Demo

Servicemindede studentermedhjælpere til Kulturafdelingen i Den Sorte Diamant

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 5/14/2025
Det Kgl. Bibliotek København, Full Time

Er du studerende og drømmer om et spændende service- og formidlingsjob i et levende kulturhus, hvor du får stort ansvar, en bred vifte af arbejdsområder og mulighed for at møde mange forskellige mennesker? Så skal du søge stillingen som studentermedhjælper i Den Sorte Diamants Kulturafdeling.

Dine opgaver
En af dine opgaver er at betjene besøgende i butikken, hvor du bliver Den Sorte Diamants ansigt udadtil. Her vil du møde biblioteksbrugere, kulturpublikum, konferencegæster og turister. Du skal sælge billetter til arrangementer og udstillinger samt merchandise og bøger. Opgaven består også i at betjene lånere i forbindelse med ind- og udlån af bøger samt besøgende til huset.

En anden vigtig funktion er at være praktisk ansvarlig afvikler ved konferencer, koncerter og litteraturarrangementer. Opgaverne er blandt andet at tjekke billetter, servicere bagscenen herunder medvirkende, være publikumsvært, stå i garderoben og assistere med forskellige arbejdsopgaver i forbindelse med eksterne events. Det er vigtigt, at du er fleksibel og klar til at hjælpe, hvor der er behov.

En håndfuld af studenterstaben varetager også omvisninger i Den Sorte Diamant. Som omviser skal du formidle Det Kgl. Biblioteks samlinger og arkitektur til turister og andre gæster. Omvisningerne er op til 25 personer ad gangen og kan foregå på både dansk og engelsk.

Vi lægger stor vægt på, at alle opgaver løses professionelt, med kunden og gæsten i fokus. Vi sørger for, at du gennemgår et introduktionsforløb, der giver dig et grundigt kendskab til Det Kgl. Bibliotek, så du er rustet til at møde vores gæster.

Du bliver del af et hus, hvor vi prioriterer, at det er sjovt at gå på arbejde, og et studenterteam på omkring 17 personer, der har et tæt sammenhold og sociale arrangementer.

Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du er:

  • Serviceminded, udadvendt og imødekommende.
  • Selvstændig, ansvarsbevidst og fleksibel.
  • God til mundtlig formidling (dansk og engelsk).
  • Interesserer dig for kultur – fortæl gerne, hvorfor du vil arbejde netop her.
  • En person, der kan håndtere mange forskelligartede arbejdsopgaver, gæster og situationer.
  • En kollega, der som del af Kulturafdelingens studenterteam tager et medansvar for at vagtplanerne bliver dækket.

Kulturafdelingen
Den Sorte Diamant er Det Kgl. Biblioteks ikoniske bygning i hjertet af København. Kulturafdelingen har ansvar for alle kulturelle aktiviteter i huset, herunder udstillinger, koncerter, foredrag, litteraturarrangementer, kulturklubben Diamantklubben og kulturnetværket Students Only!

Afdelingen har desuden ansvaret for eksterne events, møder og konferencer, samt driften af Diamantens butik, der også er velkomstområde for alle gæster i Den Sorte Diamant.

Løn og ansættelse
For at komme i betragtning til stillingen skal du være aktivt studerende ved en lang- eller mellemlang videregående uddannelse. Vedhæft sammen med din ansøgning dokumentation på studieaktivitet.

Ansættelse og aflønning sker som studentermedhjælp i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Ved gennemførelse af omvisninger vil du blive aflønnet efter Det Kgl. Biblioteks regulativ for omvisere.

Dine vagter vil forekomme både hverdage, lørdage, søndage og helligdage, samt morgen, middag og aften. Antal timer om ugen varierer hen over året, men gennemsnitligt ligger antallet på 8 timer/uge. Arbejdstiden tilrettelægges under hensynstagen til dit studie.

Praktiske oplysninger
Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”. Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Manager Talent Solutions Support på tlf. 7244 0644.

Vedlæg din ansøgning, studiedokumentation, CV og eventuelle anbefalinger.

Ansøgningen skal være modtaget senest søndag den 14. maj 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 22.

Stillingerne er ledige til besættelse den 1 juli 2025, men med introdag den 16 juni 2025.

Ansættelsessted er Det Kgl. Bibliotek, Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet offentlig straffeattest.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, kan du kontakte Sabina Lindholm på mail stli@kb.dk eller på tlf. 91 32 45 70.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Christians Brygge 8 1219 København K

Lokation: KULT

Ansøgningsfrist: 14 May 2025

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Det Kgl. Bibliotek

Det Kgl. Bibliotek
Hired Organization Address København, Full Time
Det Kgl. Bibliotek søger fem engagerede og dygtige studerende til et spændende AI-projekt, der har til formål at gøre om...
Det Kgl. Bibliotek
Hired Organization Address København, Full Time
Vil du være en del af teamet i Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde – Københavns Universitets unikke, historisk...
Det Kgl. Bibliotek
Hired Organization Address Aarhus, Full Time
Er du studerende og har interesse for kultur, brugerinddragelse og kommunikation? Vil du være med til at udvikle et nyt ...
Det Kgl. Bibliotek
Hired Organization Address København, Full Time
Det Kgl. Bibliotek leverer biblioteksservices i tætte partnerskaber med en lang række af landets uddannelses-, forskning...

Not the job you're looking for? Here are some other Servicemindede studentermedhjælpere til Kulturafdelingen i Den Sorte Diamant jobs in the København, area that may be a better fit.