Demo

Studentermedhjælper til forskning om psykosocialt arbejdsmiljø samt sikkerhedskultur og systematisk arbejdsmiljøarbejde

POSTED ON 4/26/2025 AVAILABLE BEFORE 5/11/2025

Vil du være med til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø på danske arbejdspladser ved at gennemføre videnskabelige studier om psykosocialt arbejdsmiljø, sikkerhedskultur og systematisk arbejdsmiljøarbejde? Har du lyst til at deltage i epidemiologiske studier omkring sammenhænge og feltstudier omkring indsatser, processer og effekter? Så er du måske en af vores nye metodestærke, studentermedhjælpere.

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked
På Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker vi i emner, der har betydning for arbejdsmiljø og arbejdsrelateret helbred nu og i fremtiden. Som en sektorforskningsinstitution inden for Beskæftigelsesministeriet er det også vores opgave at følge med i og evaluere udviklingen i arbejdsmiljøet samt at pege på nye risici. Vi uddanner nye forskere og formidler vores forskningsresultater i anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Vi formidler den forskningsbaserede viden til arbejdspladser, myndigheder, arbejdsmarkedets parter og rådgivere på arbejdsmiljøområdet. Derved bidrager vi til at forbedre arbejdsmiljøet i Danmark.

Stillingerne er forankret i områderne ”Psykosocialt arbejdsmiljø” og ”Sikkerhedskultur og Arbejdsulykker”. De to områder er organiseret i en fælles forskningsenhed. Her forsker vi blandt andet i hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, der påvirker medarbejdernes fysiske og mentale helbred og sikkerhed.

Vi søger lige nu studentermedhjælpere til kvantitative, statistiske og epidemiologiske analyser af egne og andres data og registre, interventionsstudier, litteraturstudier og indsamling af kvantitative data. Nogle projekter indebærer feltstudier, hvor du skal med ud på arbejdspladser og indsamle data. Du vil typisk blive knyttet til flere forskellige projekter alt efter dine kompetencer.

Dine opgaver som studentermedhjælper er i samarbejde med kolleger og under vejledning fra erfarne forskere blandt andet at gennemføre:

  • indsamling af data fx spørgeskemaer, interview, objektive målinger og biologisk materiale i arbejdspladsstudier samt feltstudier generelt
  • gennemføre dataoprensning og statistiske analyser af kvantitative data fra arbejdspladsstudier
  • kvalitetssikre og gennemføre analyser af data f.eks. fra spørgeskemaer eller registre
  • Understøtte forskningsledelsen og forskerne med forskellige administrative opgaver
  • Bidrage til udarbejdelse af skriftligt materiale, f.eks. rapporter, populærvidenskabelig kommunikation mv.

Vi forventer ikke, at du har kompetencer inden for alle ovenstående områder, og der vil være gode muligheder for oplæring og kompetenceudvikling undervejs.

Bliv vores nye kollega
Vi forventer at du:

  • Er studerende på en lang videregående uddannelse. Da vi søger flere studenter, har vi også interesse i forskellige baggrunde. Du kan læse folkesundhedsvidenskab, psykologi, sociologi, økonomi, data science, statistik eller lignende
  • Har viden om og interesse for kvantitative tilgange
  • Har et godt kendskab til og forståelse for statistiske analyser og brug af statistiske analyseprogrammer f.eks. Python, R, SAS, eller Stata
  • Er omhyggelig, struktureret og professionel i dit arbejde

Derudover vil det være et plus, hvis du

  • Har et godt kendskab til håndtering af surveys fra udsendelse til indsamling og analyse og har arbejdet med dataprogrammer som f.eks. Survey Exact
  • Er en dygtig formidler både mundtligt og skriftligt
  • Har interesse for og viden om arbejdsmiljøområdet, f.eks. via kurser eller projektarbejde

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vi tager højde for, at du skal passe dit studie og i eksamensperioder, hvor studiet kræver mere af din tid, er der mulighed for fleksibilitet.

Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt og er aktivt studerende.

Vi vil gerne have, at du starter 1. juli 2025 eller snarest derefter.

Dit daglige arbejdssted vil være Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø. Dog kan rejseaktivitet blive aktuelt i forbindelse med dataindsamling.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte seniorforsker Kirsten Nabe-Nielsen på tlf. 3916 5471.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest søndag den 11. maj 2025.

Samtaler afholdes løbende. Kandidater, der ikke kommer i betragtning til stillingen, orienteres om dette senest i juni.

Afdeling: Lersø Parkallé 105 2100 København Ø

Lokation: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Ansøgningsfrist: 11 May 2025

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Hired Organization Address København Ø, Full Time
Do you want to lead the Integration of Artificial Intelligence in Occupational Safety and Health Research? Do you have a...
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Hired Organization Address København, Full Time
Do you want to lead the Integration of Artificial Intelligence in Occupational Safety and Health Research? Do you have a...
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Hired Organization Address København, Full Time
Vil du være med til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for danske arbejdstagere ved at gennemføre videnskabelige ...
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Hired Organization Address Odense C, 6 Full Time
Er du en erfaren koordinator, der trives med mange forskellige opgaver? Har du stærke samarbejdskompetencer og evnen til...

Not the job you're looking for? Here are some other Studentermedhjælper til forskning om psykosocialt arbejdsmiljø samt sikkerhedskultur og systematisk arbejdsmiljøarbejde jobs in the København, area that may be a better fit.

Studentermedhjælper til Center for undergrund, forskning og klimadata

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet, København,