Røde Kors butikken i Højbjerg er en hyggelig genbrugsbutik med ca. 20 frivillige. Butikken sælger primært tøj og accessories, men har også et lille udvalg af nips og bøger. Butikken er en vigtig forudsætning for Aarhus-afdelingens sociale arbejde. Den bidrager med midler, som gør en lang række sociale indsatser mulige.
Vi leder efter en frivillige ildsjæl, som vil stå i spidsen for butikkens helt fantastiske frivilligteam. Butikkens frivillige er i høj grad selvkørende og de daglige opgaver bliver løftet i fællesskab.
Butikslederens Opgaver Er Primært
- Kontaktperson for butikkens frivillige
- Frivilligpleje og trivsel
- Bindeled til afdelingens overordnede leder af alle lokale Røde Kors butikker og sekretariat
- Vagtplaner (de fleste frivillige har faste vagter)
- Budgetansvarlig i samarbejde med bestyrelseskontakt
- At sikre, at butikken følger retningslinjerne for Røde Kors’ butikskoncept
Vi Forventer At Du
- Er god til mennesker og kan lide at få andre til at lykkedes
- Er struktureret og god til at holde overblik.
- Trives med at gå forrest
- Er god til at samarbejde og lytte
- Kan engagere dig cirka 20 timer om måneden
- Kan deltage i vagtplanen med en ugentlig vagt på 4 timer
- Kan se dig selv i en frivillig lederrolle
Til Gengæld Tilbyder Vi
- Spændende opgaver med stor frihed i opgaveløsningen
- Kurser i genbrugsdrift, ledelse, frivillighed, førstehjælp mv.
- Fællesskab i både butik, afdeling og organisation
- At gøre en forskel for de mennesker, vi hjælper med indtægter fra butikken
De frivillige i butikken har et godt fællesskab, hvor hygge omkring de daglige gøremål prioriteres højt. Udover, de daglige snakke over kaffen og sorteringsbordet, bliver der lejlighedsvis afholdt sociale arrangementer for de frivillig i butikken.
Vil du være en del af vores fællesskab, som støtter op om et godt formål? Så tøv ikke med at tage kontakt. Vi tager gerne en uforpligtende snak om lederrollen.
Som butiksleder bliver du en del af Røde Kors, som er verdens største humanitære organisation. Lokalt i Aarhus har vi 40 indsatser, bl.a. besøgstjeneste og familienetværk. I Aarhus er cirka 850 frivillige tilknyttet Røde Kors.