Vi har et interessant job til dig, der med gejst, energi og gode ledelseskompetencer kan bistå et sogn I stadig forandring og udvikling.
Stillingen, der er på fuldtid, er ledig pr. 1.september 2025, da nuværende kirkekontorleder går på pension.
Skive sogn har 10.000 indbyggere, hvoraf 8.100 er medlemmer, og sognet udgør den centrale halvdel af Skive by. Vi opfattes som en naturlig medspiller af Skive by og dens mange institutioner og foreninger, som gerne vil samarbejde med os. Det medfører et højt aktivitetsniveau og et frugtbart fællesskab med byen.
Et særkende ved Skive sogn er, at vi har to kirker skulder ved skulder: Den middelalderlige Vor Frue Kirke og købstadskirken Skive Kirke. Dertil kommer Sognegården med moderniseret kirkekontor indeholdende embedskontorer for vores 3 præster, arbejdspladser for 8 medarbejdere, dvs. kordegne, kirke- og kulturmedarbejder, kirketjenere, organister og møde- og undervisningslokaler.
Menighedsrådet og de ansatte er godt i gang med visioner for livet i sognet og sognegården. Dem kan du læse om på www.skivesogn.dk/information/visionsarbejde.
Skive menighedsråd indgår i samarbejdsaftale mellem Skive, Resen og Egeris sogne om fælles kirkekontor bl.a. omhandlende personregistrering, kalenderadministration m.m. Det fælles kirkekontor er hos os.
Skive menighedsråd indgår ligeledes i samarbejdsaftale om fælles regnskabskontor i Skive og Salling provstier.
Vi har et frugtbart samarbejde med Skive Kirkegårdes ledelse og medarbejdere og der arbejdes aktivt med bæredygtighed og det at være grøn kirke og kirkegård.
Din hverdag som kirkekontorleder
Du refererer til menighedsrådet og fungerer både som faglig rådgiver og som sekretariat for menighedsrådet.
Som Kirkekontorleder bliver du del af et spændende arbejdsfællesskab, hvor respekt for hinandens fagligheder og særlige kompetencer vægtes højt. Her hjælper vi hinanden, er rummelige og der er plads til et godt grin.
Dine Arbejdsopgaver Bliver Inden For Følgende Hovedområder
- Ledelse og drift af det fælles kirkekontor, herunder kordegnefunktioner
- Sekretær for menighedsrådet
- Daglig leder for Skive sogns kirkefunktionærer
- Økonomi
- Tilsyn med bygninger og inventar
- IKT-ansvarlig
Læs stillingsbeskrivelsen på www.Skivesogn.dk
Fagligt Kommer Du Med
Kendskab til folkekirken og lyst og energi til at bidrage til kirkens liv og vækst
En relevant uddannelse fx cand. mag, cand scient. pol, cand scient. adm. og/eller en bred erfaring med ledelse, gerne fra politisk styrede eller medlemsstyrede organisationer.
Evne til at analysere og lede organisatoriske, personalemæssige og økonomiske problemstillinger
IKT-kompetencer på rutineret niveau
Personligt Kommer Du Med
Stærke relationelle kompetencer
Professionel ledelse med følelsesmæssig modenhed
Evne til at håndtere konflikter med anerkendelse og ro
Handlekraft og vedholdenhed
Evne til at udøve synlig ledelse, uddelegere ansvar og møde menighedsråd, medarbejdere, samarbejdspartnere med tillid og respekt.
Lyst til at sætte dig ind i kirkens meget forskellige arbejdsvilkår med medarbejdergrupperne
Tålmodig og målbevidst.
Vi Tilbyder
dygtige, imødekommende kolleger og menighedsråd
struktureret introduktion og mentorordning
en fin mangfoldighed og variation i jobbet
udbyggede muligheder for samarbejdsrelationer
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 samt Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2022 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejdere eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.
Aftalerne kan ses på www-folkekirkenspersonale.dk
Stillingen er indplaceret i løngruppe 3. Årslønnen aftales inden for intervallet 404.042 – 484.850 (nutidskroner).
Der er desuden rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 38.349 kr (nutidskroner) Endelig er der et Ok-tillæg på 3.366 Kr. (nutidskroner. Hertil kommer pensionsbidrag på 18%).
Aftale om indplacering i lønintervallet m.m. indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.
Såfremt du i dag er tjenestemandsansat kordegn, har du ret til at bevare din status i ansættelsen hos os. Der skal så ske en klassificering af stillingen.
Det er en forudsætning for ansættelse at du har eller gennemfører den obligatoriske kordegneuddannelse inden 2 år efter ansættelse.
Vi indhenter referencer og børneattest. Ansættelsen vil ske med en prøvetid på 3 måneder.
Ansættelsesmyndighed er Skive sogn og arbejdsstedet er Reberbanen 19, 7800 Skive.
Kontakt For Nærmere Oplysninger
Menighedsrådets formand og kontaktperson Ida Götke, 8572idg@km.dk/idagotke@gmail.com, tlf: 20480689
Ansøgning med relevante bilag sendes til 8572fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være modtaget senest 27. april 2025 kl. 12.00
< Tilbage til listen