Demo

Underviser til Banedanmarks Sikkerhedsuddannelser

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/18/2025
Banedanmark Syddanmark, Full Time

Vil du dele ud af din faglige viden og klæde vores kursister på i forhold til sikkerhed?

Så søger vi en ny kollega til vores gruppe af undervisere i, HR Udvikling og Uddannelse – Sikkerhedsuddannelser infrastruktur.

Du får tjenestested i Fredericia, hvor du bliver en del en af sektion, som er ansvarlig for indholdet og håndteringen af Banedanmarks sikkerhedsklassificerede uddannelser, og du vil, som underviser, få mulighed og ansvar for at undervise på infrastrukturuddannelserne på både SR/OR-arbejdsleder grunduddannelser såvel som efteruddannelser (EUSR/EUOR), Pas på, på banen, m.fl.).

Du vil, som udgangspunkt, komme til at skulle undervise i vores uddannelsescenter i Fredericia, men der kan være enkelte tilfælde hvor der er behov for, at du underviser Ringsted.

Bred kontaktflade og alsidig hverdag

Du vil være med til at planlægge, udvikle og afholde kurser inden for vores sikkerhedsuddannelser, som vi tilbyder både vores egne medarbejdere og eksterne entreprenører.

Vi tilbyder en alsidig hverdag i et uformelt arbejdsmiljø, hvor du selv er med til at udvikle og forbedre både undervisningen, undervisningsmaterialet og ikke mindst det gode arbejdsmiljø.

Du har en faglighed og ekspertviden, som du ønsker at give videre til kursisterne. Samtidig har du evnen til at formidle viden på en inspirerende og forståelig måde.

På vores uddannelsescentre møder du både interne og eksterne undervisere, hvilket giver rig mulighed for sparring og vidensdeling. Du trives med en bred kontaktflade – fra kursister og undervisere til kollegaer i Banedanmark – og du bidrager til et positivt arbejdsmiljø.

Erfaring med undervisning og fokus på sikkerhedsregler

Du skal som minimum være uddannet inden for Jernbanesikkerhed, SR arbejdsleder 2, Stationsbestyrer, Jernbanearbejdsleder eller lignende og du skal være godt inde i sikkerhedsreglementet.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har undervist i SR eller OR før, men er du den rette person til stillingen, sørger vi for, at du får den nødvendige oplæring; det gælder både pædagogisk grunduddannelse samt oplæring i de forskellige grund- og efteruddannelser inden for SR/OR.

Med din erfaring og ikke mindstvilje til at lære fra dig, er du garant for en professionel undervisning af høj kvalitet. Udvikling - personligt såvel som fagligt - er en naturlig del af din person. Du evner at arbejde med nye undervisningsværktøjer og -metoder, og du ønsker at arbejde med løbende udvikling af dine kompetencer som underviser og formidler, ligesom du også bidrager til den generelle pædagogiske og faglige udvikling i teamet. Du er engageret og serviceminded og har en oprigtig interesse i, at kursisterne forstår stoffet, så de kan arbejde sikkert på banen.

Din nye arbejdsplads

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi vægter udvikling og sammenhold højt. Vi vil gerne være fleksible og tilbyder op til to hjemmearbejdsdage om ugen. Vi tilbyder desuden sundhedsordning, flekstid, betalt frokostpause mm. Vi håber, at det lyder som noget for dig.

Løn

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark, Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3, Provins.

Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Sektionschef Lars Veiler. Send os din ansøgning snarest, da vi vurderer og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen, klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.


Kom på banen!

Lige nu bygger vi en helt ny jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige eltog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Samtidig styrer vi togtrafikken og informerer om den på stationerne.

Hvor svært kan det være? Det er faktisk ret kompliceret. Derfor søger vi nye kolleger, der kan være med til at sætte Danmark på skinner.

Du bliver en del af et hold dygtige og specialiserede kolleger med vidt forskellige baggrunde og faglige profiler – fra spor til trafiktårn og kontor. Vi kommer fra over 40 forskellige lande, og vi er til stede i hele Danmark. Sammen arbejder vi dag og nat på at få den store modernisering af jernbanen til at lykkes– så de 180 millioner rejsende, der hvert år kører på skinnerne, kan komme grønt og hurtigt frem.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 3.000 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du være med?


Position type
Fuldtid
Workplace
Region Syddanmark
Application due
20-04-2025

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Banedanmark

Banedanmark
Hired Organization Address København Ø, Full Time
Er du nysgerrig på at skabe forandringer, og vil du være med til at sikre, at gevinster tænkes ind i IT-projekter fra be...
Banedanmark
Hired Organization Address København, Full Time
Er du interesseret i at arbejde med organisations- og ledelsesudvikling i en stor og spændende organisation? Så har du m...
Banedanmark
Hired Organization Address Ringsted, Full Time
Er du vores nye teamleder for teamet Leverandørstyring, som tager sig af kontraktstyring ift. vores leverandører, herund...
Banedanmark
Hired Organization Address Ringsted, Full Time
Er du vores nye tilsynsassistent til teamet Leverandørstyring, som tager sig af kontraktstyring ift. vores leverandører,...

Not the job you're looking for? Here are some other Underviser til Banedanmarks Sikkerhedsuddannelser jobs in the Syddanmark, area that may be a better fit.

Allround Klinikassistent til Vejen

tandlægen.dk, Syddanmark,