired Organization Address Copenhagen, Full Time
(English below) Fuldtidsjob: Chauffør søges til levering af økologisk kaffe for ØNSK i København Elsker du at være på fa...
ØNSK
Hired Organization Address Copenhagen, Capital Region of Denmark Full Time
(English below) Fuldtidsjob: Chauffør søges til levering af økologisk kaffe for ØNSK i København Elsker du at være på fa...

Not the job you're looking for? Here are some other Event og Projekt Koordinator – Barselsvikariat jobs in the København, area that may be a better fit.

Event og Projekt Koordinator

Ønsk ApS, København,

Event Koordinator (frivillig)

CFO Insights, København,