Vil du være med i udviklingen af Fremtidens Kommune i Vores Gribskov?Vi udvider og sætter turbo på arbejdet med digital transformation og har brug for dig som digitaliseringskonsulent i en tidsbegrænset stilling på 2 år. Er du interesseret i at arbejde med at skabe fremdrift på AI-indsatsen, inspirere og motivere organisationen til at kigge nye teknologiske veje og ser du generelt digitalisering som vigtig i udviklingen af Fremtidens Kommune? Motiveres du af at have bredde i din opgaveportefølje, et godt arbejdsmiljø og bruge dine kompetencer et sted, som fokuserer på at finde praktiske løsninger på aktuelle udfordringer? – Så læs med her!Du får ansvaret for at drive og skalere den igangværende AI-indsats, hvor Gribskov Kommune tester forskellige løsninger med henblik på at udbrede dem i organisationen. Du skal kunne arbejde selvstændigt såvel som i et team, og du vil få mulighed for at udvikle dine færdigheder i forbindelse med opgaveløsningen.
Som digitaliseringskonsulent i Gribskov Kommune vil du sammen med engagerede kolleger bl.a. komme til at arbejde med at- Understøtte og facilitere skalering af AI-løsninger
- Undersøge AI markedet for yderligere udnyttelse af teknologien og effektivisering af opgaveløsningen bredt i kommunen
- Deltage i udvikling af uddannelse til hele organisationen i bl.a. i brugen af Microsoft-produkterne
- Facilitering og implementering af nye arbejdsprocesser der kan øge anvendelsen af allerede eksisterende fagsystemer bredt i organisationen
- Deltage i den samlede opgaveportefølje i vores Forretnings IT
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med optimering af processer og drive projekter, og har en proceskonsulentuddannelse eller projektlederuddannelse,
og vi ser gerne at du har interesse i- At arbejde selvstændigt og brænder for at tilegne dig ny viden.
- At være en holdspiller, der værdsætter samarbejde og tydelig kommunikation.
- At skabe relationer og samarbejde på tværs af sektorer.
Vi tilbyder et udfordrende og alsidigt job med- Spændende opgaver, hvor du kan bringe dine kompetencer i spil.
- Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.
- En stor samarbejdsflade i kommunen som helhed.
- Mulighed for at præge dit job og udviklingen af dit fagområde.
- Mulighed for at arbejde hjemme mandag og fredag.
Du vil blive en del af et ambitiøst team i IT og Digitalisering med 18 dedikerede kollegaer, der arbejder med alle typer af opgaver inden for IT og digitalisering. Vi sidder i et åbent kontorlandskab og har en konstruktiv, humoristisk og anerkendende omgangstone, hvor vi hjælper hinanden og samarbejder på tværs af fagligheder. Fagligt og socialt fungerer teamet godt såvel i hverdagen som ved sociale engagementer udenfor arbejdstiden.
Det praktiskeHar du spørgsmål, eller vil du vide mere, så lad os tage en snak.
Faglig koordinator Katrine Eriksen vil med glæde tage en snak med dig på telefon 72 49 70 05 og kommer du ikke igennem, så send en sms, og du vil blive ringet op, når det er muligt.
Løn- og ansættelsesvilkårStillingen er 37 timer pr. uge inkl. frokostpause. Herudover har vi også flextid.
Der tilbydes desuden mulighed for 2 ugentlige hjemmearbejdsdage – mandag og fredag.
Løn forhandles med afsæt i gældende overenskomst og dine kompetencer.
Der vil kunne forekomme arbejde udenfor normal arbejdstid fx i forbindelse med særlige indsatser, systemopdateringer, valgdeltagelse mv.
Stillingen er til besættelse den 1. juli 2025, eller hurtigst muligt efter aftale.
Ansøgningsfrist og samtalerAnsøgningsfristen er mandag den 5. maj 2025 kl. 12.00.
Samtaler afholdes fredag den 9. maj 2025 mellem kl. 9.00-14.00 på Gribskov Rådhus i Helsinge
2. samtale afholdes mandag den 12. maj 2025 kl. 13-16. på Gribskov Rådhus i Helsinge
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetAlle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.