Demo

Vand-og afløbsingeniør til Vej og Anlæg

POSTED ON 4/26/2025 AVAILABLE BEFORE 5/26/2025
AFRY Herlev, Full Time

Stillingsbeskrivelse
Vil du arbejde med spændende og varierende projekter indenfor afvanding? Synes du, at afvandingsproblematikker på store projekter er interessante? Så er du måske den kollega, vi mangler!
I Transportation udvikler og rådgiver vi om bæredygtig transportinfrastruktur til fremtidens generationer. Du vil blive del af et ambitiøst tværfagligt team, der sætter en ære i at finde funktionelle, gennemtænkte og innovative løsninger. Vej, jernbane, tunnel og broer er nogle af vores kerneområder, og blandt vores kunder finder du Vejdirektoratet, kommuner og Banedanmark.

Du slutter dig til vores afløbsteam i Herlev. Vi arbejder med mange former for afvanding, herunder separatkloakering, forsinkelse/stuvning af regnvand, skybrudshåndtering og LAR. Ud over dine dygtige danske kolleger, vil du også få internationale kolleger, hvor der vil være rig mulighed for sparring og vidensdeling.
Om opgaverne
Du vil indgå i et professionelt fagmiljø, hvor der er fokus på vidensdeling og et godt samarbejde. Din dagligdag bliver præget af gode kollegaer, faglige udfordringer og stor medbestemmelse.

Konkret skal du bl.a. arbejde med:

  • Design og planlægning af systemer til styring af regnvand, dræning og andre vandsystemer
  • Projektering af vejafvandingssystemer
  • Faglige tilsyn inden for ledningsarbejde
  • Forhandling og dialog med forskellige myndigheder i forbindelse med udledningstilladelser
  • Klimatilpasningsopgaver, herunder separatkloakeringer, forsinkelse/stuvning af regnvand og skybrudshåndtering
  • Nytænkning af afvandingsløsninger i forhold til klimasikring.

Kvalifikationer
Vi forestiller os at du vil passe godt ind i jobbet, hvis du har en baggrund som bygningsingeniør, afløbsingeniør eller tilsvarende og:

  • Har praktisk erfaring fra afløbstekniske projekter indenfor vejområdet
  • Erfaring indenfor afvanding, byggemodninger og LAR løsninger
  • Erfaring som tilsynsførende
  • Har arbejdet med eller har kendskab til Scalgo Live Live, danDas og GIS, samt 3D-projektering
  • Kan begå dig professionelt på dansk og engelsk.

Derudover er du kvalitetsbevidst, ansvarsfuld og har gode samarbejdsevner.

Yderligere oplysninger
Vi er et af Nordens største ingeniørhuse og sætter rammerne for en god arbejdsplads, hvor der er tid til at udvikle din faglighed gennem projekter fra A-Z. Vi samarbejder på tværs af fag og landegrænser, og giver dig rig mulighed for at accelerere din karriere. I Danmark er vi omkring 800 kollegaer, der arbejder med byggeri, transport, procesindustri, pharma-industri, automation, energi og arkitektur.

Sparring, feedback og teamwork er nøgleord i vores daglige arbejde, hvor digitalisering og bæredygtighed er strategiske pejlemærker. Vi efterstræber en venlig og rummelig kultur med respekt for hinanden. Vi arbejder bevidst med inklusion og diversitet – hos os kan du være dig selv.

Af andre goder kan vi nævne:

  • Afvekslende og varierede opgaver og projekter for store og velkendte private og offentlige kunder
  • Interne udviklingsmuligheder i et af landets førende ingeniørvirksomheder
  • Et stort tværfagligt netværk af kompetente kolleger at sparre med
  • En god pensionsordning, en tryg sundhedsforsikring samt massageordning
  • Familievenlige og fleksible vilkår
  • En sund kantineordning og gratis kælder parkering
  • Aktive personaleforeninger og sociale arrangementer.

Intersseret?
Vi har kun behov for dit CV, men for at kunne beskytte dine persondata, kan du ikke sende det direkte på mail til os. I stedet skal du bruge linket her på siden, som også sikrer, at dit CV havner det rigtige sted og bliver behandlet fortroligt.

Send dit CV til os hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtale og stopper processen, når den rette kollega er ansat.

Har du spørgsmål til stillingen eller til AFRY som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Shahbaz Rasul på 4520524947 eller shahbaz.rasul@afry.com

At AFRY, we engineer change in everything we do. Change happens when brave ideas come together. When we collaborate, innovate technology, and embrace challenging points of view. That’s how we're making future. We are actively looking for qualified candidates to join our inclusive and diverse teams across the globe. Join us in accelerating the transition towards a sustainable future.

Apply information
Position: Vand-og afløbsingeniør til Vej og Anlæg

Location: Herlev

Country: Denmark

Reference number

REF11510U

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at AFRY

AFRY
Hired Organization Address Herlev, Full Time
Stillingsbeskrivelse Har du stærke kompetencer og interesse for udvikling inden for industriel automation? Så bliv en de...
AFRY
Hired Organization Address Herlev, Full Time
Stillingsbeskrivelse Er du klar til at kickstarte din karriere i et af Nordens største ingeniørhuse? Så søg din praktikp...
AFRY
Hired Organization Address Herlev, Full Time
Job Description Are you ready to lead exciting infrastructure projects, and would you like to be part of a skilled inter...
AFRY
Hired Organization Address Aarhus, Full Time
Stillingsbeskrivelse Vil du være med til at udvikle og designe fremtidens forsyningsanlæg og kunne du tænke dig at blive...

Not the job you're looking for? Here are some other Vand-og afløbsingeniør til Vej og Anlæg jobs in the Herlev, area that may be a better fit.