Kribler det i fingerspidserne, når vi siger implementering af programmer krydret med god kundeservice? Gør det dig glad, når dit arbejde skaber værdi for kunder, fordi du implementerer et produkt der er brugervenligt og effektivt? Så er det dig, vi søger!
Vi stræber efter at levere de bedste produkter, så vores kunder skal bruge mindst mulig tid på fakturering og derfor mangler vi verdens sejeste og bedste kollega, til at levere den stærkeste implementering af vores søsterprodukt Compello.
Nu skal du høre, hvad opgaven går ud på!
-
Implementering i topklasse: Din fornemmeste opgave er at implementere Compello hos vores kunder. Du planlægger og sætter møder op med vores kunder og sørger for, at de får den bedste oplevelse, så de er fuldt klædt på til at gå i krig med deres nye AI-drevne fakturahåndteringssystem.
- Kanon kundeservice: Du kan uden tvivl sige, at du leverer en eminent kundeservice, og du ved hvilken forskel det gør for vores kunder, at de har dig som konsulent. Din kommunikation er effektiv, nem og personlig
- Samarbejde på tværs af afdelinger: Vi har tre grene af implementeringsområder i Acubiz; Implementering af vores eget produkt, samt vores to søsterprodukter: Compello og mTime. En kerneværdi for os alle i Acubiz er, at vi arbejder godt sammen, er gode til at planlægge og kan kommunikere med alle afdelinger på kryds og tværs. Derfor stræber vi altid efter at processerne er helt i top og det kan mærkes igennem hele organisationen.
-
Du kan læse mere om produktet her: Compello - Invoice
Som en del af mit team - Trine, Customer Relations Director
"Customer Relations er et kompetent og passioneret team, der arbejder tæt sammen for at levere exceptionel service og skabe stærke relationer til vores kunder.
Som Customer Relations Director er det min fornemmeste opgave at sikre rammerne for et arbejdsmiljø, hvor vores fire værdier – Samarbejde, Ansvarlighed, Innovation og Integritet – er i højsædet. Jeg prioriterer åben og ærlig kommunikation, personlig udvikling og tror på, at vi er stærkest, når vi spiller hinanden bedre."
Er du ikke lidt nysgerrig på at møde dine kommende kollegaer?
Det ved vi, at vi ville være, så her får du lidt mere at vide om dem!
Du kan møde hele Acubiz lige her: https://acubiz.com/da/om-acubiz/
Hvem er du?
Hos os får du mulighed for selv at præge rammerne for dit arbejde, da du bliver vores systemekspert på Compello og vi er åbne for gode ideer. Sammen med et team af dygtige kollegaer, der altid stræber efter at levere en enestående service, søger vi en medarbejder, der:
Er kommunikativt stærk – du er knivskarp til at tale med kunder. Man kan altid høre varmen og smilet igennem din stemme. Kunderne føler sig altid godt tilpas, når det er dig, der er på sagen. Det samme gælder for kommunikation mellem afdelingerne, for du skal være en god sparringspartner og bindeled mellem kunderne og vores salgs- og udviklingsteam.
-
Er knivskarp på teknikken- Du har stærke tekniske kompetencer og det, med at lære nye systemer at kende, er right up your alley! Du sætter dig hurtigt ind i tingene, og bliver ekspert på vores produkt, så du kan levere den mest kompetente implementering hos vores kunder.
- Arbejder struktureret og er god til at fastholde overblikket. Nogle dage kan der godt være meget at se til, så derfor er det vigtigt, at du ved hvordan du strukturerer dit arbejde bedst muligt. Du ved hvilke opgaver du skal gå til først, men du går aldrig på kompromis med kvaliteten i dit arbejde uanset hvor travlt der er.
- Er ansvarsbevidst og følger tingene til dørs. Du er en knag til at arbejde selvstændigt og ved hvilken værdi det kommer med. Du har gå-på mod og ved, at nogle gange er det bedst at kaste sig ud i ting, fejle og så trykke på pytknappen. Vi elsker når man lærer af de fejl, man tager ansvar for!
- Er nysgerrig, proaktiv og initiativrig. Du er altid åben for nye idéer og du ser muligheder i stedet for udfordringer.
-
Derudover kan du hive følgende op at din daglige værktøjskasse:
- Det er en stor fordel for dig (og selvfølgelig os) at du har et stærkt fundament for at implementere systemer - du ser muligheder, elsker at få tingene til at fungere og så har du måske lidt kendskab til ERP-systemer?
- Dine sprogkundskaber på dansk og engelsk er lige i skabet! Har du andre sprog, du kan brillere med, synes vi kun det er dejligt.
- Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring som kreditorbogholder og/eller implementeringskonsulent
- Du har en solid erfaring med kundekontakt, og dit glimt i øjet skinner tydeligt igennem, når du taler med kunder.
Hos os får du mulighed for at udvikle dine evner i et støttende og innovativt arbejdsmiljø, hvor der er plads til gode idéer og initiativer! De bedste kollegaer er dem, der tager ansvar og gør en forskel. Hvis det lyder som noget, der passer på dig, så GLÆDER vi os til at læse dit CV!